codeless_code 0.1.2

data/data/the-codeless-code/cs-hanzik/case-3.txt

@@ -0,0 +1,16 @@
+Number: 3
+Title: Zapouzdření
+Lang: cs
+Translator: hanzik
+
+Mladý mnich, nováček chrámu, nejen, že deklaroval všechny své metody public, ale to samé dělal i instancím svých proměnných. Hlavní opat chrámu byl již znaven jeho neustálým napomínáním, požádal tedy Java mistra o radu.
+
+Dalšího dne povolal mistr mladého mnicha, aby s ním poobědval v jeho kanceláři.
+
+Mnich byl při vstupu překvapen hostinou, která byla rozprostřena po celém konferenčním stole. Mistr vyzval mladíka, aby si lehl na zem.
+
+Mnich tak učinil, načež mistr odhrnul roucho mladého bratra a vytáhl obrovský nůž. Přitlačil nůž ostrým hrotem na jeho hrudník, až se prostor kolem nože začal zbarvovat do ruda. Mnich vykřikl bolestí a zeptal se mistra, o co mu jde.
+
+"Chci ti rozříznout břicho," vysvětlil mistr, "abych do tebe mohl nasypat rýži a nalít do tebe čaj. Mám poměrně nabitý rozvrh a krmit hosty tímto způsobem mi přijde velmi efektivní."
+
+Poté již nikdy nebylo potřeba mladého mnicha napomínat.

data/data/the-codeless-code/cs-hanzik/case-4.txt

@@ -0,0 +1,18 @@
+Number: 4
+Title: Vrba
+Lang: cs
+Translator: hanzik
+
+Nový kněz z [[Spider Clan|Řádu pavoučí sítě]] truchlil nad mizernou kvalitou Javascriptového kódu, který napsali jeho učni.
+
+"Prošetřím to," řekl Java mistr.
+
+Po návštěvě nováčků rozhodl mistr, aby první čtyři byli každý den za úsvitu potrestáni úderem přes jejich prsty, dřív se nesmí dotknout klávesnice. Pátému učni neuložil žádný trest. Kněz se optal mistra, proč tak učinil.
+
+"I z proutku, staráš-li se o něj, může vyrůst vrba. To pro stéblo trávy, ovšem, neplatí," odpověděl mistr.
+
+Kněz na to rozkázal, aby byl pátý nováček propuštěn.
+
+To překvapivě Java mistra rozzuřilo a sám kněz byl z chrámu vypovězen. Na jeho poslední výplatní pásku napsal mistr následující:
+
+<em>Nemůžeme ulehnout na tisíce vrb a rozjímat nad východem slunce.</em>

data/data/the-codeless-code/cs-hanzik/case-5.txt

@@ -0,0 +1,38 @@
+Number: 5
+Title: Void
+Lang: cs
+Translator: hanzik
+
+Na podzim, jednoho chladného dne, se Java mistr vzbudil znepokojený. Vydal se na procházku, aby si pročistil hlavu.
+
+Netrvalo dlouho než mistr dorazil před brány chrámu Tří kamenů, kde se stále praktikovalo umění ANSI C. Učený bratr chrámu stál na hlídce.
+
+"Jaký je podstata <em>voidu</em>?" zeptal se mistr.
+
+"Nemá žádnou podstatu," odpověděl bratr. "Je to klacek přinesený psem, který nenosí klacky. Je to věc, na kterou ukazuje ruka, která může ukazovat na cokoliv. Je to dokonalá absence hodnoty."
+
+Mistr si pomyslel: "Chrám Tří kamenů nepotřebuje stráž, neboť se uvnitř nemůže nacházet nic, co by mělo hodnotu."
+
+Za nedlouho došel mistr k chrámu Železné oblohy, k místu plném teoretiků, kde bylo povoleno pouze praktikování ML. V zahradě plné zvadlých květin psala jedna ze sester lambda výraz do hlíny.
+
+"Jaký je podstata <em>voidu</em>?" zeptal se mistr.
+
+"Má barvu vzduchu a váhu ranní rosy," odpověděla sestra. "Když na něj narazíš, vydá zvuk zapadajícího slunce. Každá z prázdných mís jich obsahuje tolik, kolik se ti jen zlíbí."
+
+Mistr si pomyslel: "Sestra neříká nic, co by byla lež, ale zároveň neříká nic, co by byla pravda."
+
+O kus dál přišel mistr k velkému panství, kde stará žena stříhala živý plot.
+
+"Jaký je podstata <em>voidu</em>?" zeptal se mistr.
+
+Žena se pouze uklonila a pokračovala ve stříhání.
+
+Mistr si pomyslel: "Tady lze najít pravou moudrost, pokud tu tedy nějaká vůbec byla."
+
+Nakonec došel mistr k opuštěnému hřbitovu.
+
+"Jaký je podstata <em>voidu</em>?" zeptal se mistr.
+
+Z prázdného hřbitova se nic neozvalo.
+
+Java mistr byl spokojen.

