simplificator-babel 0.0.4 → 0.1.0

data/lib/data/udhr_txt/udhr_dan.txt

@@ -1,224 +0,0 @@
-Universal Declaration of Human Rights - Danish
-© 1996 – 2009 The Office of the High Commissioner for Human Rights
-This plain text version prepared by the “UDHR in Unicode”
-project, http://www.unicode.org/udhr.
----
-
-
-      Den 10. december 1948 vedtog og offentliggjorde FNs tredie generalforsamling Verdenserklæringen om Menneskerettighederne. Erklæringen blev vedtaget med 48 landes ja-stemmer Ingen lande stemte imod. 8 lande afstod.
-      Umiddelbart efter denne historiske begivenhed henstillede generalforsamlingen til alle medlemslande, at de offentliggjorde erklæringens fulde tekst. De skulle desuden "foranstalte, at den bliver omdelt, fremlagt, læst og forklaret i særdeleshed i skoler og andre undervisningsinstitutioner, uden hensyn til de forskellige landes og områders politiske forhold".
-      Erklæringens officielle tekst findes på FNs seks officielle sprog: arabisk, engelsk, fransk, kinesisk, russisk og spansk. Endvidere har en lang række af FNs medlemslande fulgt generalforsamlingens opfordring og oversat erklæringen til det nationale sprog. Den danske oversættelse på de følgende sider er udarbejdet af udenrigsministeriet.
-      Ved henvendelse til FNs nordiske informationskontor i København kan man gratis rekvirere eksemplarer af erklæringen på henholdsvis FNs officielle sprog, de øvrige nordiske sprog samt et begrænset antal andre sprog.
-   VERDENSERKLÆRINGEN OM MENNESKERETTIGHEDERNE
-      INDLEDNING
-      Da anerkendelse af den mennesket iboende værdighed og af de lige og ufortabelige rettigheder for alle medlemmer af den menneskelige familie er grundlaget for frihed, retfærdighed og fred i verden,
-      da tilsidesættelse af og foragt for menneskerettighederne har ført til barbariske handlinger, der har oprørt menneskehedens samvittighed, og da skabelsen af en verden, hvor menneskene nyder tale- og trosfrihed og frihed for frygt og nød, er blevet forkyndt som folkenes højeste mål,
-      da det er af afgørende betydning, at menneskerettighederne beskyttes af loven, hvis ikke mennesket som en sidste udvej skal tvinges til at gøre oprør mod tyranni og undertrykkelse,
-      da det er af afgørende betydning at fremme udviklingen af venskabelige forhold mellem nationerne,
-      da De forenede Nationers folk i pagten påny har bekræftet deres tro på fundamentale menneskerettigheder, på menneskets værdighed og værd og på lige rettigheder for mænd og kvinder, og har besluttet at fremme sociale fremskridt og højne levevilkårene under større frihed,
-      da medlemsstaterne har forpligtet sig til i samarbejde med De forenede Nationer at arbejde for fremme af almindelig respekt fur og overholdelse af menneskerettigheder og fundamentale frihedsrettigheder,
-      da en fælles forståelse af disse rettigheder og friheder er af den største betydning for den fulde virkeliggørelse af denne forpligtelse,
-      proklamerer
-      PLENARFORSAMLINGEN
-      derfor nu denne VERDENSERKLÆRING OM MENNESKERETTIGHEDERNE som et fælles mål for alle folk og alle nationer med det formål, at ethvert menneske og ethvert samfundsorgan stedse med denne erklæring for øje skal stræbe efter gennem undervisning og opdragelse at fremme respekt for disse rettigheder og friheder og gennem fremadskridende nationale og internationale foranstaltninger at sikre, at de anerkendes og overholdes overalt og effektivt, både blandt befolkningerne i medlemsstaterne og blandt befolkningerne i de områder, der befinder sig under deres styre.
-   
-      Artikel 1.
-      Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed, og de bør handle mod hverandre i en broderskabets ånd.
-   
-      Artikel 2.
-      Enhver har krav på alle de rettigheder og friheder, som nævnes i denne erklæring, uden forskelsbehandling af nogen art, f. eks. på grund af race, farve, køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national eller social oprindelse, formueforhold, fødsel eller anden samfundsmæssig stilling.
-      Der skal heller ikke gøres nogen forskel på grund af det lands eller områdes jurisdiktionsforhold eller politiske eller internationale stilling, til hvilket en person hører, hvadenten dette område er uafhængigt, under formynderskab eller er et ikke selvstyrende område, eller dets suverænitet på anden måde er begrænset.
-   
-      Artikel 3.
-      Enhver har ret til liv, frihed og personlig sikkerhed.
-   
-      Artikel 4.
-      Ingen må holdes i slaveri eller trældom ; slaveri og slavehandel under alle former skal være forbudt.
-   
-      Artikel 5.
-      Ingen må underkastes tortur eller grusom, umenneskelig eller vanærende behandling eller straf.
-   
-      Artikel 6.
-      Ethvert menneske har overalt i verden ret til at blive anerkendt som retssubjekt.
-   
-      Artikel 7.
-      Alle er lige for loven og har uden forskelsbehandling af nogen art lige ret til lovens beskyttelse. Alle har ret til lige beskyttelse mod enhver forskelsbehandling i strid mod denne erklæring og mod enhver tilskyndelse til en sådan forskelsbehandling.
-   
-      Artikel 8.
-      Enhver har ret til en fyldestgørende oprejsning ved de kompetente nationale domstole for handlinger, der krænker de fundamentale rettigheder, som forfatningen eller loven giver vedkommende.
-   
-      Artikel 9.
-      Ingen må underkastes vilkårlig anholdelse, tilbageholdelse eller landsforvisning.
