scylla 0.8.0 → 0.8.29

data/source_texts/danish.txt

@@ -1,219 +1,268 @@
-NATO's fonetiske alfabet er et specielt alfabet, der anvendes inden for radiokommunikation til angivelse af de almindelige, latinske bogstaver. Hvert bogstav har et "navn", som siges i stedet for bogstavet selv. Dette gøres for at udelukke enhver form for misforståelse om, hvilket bogstav, der menes. Navnene er valgt efter, at de skal være lette at sige og udtales ens på ethvert sprog.
-[redigér]Historie
-
-I 1927 blev det første fonetiske alfabet offentliggjort af International Telecommunication Union (ITU). Alfabetet blev dog revideret fem år senere med de erfaringer, man havde gjort sig med det i disse år. Det var dette, der blev anvendt af det daværende International Commission for Air Navigation (i dag ICAO) og brugt under 2. verdenskrig.
-USA's og Storbritanniens militær anvendte oprindeligt deres egne fonetiske alfabeter, men på baggrund af et ønske fra IATA om at anvende ét universelt alfabet, blev der gennemført en undersøgelse af udtale med henblik på forbedring. Dette resulterede i 1951 i en revideret form, som blev anvendt civilt.
-Også det nye alfabet viste sig med tiden problematisk og førte til yderligere studier blandt indfødte sprogbrugere fra 31 nationer. En ny og (skulle det vise sig) endelig udgave blev så implementeret af ICAO den 1. marts 1956 og af ITU kort efter. Da ITU regulerer al international radiokommunikation, fandt det hurtigt udbredelse både blandt militær-, civil- og amatørradiooperatører. International Maritime Organization anerkendte officielt alfabetet fra 1965.
-
-Stephen Robert Irwin (bedre kendt som Steve Irwin eller krokodillejægeren) (22. februar 1962 - 4. september 2006) var en kendt australsk dyreforkæmper. Han var mest kendt for sine naturudsendelser "The Crocodile Hunter" på bl.a. Animal Planet og Discovery Channel. Han drev en australsk zoologisk have i Beerwah i Queensland sammen med sin kone Terri Irwin.
-Steve blev født i Essendon, som er en forstad i udkanten af Melbourne, Victorias hovedstad. Som barn flyttede han med sine forældre til Queensland. Forældrene, Bob og Lyn, drev en lille park med krybdyr i Queensland - Queensland Reptile and Fauna Park - hvor Steve voksede op, omgivet af krokodiller og andre krybdyr. Han blev krokodillefanger og fjernede krokodiller fra befolkede områder, hvilket han gjorde gratis, hvis han til gengæld måtte beholde dem til parken. Som barn havde han en ubehagelig oplevelse med en macaw, hvilket gjorde, at han gennem livet havde en frygt for papegøjer.
-Steve Irwin døde den 4. september 2006 efter at være blevet stukket i brystet af en giftig pilrokke, mens han var i gang med optagelserne til en undervandsdokumentar ud for Australiens nordøstkyst. Ulykken skete omkring kl. 2, dansk tid, og da lægerne ankom var han allerede død. Han efterlod sig en kone og to børn på otte og tre år. Steve Irwin blev bisat 10. september 2006 i Australia Zoo. Filmen der viser hans dødskamp mod pilrokken er blevet ødelagt, efter aftale med hans efterladte. Steve Irwin blev 44 år gammel.
-
-I 1991 overtog Steve sine forældres park, som forinden var blevet omdøbt til "Australia Zoo", og i 1992 mødte han (i parken) Terri, som han senere giftede sig med. Ved deres bryllupsrejse blev der optaget en film, som senere blev til den første episode af serien Krokodillejægeren (The Crocodile Hunter), der blev en stor succes i Amerika. Under Steves lederskab blev foretagnet udvidet til at omfatte hans zoo og de to foreninger The Steve Irwin Conservation Foundation og International Crocodile Rescue. Desuden blev zooen udvidet med attraktioner som the Animal Planet Crocoseum, the rainforest aviary, og Tiger Temple.