data/data/the-codeless-code/cs-hanzik/case-6.txt

@@ -0,0 +1,24 @@
+Number: 6
+Title: Nicota
+Lang: cs
+Translator: hanzik
+
+Po návratu z dovolené našel hlavní opat [[Laughing Monkey Clan|Řádu smějící se opice]] chrám ve značné panice a chaosu. Finanční systém, který nedávno modifikovali, vyhazoval NullPointerException pro všechny nové zákazníky. Tito uživatelé, v krajních případech značně znepokojení, mazali své účty ještě ten samý den, co ho vytvořili.
+
+S jistou obtíží se opat dopátral k metodě, která měla vracet List transakcí uživatele. Pokud uživatel žádné transakce neprovedl, vracela metoda místo prázdného listu pouze null.
+
+"Přiveďte mi mnicha, který tuto metodu napsal," pověděl stráži. "A nezapomeňte také na mnicha, který tuto metodu volá."
+
+První mnich, starší ze dvojice, prohlásil, že vina je na straně druhého bratra. "Můj Javadoc tento krajní případ jasně popisuje. Není mojí chybou, že si nekontroluje null." Druhý mnich svěsil hlavu a neřekl na to nic.
+
+Opat tleskl a nechal před mnichy postavit dvě vysoké nefritové urny. "Váš trest byl napsán na jednotlivé papírky, které se skrývají uvnitř. Každý den si z vaší urny vezmete jeden papírek a do slova a do písmene splníte zadaný úkol. Tak budete činit, dokud nádoba nebude prázdná."
+
+Mladší z mnichů dostal nakázáno, aby šel jako první příkladem. Ještě neměl ruku ani napůl uvnitř a už bylo slyšet šustění papírků. Po přečtení se bratr uklonil a opustil místnost.
+
+Starší ze dvojice hrábl hluboko, až prsty dosáhl na samotné dno nádoby. "V této urně nejsou žádné papírky," prohlásil mnich s úsměvem na tváři.
+
+"Stejně jako tam nejsou ryby nebo deset hor," řekl opat.
+
+Starší mnich najednou vykřikl bolestí až urnu převrhl. Ta spadla na zem a roztříštila se na tisíce kusů. Ze střepů se vyklubal škorpion a utekl po dlažbě pryč.
+
+Opat pohlédl na umírajícího mnicha. "Není nic jako nic."

data/data/the-codeless-code/cs-hanzik/case-7.txt

@@ -0,0 +1,26 @@
+Number: 7
+Title: Nepřítel dobra
+Lang: cs
+Translator: hanzik
+
+Mniši z [[Laughing Monkey Clan|Řádu smějící se opice]] se obrátili na Java mistra se seznamem stížností.
+
+"Naším největším problémem budiž proces testování," tvrdil nejmladší z mnichů. "Manuální testování je únavné a s automatizovaným testováním jsou samé problémy. Obojí zbytečně rozptyluje od tvorby nového kódu."
+
+Mistr se nad tímto zamyslel a prohlásil: "Je jisté, že bychom mohli testování zcela vynechat, kdybychom si byli jistí, že je náš kód dokonalý. Povězte mi, jak můžeme dosáhnout dokonalosti?"
+
+"Tréninkem," odpověděl jeden z bratrů.
+
+"Pilným studováním," odpověděl další.
+
+"Uspokojením těch správných bohů," odpověděl třetí.
+
+Z rohu místnosti se ozval starý mnich s bílým plnovousem, který až doposud seděl v naprosté tichosti:
+
+"Vím, jak lze dosáhnout dokonalosti," prohlásil. "Ale obávám se, že pokud svoji odpověď neřeknu těmi správnými slovy, tou správnou intonací a v ten správný moment dne, pak nikoho z vás o pravdivosti mého tvrzení nepřesvědčím. Musím zvážit, jak toto správně provést."
+
+Starý mnich se na dlouhou dobu odmlčel. Za západu slunce bylo slyšet zvon svolávající bratry k večeři.
+
+"Jak dlouho to bude trvat?" zeptal se jeden z nováčků.
+
+"Ne déle než sto let," odpověděl starý mnich.

data/data/the-codeless-code/cs-hanzik/case-8.txt

@@ -0,0 +1,20 @@
+Title:  Zredukovat, zrecyklovat a znovu použít
+Number: 8
+Lang: cs
+Translator: hanzik
+
+Učeň se zeptal mistra: "Co je naším cílem?"
+
+Mistr odpověděl: "Psát kód je naším cílem."
+
+Učeň se poté zeptal: "Co není naším cílem?"
+
+Mistr odpověděl: "Psát kód není naším cílem."
+
+Učeň na to řekl: "Pak psaní kódu je vše."
+
+Mistr odpověděl: "A stejně tak i nepsaní kódu je vše."
+
+Na to se učeň optal: "Pak tedy, v tuto chvíli, píšeme kód nebo ho nepíšeme?"
+
+Mistr odpověděl: "My jsme ten kód."