-   
-      Artikel 10.
-      Enhver har under fuld ligeberettigelse krav på en retfærdig og offentlig behandling ved en uafhængig og upartisk domstol, når der skal træffes en afgørelse med hensyn til hans rettigheder og forpligtelser og med hensyn til en hvilken som helst mod ham rettet strafferetslig anklage.
-   
-      Artikel 11.
-      
-         
-            Enhver, der anklages for et strafbart forhold, har ret til at blive anset for uskyldig, indtil hans skyld er godtgjort i henhold til lov ved en offentlig retshandling, hvorunder han har fået alle de garantier, der er fornødne for hans forsvar.
-         
-         
-            Ingen må anses for skyldig i noget strafbart forhold på grund af nogen handling eller undladelse, der ikke i henhold til national eller international ret var strafbar på det tidspunkt, da den blev begået. Der skal heller ikke kunne idømmes strengere straf end fastsat på den tid, da det strafbare forhold blev begået.
-         
-      
-   
-      Artikel 12.
-      Ingen må være genstand for vilkårlig indblanding i private forhold, familie, hjem eller korrespondance, ej heller for angreb på ære og omdømme. Enhver har ret til lovens beskyttelse mod sådan indblanding eller angreb.
-   
-      Artikel 13.
-      
-         
-            Enhver har ret til at bevæge sig frit og til frit at vælge opholdssted indenfor hver stats grænser.
-         
-         
-            Enhver har ret til at forlade et hvilket som helst land, herunder sig eget, og til at vende tilbage til sit eget land.
-         
-      
-   
-      Artikel 14.
-      
-         
-            Enhver har ret til i andre lande at søge og få tilstået asyl mod forfølgelse.
-         
-         
-            Denne ret må ikke påberåbes ved anklager, der virkelig hidrører fra ikke-politiske forbrydelser eller fra handlinger i strid med De forenede Nationers formål og principper.
-         
-      
-   
-      Artikel 15.
-      
-         
-            Enhver har ret til en nationalitet.
-         
-         
-            Ingen må vilkårligt berøves sin nationalitet eller nægtes ret til at skifte nationalitet.
-         
-      
-   
-      Artikel 16.
-      
-         
-            Uden begrænsninger af racemæssige, nationalitetsmæssige eller religiøse grunde har mænd og kvinder, der har nået myndighedsalderen, ret til at gifte sig og stifte familie. De har krav på lige rettigheder med hensyn til indgåelse af ægteskab, under ægteskabet og ved dettes opløsning.
-         
-         
-            Ægteskab skal kun kunne indgås med begge parters frie og fulde samtykke.
-         
-         
-            Familien er samfundets naturlige og fundamentale enhedsgruppe og har krav på samfundets og statens beskyttelse.
-         
-      
-   
-      Artikel 17.
-      
-         
-            Enhver har ret til at eje ejendom såvel alene som i fællig med andre.
-         
-         
-            Ingen må vilkårligt berøves sin ejendom.
-         
-      
-   
-      Artikel 18.
-      Enhver har ret til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed: denne ret omfatter frihed til at skifte religion eller tro og frihed til enten alene eller i fællesskab med andre, offentligt eller privat, at give udtryk for sin religion eller tro gennem undervisning, udøvelse, gudsdyrkelse og overholdelse af religiøse forskrifter.
-   
-      Artikel 19.
-      Enhver har ret til menings- og ytringsfrihed; denne ret omfatter frihed til at hævde sin opfattelse uden indblanding og til at søge, modtage og meddele oplysning og tanker ved et hvilket som helst meddelelsesmiddel og uanset landegrænser.
-   
-      Artikel 20.
-      
-         
-            Alle har ret til under fredelige former frit at forsamles og danne foreninger.
-         
-         
-            Ingen kan tvinges til at være medlem af en forening.
-         
-      
-   
-      Artikel 21.
-      
-         
-            Enhver har ret til at deltage i sit lands styre enten direkte eller gennem frit valgte repræsentanter.
-         
-         
-            Enhver har ret til lige adgang til offentlige embeder og hverv i sit land.
-         
-         
-            Folkets vilje skal være grundlaget for regeringens myndighed; denne vilje skal tilkendegives gennem periodiske og virkelige valg med almindelig og lige valgret og skal udøves gennem hemmelig afstemning eller tilsvarende frie afstemningsmåder.
-         
-      
-   
-      Artikel 22.
-      Enhver har som medlem af samfundet ret til social tryghed og har krav på, at de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, der er uundværlige for hans værdighed og hans personligheds frie udvikling, gennemføres ved nationale foranstaltninger og internationalt samarbejde og i overensstemmelse med hver stats organisation og hjælpekilder.
-   
-      Artikel 23.
-      
-         
-            Enhver har ret til arbejde, til frit valg af beskæftigelse, til retfærdige og gunstige arbejdsvilkår og til beskyttelse mod arbejdsløshed.
-         
-         
-            Enhver har uden forskel ret til lige løn for lige arbejde.
-         
-         
-            Enhver, der arbejder, har ret til et retfærdigt og gunstigt vederlag, der sikrer ham selv og hans familie en menneskeværdig tilværelse, og om fornødent tillige til andre sociale beskyttelsesforanstaltninger.
-         
-         
-            Enhver har ret til at danne og indtræde i fagforeninger til beskyttelse af sine interesser.
-         
-      
-   
-      Artikel 24.
-      Enhver har ret til hvile og fritid, herunder en rimelig begrænsning af arbejdstiden, og til periodisk ferie med løn.
-   
-      Artikel 25.