-I 2001 gæsteoptrådte Steve i filmen Dr. Dolittle 2. I 2002 var han med i sin første film, hvor han selv var hovedperson: The Crocodile Hunter: Collision Course. En film, som dog generelt blev modtaget negativt. I 2003 forlød det desuden, at Steve skulle være vært på et australsk talkshow, hvilket dog aldrig blev til noget. Tv-stationen Animal Planet, som stod for produktionen af Steves tv-show, afsluttede serien med et afsnit kaldet "Steves sidste eventyr" (Steve's Last Adventure). Dette afsnit varede tre timer med optagelser af Steves verdensomspændende rejser, hvor han blandt andet besøgte Himalaya, floden Yangtze, Borneo og Kruger National Park,
-Januar 2006 optrådte Steve i The Tonight Show med Jay Leno, hvor han proklamerede, at hans datter, Bindi Sue, skulle optræde i et tv-show, kaldet Jungle Girl, produceret af Discovery Kids.
-[redigér]Steve Irwin i medierne
-Steve Irwin kan i høj grad siges at være en medie-personlighed. Irwin dyrkede således et billede af sig selv, som "prototypen" på en australier og brugte udpræget australsk slang (fx 'crikey', der omtrent betyder 'ih, du store') med en tyk, australsk accent. Hans umiddelbare entusiasme for farlige dyr og hans høje energiniveau kunne få ham til at fremstå som simpel, hvilket dannede grundlag fra kritik i begyndelsen af hans karriere. Han udtrykte selv skuffelse over kritik fra medierne og så den så funderet i, at man opfattede hans fremtoning som pinagtig.
-Uanset hvordan man opfattede ham i Australien, var hans mediepersonlighed meget populær verden over og i særlig grad i USA - ikke mindst på grund af en anden international australsk succes; Paul Hogan som Crocodile Dundee i 1980'erne. Hans venner og familie gav ofte udtryk for, at han var for dem, hvad han var for resten af verden - større end livet selv.
-På grund af hens særlige personlighed er der blevet lavet en række parodier af ham verden over; blandt andet filmen Very Merry Muppet Christmas Movie, South Park og The Simpsons.
-Selv i forhold til sin egen død udviste Irwin en sans for humor, der nærmest punkterer noget af alvoren bag hans død. Irwin udtalte engang, at "min vigtigste regel er, at kameraet altid skal køre. Selv hvis billedet ryster og er uskarpt, betyder det overhovedet ikke spor. Selv hvis en stor, gammel alligator æder mig, vil jeg råbe 'crikey', lige før jeg dør. Det ville være det ultimative".
-Steve Irwin hånes i South Park
-To måneder efter hans død, blev Steve Irwin gjort til grin i kultserien South Park, episoden er Satan vært for en Halloweenfest med kendte afdøde personer. Blandt gæsterne er Steve Irwin, rapperen Notorious B.I.G, Adolf Hitler og prinsesse Diana. Under festen går Steve Irwin rundt med en pilrokke i brystet, men han bliver smidt ud fra festen af Satan, fordi han ikke er klædt ud.
-[redigér]Dyreretsforkæmperen Steve Irwin
-Irwin troede på, at han bedst formidlede budskabet om miljøets og dyrs rettigheder ved at dele ud af sin begejstring for naturen frem for at "prædike" for folk. Han var optaget af bevarelsen af truede dyrearter og bekæmpelsen af den fortsatte rydning af visse arters naturlige leveområder. Han mente, at dette var den vigtigste del af sit arbejde: "Jeg betragter mig selv som en forekæmper for den oprindelige natur. Min mission er at rede verdens truede dyrearter", udtalte han i et interview i 2003. Irwin opkøbte desuden store landområder i Australien, Vanuatu, Fiji og USA, som han selv beskrev som værende 'ligesom nationalparker' og understregede desuden vigtigheden af, at folk indså, at alle kan gøre en forskel.