data/data/the-codeless-code/cs-hanzik/case-9.txt

@@ -0,0 +1,26 @@
+Title: Nekonečno
+Number: 9
+Lang: cs
+Translator: hanzik
+
+Dva bratři z [[Spider Clan|Řádu pavoučí sítě]] se hádali, zda je jejich nová validace vstupu zaseknutá v nekonečné smyčce.
+
+"Jak dlouho už běží?" zeptal se opat.
+
+"Ne déle než třicet minut," odpověděl bledý a hubený bratr.
+
+"Ale zároveň ne méně než třicet minut," odpověděl tmavší a tlustý bratr.
+
+"A za celou tu dobu jste nic neudělali a čekáte, až to skončí?" dotázal se opat.
+
+Oba bratři se s ostudou uklonili.
+
+Opat toto nahlásil Java mistrovi, který přikývl: "Který z nich věří, že ta smyčka /není/ nekonečná?"
+
+"Ten bledý," odpověděl opat.
+
+"Pak ho odměňte měchem vína, protože je moudrý. Žádná smyčka není opravdu nekonečná. Jednoho dne vypadne proud, servery zreziví, chrám se promění v prach a slunce pohltí zemi."
+
+Opat se zeptal: "A co mám dělat s tím tlustým bratrem, který věří, že ta smyčka je vskutku nekonečná?"
+
+"Dejte mu dva měchy vína, protože je moudřejší. Pro uživatele, který bude u svého prohlížeče sedět, je deset vteřin utrpení, minuta jako sto let a cokoliv delšího jako věčnost. Když tygr napadne antilopu, tak se antilopa nezajímá o to, zda ji roztrhalo na kusy osm drápů nebo milion."

data/data/the-codeless-code/da-jeshansen/case-10.txt

@@ -0,0 +1,52 @@
+Number: 10
+Lang: da
+Translator: jeshansen
+Title: Stolthed
+
+Efter en overfladisk inspektion dekreterede Javamesteren at hver munk
+hos [[Elephant's Footprint Clan|Elefantfodaftryksklanen]] fra nu af skulle
+fange sin egen fisk, høste sin egen ris, sy sine egne dragter og flikke
+sine egne sko.
+
+I løbet af en måned var munkene halvnøgne og alvorligt underernærede. Tidsfrister
+begyndte at blive overskredet. Abbeden bad Javamesteren om at genoverveje sin 
+beslutning.
+
+"Udemærket", sagde Javamesteren. "Hver torsdag skal de også brænde deres klæder
+og sko, og kaste deres ris og fisk i floden."
+
+Abbeden spurgte hvilken overtrædelse hans klan dog havde begået som kunne afstedkomme
+en sådan afstraffelse.
+
+"Afstraffelse?" sagde Javamesteren. "Jeg ville blot belønne. Er munkene hos 
+Elefantfodaftryksklanen ikke glade for deres uafhængighed og selvforsyning?
+Deres kode fortæller mig følgende:
+
+Hver og en har skrevet essentielt set de samme Datatilgangsobjekt og Værdiobjekter
+som sine naboer. Hver og en har skrevet sin egen teksthjælper og konfigurationsfilsparser.
+Hver og en har gennemgået udsøgte prøvelser for at designe, implementere, integrere, teste,
+debugge, reparere og udvide det som han så let kunne have lånt fra en af hans brødre."
+
+"Skal jeg udlede inkompetence? Hvis det er tilfældet, så må samtlige munke i Elefantfodaftryksklanen
+forvises fra templet.
+
+Skal jeg udlede forsætlig uvidenhed? HVis det er tilfældet, da kræver traditionen
+at de må blinde sig selv med brændenælder, og _så_ forvises.
+
+"Skal jeg udlede foragt for den dyrebare tid? Hvis det er tilfældet, da venter
+fangekælderen dem..."
+
+"Men nej", konkluderede Javamesteren. "Jeg skal i stedet konkludere stolthed —
+stolthed fra hver om at hans kode er hans brødres overlegen. Stolthed er en af de
+Fire Storheders Frø, og må tilskyndes. Lad Elefantfodaftryksklanen finpudse sine
+færdigheder med fåresakse og spyd, med nåle og segl, indtil hver enkelt munk må
+være ligeledes stolt af sine fine klæder og overflod på sin tallerken!"
+
+"Der vil være lidt tid til overs til at kode", observerede abbeden. "Og kejseren er
+ganske bogstavelig i sin fortolkning af ordet _deadline_."
+
+Mesteren nikkede. "Handelsmanden, for nyligt ruineret, kender kun til smerten ved
+tabet. Hvorimod den gamle eneboer lovpriser nøjsomhedens dyd, og ikke vil ændre sin
+overbevisning. Men er disse ikke den samme mand, blot adskilt af en livstid?"
+
+Således blev Elefantfodaftryksklanen frelst to gange og korrigeret.