-      
-         
-            Enhver har ret til en sådan levefod, som er tilstrækkelig til hans og hans families sundhed og velvære, herunder til føde, klæder, bolig og lægehjælp og de nødvendige sociale goder og ret til tryghed i tilfælde af arbejdsløshed, sygdom, uarbejdsdygtighed, enkestand, alderdom eller andet tab af fortjenstmulighed under omstændigheder, der ikke er selvforskyldt.
-         
-         
-            Mødre og børn har krav på særlig omsorg og hjælp. Alle børn skal, hvadenten de er født i eller udenfor ægteskab, have den samme sociale beskyttelse.
-         
-      
-   
-      Artikel 26.
-      
-         
-            Enhver har ret til undervisning. Undervisningen skal være gratis, i det mindste på de elementære og grundlæggende trin. Elementær undervisning skal være obligatorisk. Teknisk og faglig uddannelse skal gøres almindelig tilgængelig for alle, og på grundlag af evner skal der være lige adgang for alle til højere undervisning.
-         
-         
-            Undervisningen skal tage sigte på den menneskelige personligheds fulde udvikling og på at styrke respekten for menneskerettigheder og grundlæggende friheder. Den skal fremme forståelse, tolerance og venskab mellem alle nationer og racemæssige og religiøse grupper, og den skal fremme De forenede Nationers arbejde til fredens bevarelse.
-         
-         
-            Forældre har førsteret til at vælge den form for undervisning, som deres børn skal have.
-         
-      
-   
-      Artikel 27.
-      
-         
-            Enhver har ret til frit at deltage i samfundets kulturelle liv, til kunstnydelse og til at blive delagtiggjort i videnskabens fremskridt og dens goder.
-         
-         
-            Enhver har ret til beskyttelse af de moralske og materielle interesser, der hidrører fra en hvilken som helst videnskabelig, litterær eller kunstnerisk frembringelse, som vedkommende har skabt.
-         
-      
-   
-      Artikel 28.
-      Enhver har krav på en social og international orden, i hvilken de i denne erklæring nævnte rettigheder og friheder fuldtud kan virkeliggøres.
-   
-      Artikel 29.
-      
-         
-            Enhver har pligter overfor samfundet, der alene muliggør personlighedens frie og fulde udvikling.
-         
-         
-            Under udøvelsen af sine rettigheder og friheder er enhver kun underkastet de begrænsninger, der er fastsat i loven alene med det formål at sikre skyldig anerkendelse af og hensyntagen til andres rettigheder og friheder og med det formål at opfylde de retfærdige krav, som moralen, den offentlige orden og det almene vel stiller i et demokratisk samfund.
-         
-         
-            Disse rettigheder og friheder må i intet tilfælde udøves i strid med De forenede Nationers formål og principper.
-         
-      
-   
-      Artikel 30.
-      Intet i denne erklæring må fortolkes som givende nogen stat, gruppe eller enkeltperson hjemmel til at indlade sig på nogen virksomhed eller foretage nogen handling, der tilsigter at nedbryde nogen af de heri opregnede rettigheder og friheder.
-   

data/lib/data/udhr_txt/udhr_ddn.txt

@@ -1,217 +0,0 @@
-Universal Declaration of Human Rights - Dendi
-© 1996 – 2009 The Office of the High Commissioner for Human Rights
-This plain text version prepared by the “UDHR in Unicode”
-project, http://www.unicode.org/udhr.
----
-
-ÃDUNIYA KULU BƆRƆ DAAMA BEIYANIYOM
-      SENNI ZIIGO
-      Ka simma nna buricinitɛrɛ ka n bɔrɔ ŋwɛnɛ iyaali bei nna daama duuri ka bɔrɔ fɔ su hini ka hoŋu n sɛ ya bara bɔŋɔ duuri nna laakari kaniyom ãduniya kuna,
-      Ka simma nna ka bɔrɔ daama duuri bara hɛi fɔ ka sariya hima a ma cɛruma ka bɔrɔ mɔrani nna tilaasi guruje nna mɛiyom bɛrɛkɛtɛ nna kwɛnɛ bɔrɔ futu,
-      Ka simma nna naanɛ ka ãduniya zamaa sariya nyâ dam daama duuri ga buricinitɛrɛ nna bɔrɔ jirima bɔŋɔ nna kwɛnɛ daama ka a gono weibɔrɔ nna harubɔrɔ ciyom afɔ gonouom kuna,
-      Ka simma nna ka binɛ a hima gɔ rɔkasinɛ hɛnnɔ ma gono ganna nna ganna ŋmaaniyo binni n hãnu kulu mɔɔjinɛ kweiyom dirɔu ga,
-      Ka simma nna ka ãduniya zamaa diya mariga beeri, tabataniyom mɛɛfo ceejiyom ka n baa ãduniya ganna zamaa kulu ma tɔ daama duuri hini ga nna a zaamani safu ŋwaani ŋwaani ka n damyom nna daama duuri ko ga a jirimani ko beiyom tɔntɔni ceeji a bɔŋɔ,
-      Ka simma nna ka ãduniya zamaa marga beeri tutu ka nŋayo ba mɛɛ cinɛyo kulu cii kawa bɔrɔ ŋwɛnɛ ãduniya daama duuri hini ga,
-      Ka simma nna ka mɛɛcinɛyo cimaniyo ya ba nam daama duuri gweiyo ma dira dei-dei,
-      ãduniya zamaa marigã beiyani bɔrɔ ŋwɛnɛ daama duuri ãdininya kuna gwei cirici ka a hima zaamani an kokari kǎ ci tɛɛntɛ n ŋmaarɛ ba mani za couyom hini kuna beiyom ceejiyom, ga, bɔrɔ kulu ma mɛɛ cinɛ di ci a ŋwɛnɛ ganna zamaayom kulu mɔ ma duwa ka geeri tila cirici wɔ ga. Za ganna ŋmaani ŋmaaniyom kuna hali an to ãduniya zama kulu.