-Irwin grundlagde også Steve Irwin Conservation Foundation, som senere blev omdøbt til Wildlife Warriors Worldwide. Denne fungerer som en uafhængig velgørenhedsorganisation. Efter sin død blev han af lederen af dyreretsforeningen RSPCA Australia (Royal Society for the Prevention of Cruelty to Animals Australia) kaldt en "moderne Noa", og den britiske professor og miljøkonsulent David Bellamy roste hans medfødte evner som historiefortæller og medieperson. Irwin opdagede i øvrigt en ny art skildpadde, som i dag bærer hans navn - Elseya irwini - som betyder "Irwins skildpadde". Irwin hjalp desuden med at grundlægge en række andre projekter fx International Crocodile Rescue og Lyn Irwin Memorial Fund til minde om sin mor.
-Irwin blev dog også kritiseret for sit arbejde. Den australske avis The Sydney Morning Herald hævdede således i 2002, at Irwin var dobbeltmoralsk i sin kamp for dyrs rettigheder, idet han kun fokuserede på dyr - som fx krokodiller - der er centrale i Australiens turisme.
-
-Danmark (fra oldnordisk: Danernes mark) er et land i Skandinavien beliggende i det nordlige Europa. Danmark kaldes sammen med Grønland og Færøerne officielt Kongeriget Danmark. Danmark grænser til Tyskland mod syd og er omgivet af flere have: Vesterhavet (Nordsøen), Skagerrak og Kattegat på vest-, nord-, og østsiden af Jylland, Kattegat og Østersøen nord og syd for de danske øer. Danmark består af halvøen Jylland og 443 navngivne øer, småøer og holme.
-De tidligste tegn på menneskelig tilstedeværelse i dagens Danmark begyndte for 100.000 år siden, selv om området først blev beboet i den ældre stenalder. Under vikingetiden og senerehen fik danskernes kontakt til omverdenen større betydning, heriblandt deltagelsen i Kalmarunionen og andre forbund. Renæssancen betød et markant skift i Danmark, da reformationen fandt sted. Den danske grundlov blev underskrevet 5. juni 1849, hvilket markerede starten på en demokratisk styreform. Tyskland besatte Danmark under 2. verdenskrig og ved krigens afslutning blev Danmark befriet. Herefter har landet indgået i NATO og senere EF (nu EU). Landet har haft en stor tilstrømning af indvandrere i 80'erne og 90'erne.
-Den danske befolkning er en blanding af etniske danskere og indvandrere og anslås til at være på ca. 5,5 mio indbyggere.
-Dansk er det officielle sprog. Danmark er et konstitutionelt monarki, og statsministeren fungerer som regeringschef, mens Folketinget er den lovgivende forsamling. Landet er inddelt i 5 regioner og 98 kommuner. Danmark betragtes med et bruttonationalprodukt på 203.519 milliarder US$ som et rigt land, og over halvdelen af den arbejdende befolkning er beskæftiget i servicesektoren.
-Indholdsfortegnelse [skjul]
-1 Etymologi
-2 Historie
-2.1 Forhistorie fra oldtid til vikingetid (10500 f.Kr. - 1047 e.Kr.)
-2.2 Middelalder (1047-1536)
-2.3 Reformationen og tabte krige (1536-1660)
-2.4 Enevælde, tab af Norge og Guldalder (1660-1848)
-2.5 Demokrati, industrialisering og besættelse (1849-1945)
-2.6 Efterkrigstid (1945-1990)
-2.7 Efter Den Kolde Krig (1990-2010)
-3 Politik og regering
-4 Udenrigsforhold og militær
-5 Rigsfællesskabet, regioner og kommuner
-6 Geografi, klima og miljø
-7 Økonomi og infrastruktur
-8 Demografi
-8.1 Religion
-9 Kultur
-10 Noter
-11 Referencer
-12 Eksterne henvisninger
-Etymologi
-
-
-
-Jellingestenen, kaldet Danmarks dåbsattest, på grund af dens inskription om Gorm den Gamle, Danmarks første konge.