data/data/the-codeless-code/da-jeshansen/case-7.txt

@@ -0,0 +1,35 @@
+Number: 7
+Lang: da
+Translator: jeshansen
+Title: Det Godes fjende
+
+Munkene fra [[Laughing Monkey Clan|Den Leende Abes Klan]] henvendte sig
+til Java-mesteren med en liste af klager.
+
+"Vores største frustration er testproceduren", insisterede den yngste
+munk. "Manuel test er kedeligt og automatiske tests er besværlige at
+skrive. Begge dele er distraktioner fra at skrive rigtig kode."
+
+Mesteren overvejede dette, og sagde: "Sikkert er det, at vi kunne forbigå
+al test, hvis blot vi vidste at vores kode var perfekt. Hvordan, så, kan vi
+opnå denne perfektion?"
+
+"Gennem øvelse", sagde en munk.
+
+"Gennem flittigt studie", sagde en anden.
+
+"Gennem formildelse af de rette guder", sagde en tredje.
+
+En gammel hvidhåret munk som havde siddet stille i hjørnet løftede hovedet:
+
+"Jeg ved hvorledes perfektion kan opnås", sagde han. "Men jeg frygter
+at alle der hører mit svar aldrig vil være overbevist om at det er sandt
+medmindre jeg udtaler præcist de rette ord, med den mest behageligt intonation,
+på det mest gunstige tidspunkt på dagen. Jeg er nødt til at overveje hvorledes
+dette er gjort bedst."
+
+Den gamle munk forblev tavs i lang tid. Til sidst lød middagsklokken.
+
+"Hvor lang tid vil dette tage?" spurgte en af novicerne.
+
+"Ikke mere end hundrede år," var den gamle munks svar.

data/data/the-codeless-code/da-jeshansen/case-8.txt

@@ -0,0 +1,20 @@
+Number: 8
+Lang: da
+Translator: jeshansen
+Title: Reducér, genbrug og atter genbrug
+
+En novicespurgte den store mester: "Hvad er Vejen?"
+
+Mesteren svarede, "At skrive kode er Vejen."
+
+Novicen spurgte så, "Hvad er ikke Vejen?"
+
+Mesteren svarede, "At skrive kode er ikke Vejen."
+
+Novicen sagde, "Så er dét at skrive kode alle ting."
+
+Mesteren svarede, "Og ligeså med ikke at skrive kode."
+
+Novicen spurgte, "Skriver vi kode lige nu, eller skriver vi ikke kode?"
+
+Mesteren svarede, "Vi er koden."

data/data/the-codeless-code/da-jeshansen/case-9.txt

@@ -0,0 +1,35 @@
+Number: 9
+Lang: da
+Translator: jeshansen
+Title: Uendeligheder
+
+To munke fra [[Spider Clan|Edderkoppe-klanen]] diskuterede om den nye
+inputvalideringsmetode var fanget i en uendelig løkke.
+
+"Hvor længe har den kørt?" spurgte abbeden.
+
+"Ikke mere end tredive minutter", sagde den blege, tynde munk.
+
+"Dog ikke mindre end det heller", sagde den mørke, tykke munk.
+
+"Og I to har intet andet udrettet end at vente på at den skulle blive
+færdig?", spurgte abbeden.
+
+Munkede bøjede deres hoveder i skam.
+
+Abbeden rapporterede dette til Javamesteren, der nikkede. "Hvilken en af 
+dem tror løkken _ikke_ er uendelig?"
+
+"Den blege, tynde", sagde abbeden.
+
+"Giv ham da en en hud vin, thi han er viis. Sandelig: Ingen løkke kan være
+uendelig. En dag vil strømmen gå, serveren vil ruste, templet vil blive til
+støv, og solen vil sluge Jorden."
+
+Da spurgte abbeden, "Og hvad med den mørke, tykke, ham der tror at
+løkken er uendelig?"
+
+"Giv ham to hud vin, for han er endnu visere. For brugeren der venter i
+sin browser, er ti sekunder en lidelse, et minut er som en æon, og alt
+længere end det er så godt som uendeligt. Når tigeren flænser antilopen,
+er antilopen ligeglad med om der blev brugt otte klør, eller en million."