-   
-      ASARIYA SINTE (1)
-      Aduniya kuna n gu ibuna damayo hɛi nɔ dei-dei nn daama nna n burucinitɛrɛ fɔ, n lasabu nna laakari ya nam nn mɔ huro cɛrɛ kuna nyanze tɛrɛ bɔŋɔɔ.
-   
-      ASARIYA HINKANTƐ (2)
-      Baa mɛi hima a ma gonna daama nna bɔŋɔɔ mɛiyom zaŋa ka daama bei beiyaniyom mɛɛ cinɛ na a siriyani dimi fisɔu yo ma sii. A sii nna n ma ci wɔ nɔ gaa kwaarɛ wɔ nɔ gaa bii wɔ nɔ weibɔrɔ wɔ nɔ harubɔrɔ.
-      A sii nna cinɛ fisɔuyom; a sii nna adiini fisɔuyom a binɛ sii nna siyasa fisɔuyom.
-   
-      ASARIYA HINZANTƐ (3)
-      Bɔrɔ kulu gonna hunayom nna bɔŋɔɔ mɛiyom nna bɔŋɔɔ naanɛyom daama.
-   
-      ASARIYA TAACINTƐ (4)
-      Bɔrɔ fɔ na hima an ci bɔrɔ fɔ sɛ tam dee binɛ n ma mɔɔriya bɛrɛkɛtɛ. A ganna nɔ n hoŋu tamtɛrɛ nna mɔɔriyayom bɛrɛkɛtɛ ba hini fɔ ga.
-   
-      ASARIYA GUNTƐ (5)
-      N su bɔrɔ fɔ wahalani, n su ga cɛɛnani n binɛ su ga kamani.
-   
-      ASARIYA IDDUNTƐ (6)
-      Sariya ganna baa mani bɔrɔ gono a hima an saria ganna.
-   
-      ASARIYA IYENTƐ (7)
-      Iri kulu afɔ sariya mɔjinɛ ya nɔ binɛ sariya di gu iri kulu cɛruma.
-   
-      ASARIYA AIYAAKUNTƐ (8)
-      Batumɛ gono bamɛi sɛ ɖɛɛ bɔrɔ na sariya daali n ma cɛɛ goosi sariyayo di mɔjinɛ ka yii ko beiyom.
-   
-      ASARIYA ƐGANTƐ (9)
-      Hini sii bɔrɔ fɔ sɛ a ma hacinɛ dii ka daabu ɔu a ma gɛi, dee binɛ a ma kaa kwaara ka na cii taalifɔ bɔŋɔ.
-   
-      ASARIYA WEINTƐ (10)
-      Hini gono bamɛi sɛ an goosi cɛ; goosi ka a ba hini ka a nɔ cimi ɔu a ma tãgarani a daama nna a tilasi bɔ̃ŋɔ.
-   
-      ASARIYA WEICINIFƆNTƐ (11)
-      
-         
-            Ba n taali damyom nga se goosi ma a ciba n faaba kwɛ yo mɔjinɛ n ma du ka n ci taali kwɛ.
-         
-         
-            A sii na n ma bɔrɔ nɔ taali daa fɔ bɔŋɔ ka sariya dom na a jisi. Ya nɔ binɛ hãŋa gunguyom ka a bisa sasariya sii. Sariya zaka ya hima hãŋa gunguyom.
-         
-      
-   
-      ASARIYA WEICINI HINKANTƐ (12)
-      Bɔrɔ fɔ su mɛɛ dam bɔrɔ fuu senni kuna bɛrɛkɛtɛ. Ya nɔ binɛ bɔrɔ fɔ sii nna a ma haŋasinɛ jirima zobu. Sariya bamɛi cɛruma nna alaamari zaŋa yayo.
-   
-      ASARIYA WEICINI HINZANTƐ (13)
-      
-         
-            Daama gono bamɛi sɛ a ma kwei nuŋu ka a baa kulu.
-         
-         
-            A ma gɔrɔ kwaara ka a sawayom a sɛ a ma tunu saa ka a binɛ baa.
-         
-      
-   
-      ASARIYA WEICINI TAACINTƐ (14)
-      
-         
-            Bamɛi ka sanani na n gaari n kwaara kuna daama gono n sɛ n ma gana kwaara ŋwaani ka hini ceeji n ma n ta yoo.
-         
-         
-            Daama di su go n daabu dee a bara nna bɔrɔ wii ɔu binɛ daa bɛrɛkɛtɛ fɔ yo ka ãduniya zamaa mariga beeri hoŋu.
-         
-      
-   
-      ASARIYA WEICINI GUNTƐ (15)
-      
-         
-            Bamɛi kulu hima a ma gonna dimi.
-         
-         
-            N su hini ka hoŋu bɔrɔ sɛ a dimi takii bɔŋɔ.
-         
-      
-   
-      Asariya weicini iduntɛ (16)
-      
-         
-            Dee bɔrɔ kǎ tɔ balaga a sii nna ma dimi nna adiini fisɔu wei nna haru sɛ domi daama fɔ di nɔ n kulu gonna za n hiije waati hali n fefeiyom saa.
-         
-         
-            N su hini ka hiije hɔu ka a na ci nna n bɔrɔ hinka kulu bakasinɛ.
-         
-         
-            Iyaali ya bara zaamani safu ci cirici a ganna nɔ gominanti ga a cɛruma.
-         
-      
-   
-      Asariya weicini iyentɛ (17)
-      
-         
-            Bamɛi, n bɔŋɔ̌ fɔ nɔ, noo zamaa nɔ, daama gono wɔ gonna duuri.