-
-
-Solvognen fra bronzealderen ca. 1350 f. Kr. er et tydeligt tegn på en religiøs og kulturel udvikling.
-	Uddybende artikel: Danmarks etymologi.
-Navnet Danmarks oprindelse og især forholdet mellem danerne og Danmark som et samlet kongerige er kontroversielt. Debatten handler først og fremmest om hvorvidt forstavelsen "Dan-" henviser til danerne eller kong Dan. Endelsen "-mark" er i mindre grad også diskutabel. Problematikken forværres pga. de utallige referencer til daner forskellige steder i Europa både hos antikkens græske og romerske historikere (som Gregor af Tours, Jordanes og Procopius) og hos middelalderens (som Adam af Bremen, Beowulf, Widsith og Ældre Edda)
-På norrønt blev folket i genitiv flertal kaldt "danir", som kan betyde noget i retning af "fladlandsbeboere". "Daner" er sandsynligvis en afledning af det indoeuropæiske *dhen-, som betyder "flade, fladt bræt".
-"Mark" blev på oldhøjtysk og angelsaksisk brugt i betydningen "grænseland". Ordet Danmark kan altså have betydet "fladlandsbeboernes grænseland" og var muligvis afgrænset til skovene i Slesvig, altså danernes grænseland til tyskerne mod syd, ligesom endelsen muligvis har også forbindelse til skovområder som Finnmark, Telemark eller Ditmarsken.
-Populært siges det, at ordet "Danmark" første gang nævnes på Jellingestenen omkring år 985. Danmark (Denamearc) nævnes imidlertid allerede omkring år 890 af nordmanden Ottar i den Angelsaksiske Krønike Orosius, og senere af Alfred den Stores, den østfrankiske krønikeskriver Regino af Prüm og Otto I .
-Historie
-
-	Uddybende artikel: Danmarks historie.
-Forhistorie fra oldtid til vikingetid (10500 f.Kr. - 1047 e.Kr.)
-	Uddybende artikel: Danmarks forhistorie.
-	Uddybende artikler: Vikingetiden og Danmarks_forhistorie#Etableringen_af_kongeriget_Danmark.
-Den danske forhistorie før stenalderen hører mest til geologisk historie, for der er ikke mange tegn på mennesker,. Dog har man fundet flintestensredskaber i Himmerland og i Lillebælt, som tyder på menneskelig aktivitet i området for omkring 100.000 år siden i Eem-mellemistiden, hvor klimaet har svaret nogenlunde til det vi har i dag. For ca. 15.000 år siden begyndte indlandsisen at vige nordpå i forbindelse med en klimaændring. Hér levede rensdyrjægerne og afløstes senere af andre jægerfolk, som ernærede sig af jagt og fiskeri igennem årtusinder.
-For ca. 6.000 år siden (år ca 4000 f.Kr.) blev jægerstenalderen afløst af bondestenalderen, som igen afløstes af bronzealder (år ca 1700 BC) og jernalder (år ca 500 BC)., som var inddelt i flere perioder: keltisk jernalder, romersk jernalder og germansk jernalder. Allerede i slutningen af jernalderen, dvs. i 700-tallet, kan der have eksisteret en stærk, dansk centralmagt. Her kunne det kolossale forsvarsværk Dannevirke og Kanhavekanalen Samsø være et "bevis".
-Forhistorien sluttede med vikingetiden, hvor danske vikinger begyndte at hærge og handle i det meste af Europa. Vikingerne begyndte at kræve den såkaldte Danegæld, hvilket betød at konger fra England betalte skat til den danske konge mod at undgå plyndringer. Danske og skandinaviske vikinger spillede i det meste af vikingetiden en stormagtsrolle i Europa, bl.a. på grund af den stærke flåde. Senere vendte opturen sig under Knud den Store, da vikingeimperiet blev svækket og England gik tabt. Da Svend Estridsen fik tronen i 1047, var Danmarks tid som vikingemagt forbi.