data/data/the-codeless-code/da-snissen/case-1.txt

@@ -0,0 +1,15 @@
+Number: 1
+Lang: da
+Translator: snissen
+Title: Småting
+
+I tre dage og nætter forblev Java-mesteren i sit aflukke. På fjerdedagen sendte templets munke en novice ind for at spørge efter ham
+
+Novicen fandt mesteren ved sit whiteboard, hvor han overvejede ét enkelt dataflow diagram. Novicen genkedte det som en mindre komponent i det vældige system munkene var hyrede til at veligeholde. Høfligt spurge novicen hvad mesteren arbejdede på
+
+Mesteren svarede: "Der er en defekt, og jeg overvejer hvordan den bedste repareres."
+
+Novicen sagde: "Du prædiker ofte om vigtigheden ved at prioritere. Hvorledes kan du så være besat af noget så småt og uvigtigt?"
+
+Ordløst løftede mesteren sin stav, og satte den hårdt ned på novicens bare venstre fod så lilletåen brækkede. Novicen skreg i smerte og vaklede ud af aflukket. I det øjeblik fandt novicen oplysning.
+

data/data/the-codeless-code/da-snissen/case-2.txt

@@ -0,0 +1,26 @@
+Number: 2
+Lang: da
+Translator: snissen
+Title: Ukendte Ukendte
+
+Kejseren blev vred over defekterne i det nye ordrebehandlingssystem han havde bestilt, og sendte derfor en budbringer til templet for at undersøge de der-boende munke.
+
+"Hans Excellence sendte jer hans mest betroede Forretningsanalytikere for at sikre alle funktioner ville virke som udtænkt," vrissede budbringeren. "Forstod i da ingen af deres talrige PowerPoint præsentationer?"
+
+"Vi mødte op til hver og en," sage Java-mesteren. "Og alt hvad der blev hørt, blev forstået."
+
+Mesteren satte en lille skål ris foran budbringeren, som prompte spiste op. Budbringeren tørrede sin mund med ærmet og fortsatte:
+
+"Disse samme Analytikere gav jer te-tusinder af sider kravsdokumenter, omhyggeligt illustreret ned til det sidste brugerkrav. Besværede i jer da ikke med at undersøge dem?"
+
+"Vi bladrede gennem hver en side," sagde Java-mesteren. "Og alt hvad der blev læst, blev forstået." Mesteren satte et dampende krus te foran budbringeren, der tømpte det i én slurk.
+
+Budbringeren fald så forover bordet, død.
+
+Mesteren tilspurgte da sine studerende: "Vidste budbringeren ikke, at det er vores skik at omgive os med forgiftet mad og drikke, så vi bedre kan modstå kødets fristelser?"
+
+Den viseste munk: "Alt der blev observeret af budbringeren, blev forstået."
+
+
+
+

data/data/the-codeless-code/da-snissen/case-3.txt

@@ -0,0 +1,22 @@
+Number: 3
+Lang: da
+Translator: snissen
+Title: Omkapsling
+
+En ung munk, ny i templet, erklærede ikke blot alle sine metoder som Public, men også alle sine instansvariable. Overabbeden blev træt af at irrettesætte munken, og spurge Javamesteren om råd.
+
+Næste dag indkaldte mesteren munken til frokost i sit private kontor.
+
+Munken trådte indenfor, og fandt et overdådigt måltid sat frem på konferencebordet. Mesteren bød da munken at ligge på gulvet.
+
+Munken gjorde som budt, hvorpå mesteren åbnede munkens kjortel og trak en stor kniv. Han pressede den blanke spids solidt mod munkens bryst indtil skarlagenrøde dråber piblede op om bladet. Munken gispede af angst og spurgte mesteren hvad formålet var."
+
+"Blot at skære din bug op," forklarede mesteren, "så jeg kan skrabe ris og hælde te indenbords. Min kalender er fyldt op, og jeg finder at denne metode er ekstremt effektiv når gæster skal fodres."
+
+Derefter havde munken ikke længere brug for irrettesættelser.
+
+
+
+
+
+

data/data/the-codeless-code/da-snissen/case-4.txt

@@ -0,0 +1,22 @@
+Number: 4
+Lang: da
+Translator: snissen
+Title: Piletræer
+
+En af Edderkoppe-klanens nye præster beklagede den lave kvalitet af Javascript-kode som hans novicer frembragte.
+
+"Jeg undersøger sagen," sagde Java-mesteren.
+
+Efter at have besøgt novicerne, erklærede mesteren at de første fire skulle have et rap over nallerne hver morgen før deres hænder måtte berøre deres tastature. Med hensyn til den femte novice, så påbød han ingen handling. Præsten spurgte mesteren hvordan det dog kunne være.
+
+"Det unge skud kan, hvis passet, blive til piletræet; således ej for et græsstrå," sagde mesteren.
+
+Da han hørte dette, beordrede præsten den femte novice opsagt.
+
+Til sin overraskelse gjorde det Java-mesteren meget vred, og præsten blev selv smidt ud. På hans sidste lønseddel havde mesteren skrevet som følger:
+
+"Vi kan ikke ligge hen over tusinde piletræer og betragte solopgangen."
+
+
+
+