-         
-         
-            A sii n ma bɔrɔ gaŋa a duuri takii bɔŋɔ.
-         
-      
-   
-      Asariya weicini iyaakuntɛ (18)
-      Bamɛi kulu gonna daama lasabu, ga, diayom kuna nna adiini ganayom ga n binɛ ba hini ka baaru n bɔŋɔ fɔ ɔu noo zamaa ko ga loo zaŋa ka a sawa noo sɛ.
-   
-      Asariya weicini ɛgantɛ (19)
-      Bamɛi kulu gonna lasabu nna senni daama. A sɛ ganna nɔ bɔrɔ su ba hɛifɔ senni ɔu lasabu ko dirigoyom hɛi ka a binɛ ba senni kulu hini ka sei ba mani.
-   
-      Asariya warankantɛ (20)
-      
-         
-            Bamɛi kulu gonna kummayom nna igwe kuna gonoyom daama.
-         
-         
-            N su bɔrɔ tilasi igwɛ fɔ kuna wuroyom.
-         
-      
-   
-      Asariya waranka cinifɔntɛ (21)
-      
-         
-            Bamɛi gonna daama a ma wuro a kwaara senni kuna a bɔŋɔ ɔu a barani ka a fisɔu.
-         
-         
-            Bamɛi kulu afɔ bɔŋɔ gonna daama a ma gwei tɛ a kwaara gominanti sɛ.
-         
-         
-            Hɛi ka zamaa zaa ya bara kwaara yiiko. Zaayom di mo bara ka nna a tɛtɛ biri.
-         
-      
-   
-      Asariya waranka cini hinkantɛ (22)
-      Ni ka kulu n gono zamaa kuna hima nɔ n ma gonna zamaa di naanɛ daama. A ma du kǒ bara n bukaata mǒ biyayom zaa almani nna taadayo daama duuri hini ga hɛiyo wɔ kulu nna kwaara zaama gaabi nna binɛ gɔrɔ ka sinɛ hɛinnɔ kwarayo ŋwɛnɛ alkawali hini ga. Ka simma nna zaŋa ka mɛtɛ yaasi kwaara fɔ fɔ na ŋwɛnɛ almani siriyani.
-   
-      Asariya waranka cini hinzantɛ (23)
-      
-         
-            Bamɛi gonna daama a ma gwei ka ǎ baa fisɔu. Ya nɔ binɛ n ga a cɛruma nna gwei zaŋɛi.
-         
-         
-            Bamɛi munaafinsi baasi gonna gwei ka n tɛ banayom daama.
-         
-         
-            Ni ka n gwei tɛ kulu gonna banayom dei-dei daama ka a ba tɔ ni n ma n ŋwɛnɛ iyaali kɔtɔ nna bɛɛrɛ bɔŋɔ.
-         
-         
-            Bamɛi gonna daama a ma gweiteeriyo zogi taayom igwɛ safu jisi a binɛ ba hini ka a bɔŋɔ dam a fɔ ŋwaani ku na a bɔŋɔ bukaata fansayom ganna.
-         
-      
-   
-      Asariya waranka cini taacintɛ (24)
-      Bamɛi gonna gwei hinanzobu nna hɔɔrɛ daama gwei kɛiyaniyom zaka nna gwei hinanzobu kuna banayom saa nna saa.
-   
-      Asariya waranka cini guntɛ (25)
-      
-         
-            Bamɛi gonna jisiri daama ka a ba hini ko ga ŋwɛnɛ alaafia nna a iyaali kulu cɛruma nna, zaa ŋwaari, taafɛ, fuu nna baabuyom. Dee a bara sariti ya du ni ɔu binɛ gwei ya sara musiiba ya na n zeeri, zeenɛ nɔ, dee binɛ arooba fɔ ka a na ci n saabu a bara tilasi n ma duwa tɛɛ mako daama.
-         
-         
-            Wei kunu kweiyo, koo ŋwɛɛrayo gonna tɛɛmako nna kulayom daama. Koo kulu ka nna hɛi hiije bɔŋɔ, ka du ka nam nŋa ka n hɛi hiije si bɔŋɔ nn kulu gonna kulayom daama.
-         
-      
-   
-      Asariya waranka cini iduntɛ (26)
-      
-         
-            Bamɛi gonna couyom daama. Couyom di ma du ka bara tilasi faala bɔŋɔ za coubugu cɛɛnɛ ka kwei sasa wantɛyo kammɛ gwei dendeniyom coubugu nŋa cɛrɛ hima n ma feeri bamani. Coubugu beeri n ma nŋa feeri nuŋu ka a hima.
-         
-         
-            Couyom di ma bara hɛifɔ ka a mɔɔ feeriyom nna jiri ma nufi daama duuri hini ga a ma ci saabu suuru nna kwaasitɛrɛ ma tɛɛ dimiyo nna adiiniyo binni laakari kaniyom nna wadaata ma tɛ bamɛi sɛ.
-         
-         
-            Nyaa nna baabɛ gonna daama n ma couyo ka n baa fisɔu n kõyo sɛ.
-         
-      
-   
-      Asariya waranka cini iyentɛ (27)
-      
-         
-            Bɔrɔ kulu gonna daama a ma wuro a dimi taada kuna ka a hukumsi.
-         
-         
-            Bamɛi gonna daama taadayo kuna a ma a kaayom taago liiba ŋwaa; tila kaayom nɔ, ɔu hɔɔrɛ taagɔ.
-         
-      
-   
-      Asariya waranka cini iyaakuntɛ (28)
-      Bɔrɔ kulu gonna daama a ma tɛ hɛi ka kwaara nna kwaara binni, nuŋu birijiyom ma si. Laakari kaniyom nna bɔŋɔ mɛiyom mo gono zaŋa ka nna beiyani bɔrɔ ãduniya daama tila kuna a ma duka bara mɔɔriyantɛ.