-Med afslutningen på, hvad der af historikerne kaldes oldtiden begynder det Danmark, der har Jellingstenene og Gorm den Gamle som første konge i den danske Kongerækken. Den danske historie indledes i det 8. århundrede, hvor de første, skriftlige kilder begynder at omtale forholdene her. På den måde er vikingetiden en overgangsfase mellem forhistorien og den danske middelalder.
-Middelalder (1047-1536)
-	Uddybende artikler: Danmarks historie (1047-1397) og Danmarks historie (1397-1536).
-Efter ca 1050 begynder en periode, hvor en mere fredelig kontakt med det øvrige Europa fik stadigt stigende betydning. Kristendommen, kulturpåvirkinger, nye driftformer for landbrugerne. Andre tre forhold fik også større betydning: kongernes forsøg på at øge deres indenlandske magt, deres forsøg på at udvide det udenrigske magtområde og striden med Hanseforbundet.
-Den indenlandske magtkamp stod først mellem stormændene på den ene side og kongemagten og kirken på den anden. Senere blev det til en strid mellem kirken og kongemagten. Udenrigs forsøgte man at skabe og fastholde et østersørige, kulminerende i Kalmarunionen af 1397. Samarbejde med Hanseforbundet var en handelsmæssig nødvendighed, men også et konstant økonomisk problem. Dette byforbund fik stor indflydelse på landets forhold og var i perioder den reelle magt i landet.
-Reformationen og tabte krige (1536-1660)
-	Uddybende artikel: Danmarks historie (1536-1660).
-
-
-Ved freden i Roskilde måtte Danmark-Norge afstå de danske landsdele i Skåneland og de norske len Trondheim og Bohus til Sverige. Med rødt: Halland var allerede afstået til Sverige for en 30-årig periode. Med gult: Landsdelene Skåneland og Bohus len. Med violet: Landsdele, som gjorde oprør og vendte tilbage til dansk styre i 1660.
-Renæssancen betød et markant skift i Danmarks historie, særligt fordi reformationen blev en del af ændringen. Kongerne inddrog kirkegodset og stod på den baggrund stærkt over for adelen, dog blev meget af rigdommen blev brugt til krigsførelse. Mest tydeligt er dette eksemplificeret i renæssancekongen Christian IV, der nok lod opføre smukke bygninger mange steder i landet, men som led alvorlige nederlag ved sin deltagelse i Trediveårskrigen i Tyskland. Den fortsatte kamp med Sverige medførte nederlag på nederlag med stadige tab af territorier, først øerne i Østersøen, men senere også danske kerneprovinser som Skånelandene ved Freden i Roskilde i 1658.
-Enevælde, tab af Norge og Guldalder (1660-1848)
-	Uddybende artikler: Danmarks historie (1660-1814) og Danmarks historie (1814-1848).
-Adelens svigt under Karl Gustav-krigen gav plads til et statskup, hvor kongen væltede den gamle forfatning og indførte enevælden med støtte fra borgerskabet. En ny embedsadel voksede frem ved kongernes gunst, og byernes borgere fik efterhånden øget indflydelse. Landet var præget af den kulturelle påvirkning fra Frankrig og af kongernes tyskprægede forvaltning. Med stavnsbåndets ophævelse og senere med andre reformer inden for landbruget fik landet en økonomisk fremgang, der blev afbrudt, da englænderne tog den danske flåde. Dette og Københavns bombardement tvang Danmark i armene på Napoleon, mens Sverige allierede sig med England. Med freden i Wien (1815) blev Danmarks union med Norge opløst. Forud var gået en statsbankerot i 1813, men alligevel blev perioden en opgangstid for f.eks. dansk filosofi, digtning og billedkunst (guldalderen) med kunstnere som f.eks. H.C. Andersen, Søren Kirkegaard og N.F.S. Grundtvig.