data/data/the-codeless-code/da-snissen/case-5.txt

@@ -0,0 +1,40 @@
+Number: 5
+Lang: da
+Translator: snissen
+Title: Tomrummet
+
+På en kold efterårsdag vågnede Java-mesteren uroligt. Han begav sig ud alene for at blive klar i hovedet.
+
+Snart befandt mesteren sig ved porten til de Tre Stens Tempel, hvor kunsten ANSI C stadig blev udøvet. En lært broder stod vagt.
+
+"Hvad er tomrummets natur?" spurgte mesteren.
+
+"Det har ingen natur," svarede broderen. "Det er pinden der bliver hentet af hunden der ikke henter pinde. Det er, hvad hånden som peger på hvadsomhelst peger på. Det er den perfekte mangel på værdi."
+
+Mesteren tænkte: "De Tre Stens Tempel behøver ingen vagt. Der kan ikke være noget af værdi derinde."
+
+Senere hen kom han til den Hvide Jern-Himmels Tempel, et sted for teoretikere hvor kun ML var tilladt. I den visnede have sad en nonne og skrev lambda-udtryk i støvet.
+
+"Hvad er tomrummets natur?" spurgte mesteren.
+
+"Det har luftens farve, og den stigende tåges vægt," svarede søsteren. "Påslået giver den lyd som nymånen der forsvinder bag en sky. Hver tømt skål indeholder så meget som du ønsker."
+
+Mesteren tænkte: "Søsteren sagde intet der var falskt, ej heller noget sandt."
+
+Senere hen kom han til en stor herregård, hvor en gammel kvinde klippede hækken.
+
+"Hvad er tomrummets natur?" spurgte mesteren.
+
+Den gamle kvinde bukkede, og fortsatte sin gerning.
+
+Mesteren tænkte: "Her er den pureste visdom, med mindre der blot er dens fravær."
+
+Til sidst kom mesteren til en forladt kirkegård.
+
+"Hvad er tomrummets natur?" spurgte mesteren.
+
+Fra den tomme gård kom intent svar.
+
+Java-mesteren var tilfreds.
+
+

data/data/the-codeless-code/da-snissen/case-6.txt

@@ -0,0 +1,25 @@
+Number: 6
+Lang: da
+Translator: snissen
+Title: Tom
+
+Tilbagevendende fra sin ferie fandt Overabbeden af de Grinenden Abers Klan sit tempel fuld af panik og uorden. Det økonomisystem de netop havde modificeret kastede NullPointerExceptions ved alle nye kunder. Disse brugere, ekstremt urolige, lukkede deres kontoer inden dagen dårligt var omme.
+
+Med noget besvær sporede abbeden problemet til en metode hvis udtrykte formål var at returnere en Liste af brugerens transaktioner. Hvis der ingen transaktioner var, returnerede den null, i stedet for den tomme liste.
+
+"Skaf mig den munk der skrev denne metode," sagde han til templets vagter. "Og også den munk hvis kode påkalder den."
+
+Den første munk, som var den ældre af de to, erklærede at skyld skulle placeres direkte ved den andens fødder. "Mit Javadoc var ekstremt klart. Det er ikke min skyld at han ikke checkede for null." Den anden munk hang med mulen i skam og sagde intet.
+
+Abbedden klappede i sine hænder, og to høje jadeurner blev sat på gulvet, en foran hver munk. "Jeres straffe er blevet skrevet på papirlapper heri. Hver dag skal i fjerne den første lap papir jeres hånd rører, og følge dens dekret nøje, indtil jeres urne er tom."
+
+Den yngre munk blev budt at trække først. Hans hånd var end ikke halv nede i urnen da raslende papir kunne høres. Han læste sedlen, bukkede, og forlod rummet.
+
+Den ældre munk rækte dybt ned i sin urne til hans fingre rørte den kolde bund. "Der er ingen lapper papir i denne urne," sagde munken, med et svagt træk til smil om hans læber.
+
+"Ejheller er der fisk, eller ti bjerge" sagde abbedden.
+
+Den ældre munk skreg så i smerte. Urnen faldt om og knustes. En skorpion trippede over fliserne.
+
+Abbedden observerede den døende munk. "Ikke al ingenting er identisk."
+