-   
-      Asariya waranka cini ɛgantɛ (29)
-      
-         
-            Bɔrɔ gonna tilasiyo zamani ka kuna a gono. Zamani di ka kuna a fɔlɔnku bɔrɔ tɛrɛ nna a jirima hini ka tɛ.
-         
-         
-            A daama nna a bɔŋɔ mɛiyom looyom kuna nɔ sariya tikitɛ a sɛ a ma duwa ko bɔrɔ cinniyo daama nna n bɔŋɔ mɛiyom bei n sɛ. Macɛrɛsɛ mo gono bamɛi sɛ.
-         
-         
-            N su ba hini ka daama nna bɔŋɔ mɛiyo di loo ka na cii zaŋa ka yaasi ãduniyakwaara diyayo marigayom na a jisi.
-         
-      
-   
-      Asariya waranzantɛ (30)
-      Beiyaniyom wɔ looyom ga siriya fɔ sii ka a ba nam kwaara fɔ su safu fɔ dee binɛ bɔrɔ ma tunu ka kɔɔnɛ ko ceeji gãnna zamaa ma daama duuri nna bɔŋɔ mɛiyom di ka n dam tila kuna saabu.
-   

data/lib/data/udhr_txt/udhr_deu_1901.txt

@@ -1,220 +0,0 @@
-Universal Declaration of Human Rights - German, Standard (1901)
-© 1996 – 2009 The Office of the High Commissioner for Human Rights
-This plain text version prepared by the “UDHR in Unicode”
-project, http://www.unicode.org/udhr.
----
-
-Die Allgemeine Erklärung der Menschenrechte
-      Resolution 217 A (III) vom 10.12.1948
-   
-      Präambel
-      Da die Anerkennung der angeborenen Würde und der gleichen und unveräußerlichen Rechte aller Mitglieder der Gemeinschaft der Menschen die Grundlage von Freiheit, Gerechtigkeit und Frieden in der Welt bildet,
-      da die Nichtanerkennung und Verachtung der Menschenrechte zu Akten der Barbarei geführt haben, die das Gewissen der Menschheit mit Empörung erfüllen, und da verkündet worden ist, daß einer Welt, in der die Menschen Rede- und Glaubensfreiheit und Freiheit von Furcht und Not genießen, das höchste Streben des Menschen gilt,
-      da es notwendig ist, die Menschenrechte durch die Herrschaft des Rechtes zu schützen, damit der Mensch nicht gezwungen wird, als letztes Mittel zum Aufstand gegen Tyrannei und Unterdrückung zu greifen,
-      da es notwendig ist, die Entwicklung freundschaftlicher Beziehungen zwischen den Nationen zu fördern,
-      da die Völker der Vereinten Nationen in der Charta ihren Glauben an die grundlegenden Menschenrechte, an die Würde und den Wert der menschlichen Person und an die Gleichberechtigung von Mann und Frau erneut bekräftigt und beschlossen haben, den sozialen Fortschritt und bessere Lebensbedingungen in größerer Freiheit zu fördern,
-      da die Mitgliedstaaten sich verpflichtet haben, in Zusammenarbeit mit den Vereinten Nationen auf die allgemeine Achtung und Einhaltung der Menschenrechte und Grundfreiheiten hinzuwirken,
-      da ein gemeinsames Verständnis dieser Rechte und Freiheiten von größter Wichtigkeit für die volle Erfüllung dieser Verpflichtung ist,
-      verkündet die Generalversammlung
-      diese Allgemeine Erklärung der Menschenrechte als das von allen Völkern und Nationen zu erreichende gemeinsame Ideal, damit jeder einzelne und alle Organe der Gesellschaft sich diese Erklärung stets gegenwärtig halten und sich bemühen, durch Unterricht und Erziehung die Achtung vor diesen Rechten und Freiheiten zu fördern und durch fortschreitende nationale und internationale Maßnahmen ihre allgemeine und tatsächliche Anerkennung und Einhaltung durch die Bevölkerung der Mitgliedstaaten selbst wie auch durch die Bevölkerung der ihrer Hoheitsgewalt unterstehenden Gebiete zu gewährleisten.
-   
-      Artikel 1
-      Alle Menschen sind frei und gleich an Würde und Rechten geboren. Sie sind mit Vernunft und Gewissen begabt und sollen einander im Geist der Brüderlichkeit begegnen.
-   
-      Artikel 2
-      Jeder hat Anspruch auf die in dieser Erklärung verkündeten Rechte und Freiheiten ohne irgendeinen Unterschied, etwa nach Rasse, Hautfarbe, Geschlecht, Sprache, Religion, politischer oder sonstiger Überzeugung, nationaler oder sozialer Herkunft, Vermögen, Geburt oder sonstigem Stand.
-      Des weiteren darf kein Unterschied gemacht werden auf Grund der politischen, rechtlichen oder internationalen Stellung des Landes oder Gebiets, dem eine Person angehört, gleichgültig, ob dieses unabhängig ist, unter Treuhandschaft steht, keine Selbstregierung besitzt oder sonst in seiner Souveränität eingeschränkt ist.
-   
-      Artikel 3
-      Jeder hat das Recht auf Leben, Freiheit und Sicherheit der Person.
-   
-      Artikel 4
-      Niemand darf in Sklaverei oder Leibeigenschaft gehalten werden; Sklaverei und Sklavenhandel sind in allen ihren Formen verboten.
-   
-      Artikel 5
-      Niemand darf der Folter oder grausamer, unmenschlicher oder erniedrigender Behandlung oder Strafe unterworfen werden.