data/data/the-codeless-code/de-andrebogus/case-10.txt

@@ -0,0 +1,57 @@
+Number: 10
+Lang: de
+Translator: andrebogus
+Title: Stolz
+
+Nach flüchtiger Prüfung ordnete der Java-Meister an, dass jeder Mönch 
+des [[Elephant's Footprint Clan|Ordens des Elefanten-Fußabdrucks]] von 
+nun an selbst Fische fangen, eigenen Reis anbauen, Roben flicken und 
+Schuhe schustern solle.
+
+Einen Monat später waren die Mönche halbnackt und stark unterernährt. 
+Die ersten Deadlines wurden verfehlt. Der ABt flehte den Java-Meister 
+an, seine Entscheidung zu überdenken.
+
+“Sehr gut,” sprach der Java-Meister. “Lasse sie zusätzlich jeden 
+Donnerstag ihre Roben und Schuhe verbrennen, und werft ihren Reis und 
+Fisch in den Fluss.”
+
+Der Abt fragte, welche Untat sein Clan verübt habe, um solch harte 
+Strafe zu verdienen.
+
+“Strafe?” sprach der Java-Meister. “Ich suche nur zu belohnen. Genießen 
+die Mönche des Elefanten-Fußabdrucks ihre Unabhängigkeit nicht? Ihr 
+Code zeigt mir dies:
+
+“Jeder baut im Grunde die gleichen Data Access und Value Objekte wie 
+seine Nachbarn. Jeder erstellt seine eigenen String-Hilfsklassen und 
+Konfigurationsparser. Alle haben mit großen Mühen designt, 
+programmiert, integriert, getestet, debuggt und repariert, was er 
+einfach von seinen Brüdern hätte bekommen können.
+
+“Soll ich Inkompetenz folgern? Dann müaate jeder Mönch des 
+Elefanten-Fußabdrucks aus dem Kloster geworfen werden.
+
+“Soll ich absichtliche Ignoranz folgern? Dann würde es die Tradition 
+verlangen, sie mit Nesseln zu blenden und dann hinauszuwerfen.
+
+“Soll ich Verachtung für den Wert der Zeit folgern? In diesem Fall 
+warten die Verließe...
+
+“Doch nein,” schloss der Java-Meister. “Ich will stattdessen Stolz 
+folgern—Stolz, dass der eigene Code besser als der der Brüder ist. 
+Stolz ist eine der vier Säulen der Großartigkeit, und ist zu ermutigen. 
+Lasst die des Elefanten-Fußabdruck ihre Fähigkeiten mit Schere und 
+Speer üben, mit Nadeln und Sicheln, bis dass jeder einzele Mönch auch 
+stolz auf seine feine Robe und sein gutes Essen auf dem Teller sein 
+kann!”
+
+“Es wird wenig zeit zum Programmieren bleiben,” bemerkte der Abt. “Und 
+der Imperator nimmt das Wort Deadline sehr wörtlich.”
+
+Der Meister nickte. “Der gerade ruinierte Kaufmann kennt nur den 
+Schmerz des Verlustes. Der alte Hermit hingegen lobt sich die Tugend 
+der Sparsamkeit und wird sich lange erhalten. Doch sind diese nicht der 
+gleiche Mann, getrennt nur durch den Strom einiger Jahre?”
+
+So ward der Elefanten-Fußabdruck zweimal verschont und bestraft.

data/data/the-codeless-code/de-andrebogus/case-100.txt

@@ -0,0 +1,23 @@
+Number: 100
+Title: Ten Thousand Mistakes
+Illus.0.title: Es gibt inzwischen Abakus-Apps für Tablets, falls man seinen State-of-the-art-Prozessor verwenden will, um manuell zu rechnen. Ich finde das seltsam schön.
+Translator: andrebogus
+Lang: de
+
+Ein Novize fragte Meister [[Banzen]]: "Was trennt den Mönch von dem 
+Meister?"
+
+Banzen antwortete: "Zehntausend Fehler!"
+
+Der Novize verstand ihn nicht und versuchte von da an alle Fehler zu 
+vermeiden. Ein Abt bemerkte dies und brachte ihn zur Besserung zu 
+Banzen.
+
+Banzen erklärte: "Ich habe zehntausend Fehler gemacht; [[Suku]] hat 
+zehntausend Fehler gemacht; jeder der Patriarchen des Open Source hat 
+zehntausend Fehler gemacht."
+
+So fragte der Novize: "Was ist mit dem alten Mönch, der am Platz neben
+meinem arbeitet?  Sicher hat er auch zehntausend Fehler gemacht."
+
+Banzen schüttelte traurig den Kopf.  "Zehn Fehler, je tausendmal."