-   
-      Artikel 6
-      Jeder hat das Recht, überall als rechtsfähig anerkannt zu werden.
-   
-      Artikel 7
-      Alle Menschen sind vor dem Gesetz gleich und haben ohne Unterschied Anspruch auf gleichen Schutz durch das Gesetz. Alle haben Anspruch auf gleichen Schutz gegen jede Diskriminierung, die gegen diese Erklärung verstößt, und gegen jede Aufhetzung zu einer derartigen Diskriminierung.
-   
-      Artikel 8
-      Jeder hat Anspruch auf einen wirksamen Rechtsbehelf bei den zuständigen innerstaatlichen Gerichten gegen Handlungen, durch die seine ihm nach der Verfassung oder nach dem Gesetz zustehenden Grundrechte verletzt werden.
-   
-      Artikel 9
-      Niemand darf willkürlich festgenommen, in Haft gehalten oder des Landes verwiesen werden.
-   
-      Artikel 10
-      Jeder hat bei der Feststellung seiner Rechte und Pflichten sowie bei einer gegen ihn erhobenen strafrechtlichen Beschuldigung in voller Gleichheit Anspruch auf ein gerechtes und öffentliches Verfahren vor einem unabhängigen und unparteiischen Gericht.
-   
-      Artikel 11
-      
-         
-            Jeder, der wegen einer strafbaren Handlung beschuldigt wird, hat das Recht, als unschuldig zu gelten, solange seine Schuld nicht in einem öffentlichen Verfahren, in dem er alle für seine Verteidigung notwendigen Garantien gehabt hat, gemäß dem Gesetz nachgewiesen ist.
-         
-         
-            Niemand darf wegen einer Handlung oder Unterlassung verurteilt werden, die zur Zeit ihrer Begehung nach innerstaatlichem oder internationalem Recht nicht strafbar war. Ebenso darf keine schwerere Strafe als die zum Zeitpunkt der Begehung der strafbaren Handlung angedrohte Strafe verhängt werden.
-         
-      
-   
-      Artikel 12
-      Niemand darf willkürlichen Eingriffen in sein Privatleben, seine Familie, seine Wohnung und seinen Schriftverkehr oder Beeinträchtigungen seiner Ehre und seines Rufes ausgesetzt werden. Jeder hat Anspruch auf rechtlichen Schutz gegen solche Eingriffe oder Beeinträchtigungen.
-   
-      Artikel 13
-      
-         
-            Jeder hat das Recht, sich innerhalb eines Staates frei zu bewegen und seinen Aufenthaltsort frei zu wählen.
-         
-         
-            Jeder hat das Recht, jedes Land, einschließlich seines eigenen, zu verlassen und in sein Land zurückzukehren.
-         
-      
-   
-      Artikel 14
-      
-         
-            Jeder hat das Recht, in anderen Ländern vor Verfolgung Asyl zu suchen und zu genießen.
-         
-         
-            Dieses Recht kann nicht in Anspruch genommen werden im Falle einer Strafverfolgung, die tatsächlich auf Grund von Verbrechen nichtpolitischer Art oder auf Grund von Handlungen erfolgt, die gegen die Ziele und Grundsätze der Vereinten Nationen verstoßen.
-         
-      
-   
-      Artikel 15
-      
-         
-            Jeder hat das Recht auf eine Staatsangehörigkeit.
-         
-         
-            Niemandem darf seine Staatsangehörigkeit willkürlich entzogen noch das Recht versagt werden, seine Staatsangehörigkeit zu wechseln.
-         
-      
-   
-      Artikel 16
-      
-         
-            Heiratsfähige Frauen und Männer haben ohne Beschränkung auf Grund der Rasse, der Staatsangehörigkeit oder der Religion das Recht, zu heiraten und eine Familie zu gründen. Sie haben bei der Eheschließung, während der Ehe und bei deren Auflösung gleiche Rechte.
-         
-         
-            Eine Ehe darf nur bei freier und uneingeschränkter Willenseinigung der künftigen Ehegatten geschlossen werden.
-         
-         
-            Die Familie ist die natürliche Grundeinheit der Gesellschaft und hat Anspruch auf Schutz durch Gesellschaft und Staat.
-         
-      
-   
-      Artikel 17
-      
-         
-            Jeder hat das Recht, sowohl allein als auch in Gemeinschaft mit anderen Eigentum innezuhaben.
-         
-         
-            Niemand darf willkürlich seines Eigentums beraubt werden.
-         
-      
-   
-      Artikel 18
-      Jeder hat das Recht auf Gedanken-, Gewissens- und Religionsfreiheit; dieses Recht schließt die Freiheit ein, seine Religion oder Überzeugung zu wechseln, sowie die Freiheit, seine Religion oder Weltanschauung allein oder in Gemeinschaft mit anderen, öffentlich oder privat durch Lehre, Ausübung, Gottesdienst und Kulthandlungen zu bekennen.
-   
-      Artikel 19
-      Jeder hat das Recht auf Meinungsfreiheit und freie Meinungsäußerung; dieses Recht schließt die Freiheit ein, Meinungen ungehindert anzuhängen sowie über Medien jeder Art und ohne Rücksicht auf Grenzen Informationen und Gedankengut zu suchen, zu empfangen und zu verbreiten.
-   
-      Artikel 20
-      
-         
-            Alle Menschen haben das Recht, sich friedlich zu versammeln und zu Vereinigungen zusammenzuschließen.
-         
-         
-            Niemand darf gezwungen werden, einer Vereinigung anzugehören.
-         
-      
-   
-      Artikel 21
-      
-         
-            Jeder hat das Recht, an der Gestaltung der öffentlichen Angelegenheiten seines Landes unmittelbar oder durch frei gewählte Vertreter mitzuwirken.
-         
-         
-            Jeder hat das Recht auf gleichen Zugang zu öffentlichen Ämtern in seinem Lande.
-         
-         
-            Der Wille des Volkes bildet die Grundlage für die Autorität der öffentlichen Gewalt; dieser Wille muß durch regelmäßige, unverfälschte, allgemeine und gleiche Wahlen mit geheimer Stimmabgabe oder in einem gleichwertigen freien Wahlverfahren zum Ausdruck kommen.
-         
-      
-   
-      Artikel 22
-      Jeder hat als Mitglied der Gesellschaft das Recht auf soziale Sicherheit und Anspruch darauf, durch innerstaatliche Maßnahmen und internationale Zusammenarbeit sowie unter Berücksichtigung der Organisation und der Mittel jedes Staates in den Genuß der wirtschaftlichen, sozialen und kulturellen Rechte zu gelangen, die für seine Würde und die freie Entwicklung seiner Persönlichkeit unentbehrlich sind.
-   
-      Artikel 23
-      
-         
-            Jeder hat das Recht auf Arbeit, auf freie Berufswahl, auf gerechte und befriedigende Arbeitsbedingungen sowie auf Schutz vor Arbeitslosigkeit.
-         
-         
-            Jeder, ohne Unterschied, hat das Recht auf gleichen Lohn für gleiche Arbeit.
-         
-         
-            Jeder, der arbeitet, hat das Recht auf gerechte und befriedigende Entlohnung, die ihm und seiner Familie eine der menschlichen Würde entsprechende Existenz sichert, gegebenenfalls ergänzt durch andere soziale Schutzmaßnahmen.
-         
-         
-            Jeder hat das Recht, zum Schutz seiner Interessen Gewerkschaften zu bilden und solchen beizutreten.
-         
-      
-   
-      Artikel 24
-      Jeder hat das Recht auf Erholung und Freizeit und insbesondere auf eine vernünftige Begrenzung der Arbeitszeit und regelmäßigen bezahlten Urlaub.
-   
-      Artikel 25
-      
-         
-            Jeder hat das Recht auf einen Lebensstandard, der seine und seiner Familie Gesundheit und Wohl, einschließlich Nahrung, Kleidung, Wohnung, ärztlicher Versorgung und notwendiger sozialer Leistungen gewährleistet, sowie das Recht auf Sicherheit im Falle von Arbeitslosigkeit, Krankheit, Invalidität oder Verwitwung, im Alter sowie bei anderweitigem Verlust seiner Unterhaltsmittel durch unverschuldete Umstände.
-         
-         
-            Mütter und Kinder haben Anspruch auf besondere Fürsorge und Unterstützung. Alle Kinder, eheliche wie außereheliche, genießen den gleichen sozialen Schutz.
-         
-      
-   
-      Artikel 26
-      
-         
-            Jeder hat das Recht auf Bildung. Die Bildung ist unentgeltlich, zum mindesten der Grundschulunterricht und die grundlegende Bildung. Der Grundschulunterricht ist obligatorisch. Fach- und Berufsschulunterricht müssen allgemein verfügbar gemacht werden, und der Hochschulunterricht muß allen gleichermaßen entsprechend ihren Fähigkeiten offenstehen.
-         
-         
-            Die Bildung muß auf die volle Entfaltung der menschlichen Persönlichkeit und auf die Stärkung der Achtung vor den Menschenrechten und Grundfreiheiten gerichtet sein. Sie muß zu Verständnis, Toleranz und Freundschaft zwischen allen Nationen und allen rassischen oder religiösen Gruppen beitragen und der Tätigkeit der Vereinten Nationen für die Wahrung des Friedens förderlich sein.
-         
-         
-            Die Eltern haben ein vorrangiges Recht, die Art der Bildung zu wählen, die ihren Kindern zuteil werden soll.
-         
-      
-   
-      Artikel 27
-      
-         
-            Jeder hat das Recht, am kulturellen Leben der Gemeinschaft frei teilzunehmen, sich an den Künsten zu erfreuen und am wissenschaftlichen Fortschritt und dessen Errungenschaften teilzuhaben.
-         
-         
-            Jeder hat das Recht auf Schutz der geistigen und materiellen Interessen, die ihm als Urheber von Werken der Wissenschaft, Literatur oder Kunst erwachsen.
-         
-      
-   
-      Artikel 28
-      Jeder hat Anspruch auf eine soziale und internationale Ordnung, in der die in dieser Erklärung verkündeten Rechte und Freiheiten voll verwirklicht werden können.
-   
-      Artikel 29
-      
-         
-            Jeder hat Pflichten gegenüber der Gemeinschaft, in der allein die freie und volle Entfaltung seiner Persönlichkeit möglich ist.
-         
-         
-            Jeder ist bei der Ausübung seiner Rechte und Freiheiten nur den Beschränkungen unterworfen, die das Gesetz ausschließlich zu dem Zweck vorsieht, die Anerkennung und Achtung der Rechte und Freiheiten anderer zu sichern und den gerechten Anforderungen der Moral, der öffentlichen Ordnung und des allgemeinen Wohles in einer demokratischen Gesellschaft zu genügen.
-         
-         
-            Diese Rechte und Freiheiten dürfen in keinem Fall im Widerspruch zu den Zielen und Grundsätzen der Vereinten Nationen ausgeübt werden.
-         
-      
-   
-      Artikel 30
-      Keine Bestimmung dieser Erklärung darf dahin ausgelegt werden, daß sie für einen Staat, eine Gruppe oder eine Person irgendein Recht begründet, eine Tätigkeit auszuüben oder eine Handlung zu begehen, welche die Beseitigung der in dieser Erklärung verkündeten Rechte und Freiheiten zum Ziel hat.
-