data/data/the-codeless-code/de-andrebogus/case-101.txt

@@ -0,0 +1,46 @@
+Number: 101
+Title: Rechenschaft
+Illus.0.title: Unter fünf Stockwerken von solidem Stein, aus vier Zoll dicken eisenbeschlagenenen Eichenstämmen.  Und hält immer noch keinen Spam fern.
+Lang: de
+Translator: andrebogus
+
+
+Eines Morgens fand sich der Tempel von Anrufen panischer Nutzer überflutet, die
+angaben, fehlerhafte Mails eines bestimmten Abrechnungssystems erhalten zu
+haben. In den Mails wurde behauptet, sie wären über ein Jahr lang säumig und
+ihre Köpfe wären nun bedauerlicherweise als Zahlungsmittel akzeptabel. 
+
+Die Äbte des Tempels trafen sich im großen Hof, und besprachen, wie man am
+Besten die Quelle des Problems finden konnte, bevor alle Kunden auf der Flucht
+vor den vermeintlichen Häschern in die Berge geflohen wären.
+
+"Das ist nicht nötig." sagte die Nonne [[Hwídah]] vom Rande des Hofes.  "Die
+Schande ist mein.  In unserem letzten Update habe ich versehentlich eine
+Funktion verändert, die nun /Falsch/ zurückgibt, wo /Wahr/ richtig wäre. Ich
+habe den Defekt nun korrigiert, und die Emails werden nicht länger versandt.
+
+Hwídah wurde für zwei Monate in das Verlies unterhalb des Tempels verbannt,
+wo sie alleine verrottende Ausdrucker alter COBOL-Programme auf Defekte
+untersuchte.
+
+Nach einer Woche kam die Nonne [[Yíwen]], um der Gefangenen ihren kalten Reis 
+zu bringen.
+
+"Vergib meine Verwirrung, Hwídah," fragte Yíwen als sie das Tablett unter der
+Zellentür durchschob, "aber warum hast Du den Fehler zugegeben, nachdem Du ihn
+behoben hattest?  Hättest Du nichts gesagt, wäre die Ursache viele Tage lang
+unentdeckt geblieben, und die Aufmerksamkeit des Tempels hätte sich 
+dringlicheren Dingen gewidmet.  Deine Schuld wäre nie ans Licht gekommen."
+
+"Sag mir, Yíwen" sagte die Gefangene, "welches Chaos würde ausbrechen, wenn
+/alle/ Module unseres Systems gelegentlich Nein sagten, wenn die richtige
+Antwort Ja lautete?  Und wenn ich <i>[[#70|System]]</i> sage, welches Bild
+entsteht dabei in Deinem Kopf?
+
+Hwídah schob das leere Tablett unter der Tür durch.  "An diesem Morgen, als mir
+der Schrecken meines Fehlers offenbar wurde, erkannte ich auch dies: Wir sind
+alle Teil des Systems. Es ist eine Erweiterung unserer Wünsche, unserer
+Anstrengung und -- bedauerlicherweise -- unserer Fehler.  Hätte ich meine
+Brpder und Schwestern wertvolle Stunden auf der Suche nach einem Defekt
+vergeuden lassen, den ich heimlich korrigiert hatte, ich hätte das System nur
+zum Zweiten Mal enttäuscht.

data/data/the-codeless-code/de-andrebogus/case-11.txt

@@ -0,0 +1,41 @@
+Number: 11
+Lang: de
+Translator: andrebogus
+Title: Käfige
+
+Um die weitere Verbreitung redundanten Codes zu verhindern, verfügte 
+der Abt des [[Elephant's Footprint Clan|Elefanten-Fußabdruck-Ordens]], 
+dass seine Mönche nur noch Applikations-spezifischen Code schreiben 
+sollten. Jede Code-Zeile eher genereller Natur müsse zunächst einem 
+Wiederverwendungs-Komittee vorgelegt werden, welches 
+Open-Source-Lösungen recherchieren, die Vor- und Nachteile der Lösungen 
+und die Anforderungen der verschiedenen Applikationen gegeneinander 
+abwiegen, das Design (so die Kommittee-Mitglieder dies als sinnvoll 
+erachteten) erweitern und (wenn alle Zeichen für eine Implementierung 
+sprachen) einen Zeitplan für die Implementierung aufstellen sollte. Der 
+gesamte Prozess von der Meldung bis zur Umsetzung würde viele Wochen 
+dauern.
+
+Als die Kunde des Erlasses ihn erreichte, schickte der Java-Meister 
+nach den beiden wertvollen Singvögeln des Abtes. Sein Brief versprach, 
+dass die Tiere in der folgenden Woche zurückgebracht würden. Und das 
+wurden sie auch, in zwei getrennten Bambuskäfigen, die der Meister 
+selbst entworfen hatte.
+
+Die Stangen des einen Käfig waren eine Handbreit voneinander entfernt; 
+der Vogel war während der Reise einfach durch die Lücken entkommen.
+
+Die Stangen des anderen Käfigs waren so eng gesetzt, dass weder Licht 
+noch Luft hindurch kamen. Der Vogel darin war bei seiner Ankunft tot.
+
+An jedem Käfig war ein Gedicht in der Handschrift des Meisters 
+angebunden:
+
+    Auf der Straße //
+    von der Luft in den Sarg //
+    liegen die vielen Käfig-Häuser.
+
+    Das Haus der Drossel //
+    wird nicht vom Wurm //
+    oder vom Bullen geteilt.
+