-Demokrati, industrialisering og besættelse (1849-1945)
-	Uddybende artikler: Danmarks historie (1848-1901) og Danmarks historie (1901-1945).
-Det danske monarki bestod efter freden i Wien af kongeriget og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg samt kolonierne. Fordi at Slesvig var et dansk len med både dansk- og tysktalende befolkning, hvorimod Holsten og Lauenborg var med i det Tyske forbund, udbrød der stridigheder mellem Helstats- og Ejderpolitikken, som hver havde sit nationale synspunkt. Dette førte til et oprør mod Danmark og den 1. Slesvigske Krig, som Danmark med hjælp fra England vandt. I forbindelse med revolutionerne i Europa i 1848 fik Danmark en fri og demokratisk forfatning i 1849.
-
-
-Den grundlovsgivende forsamling den 23. oktober 1848. Maleri af Constantin Hansen.
-De underliggende brudlinjer var dog ikke fjernet, og i 1864 brød den 2. Slesvigske Krig ud. Den tidligere støtte fra udlandet var der ikke længere og hæren led nederlag, især slaget ved Dybbøl. Resultatet blev tabet af hertugdømmerne, herunder også den dansktalende del af Slesvig.
-Omkring 1870 kom industrialiseringen i gang i Danmark, og den blev fremmet ved anlægget af et tætmasket jernbanenet og af talrige færge- og fragtbådsforbindelser mellem landsdelene.
-Samtidig betød opsvinget i landbruget (andelsbevægelsen), der begyndte med mælkecentrifugen i 1978, en forøget købekraft hos landbefolkningen, som medførte et overskud af mennesker, der rasende hurtigt blev voksne, så de allerede ti år før - fra 1870 - kunne strømme til hovedstaden. Dermed fik byerhvervene en kærkommen reserve af billig arbejdskraft.
-Husning af disse mange (og virkelig unge) tilflyttere skete på meget tilfældige vilkår og en række epidemier hærgede København og de større provinsbyer allerede 16 år før andelsbevægelsen kom i gang. Ved kloakering, oprettelse af skoler og udbygning af sundhedsvæsnet fik man efterhånden skik på sygdommene.
-På arbejsmarkedsfronten lykkedes det at dæmpe uroen, da det danske arbejdsmarked ved Storkonflikten i 1899 fik sin grundlov, hvor fagbevægelsen anerkendte arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet, og arbejderne fik ret til at organisere sig. Efter over 30 år (1870-1901) med regeringsmagten, mistede Højre i 1901 flertallet i både folke- og landstinget, og efter en kortvarig forfatningskamp, som førte til systemskiftet har parlamentarismen været fast skik i Danmark 
-Danmark holdt sig uden for 1. verdenskrig, og forsyninger til de krigsførende lande gav arbejde og indtjening til mange. Efterhånden fik kvinderne også valgret (1915), og det tyske nederlag i 1918 medførte en folkeafstemning, så Nordslesvig ved Slien blev genforenet med Danmark, men afstemningsvilkårene betød, at der blev skabt et tysk mindretal i Danmark og et dansk i Tyskland. Den økonomiske krise i 1930'erne betød massearbejdsløshed, men også forbedring af samfundets støtte til dårligt stillede. Med genoprustningen af de europæiske stormagter kom der atter gang i produktionen i Danmark, og ved krigsudbruddet i 1939 var der optimisme hos alle. Selv om Danmark blev besat i 1940, opretholdt landet sin egen regering indtil 1943, men der opstod efterhånden så stærk en modstandsbevægelse, at landet kunne tælles med blandt de allierede lande, der oprettede FN i 1945. I 1944 erklærede Island sig som selvstændig nation fra Danmark.
-Efterkrigstid (1945-1990)
-	Uddybende artikel: Danmarks historie (1945-1990).
-
-
-Demostranter protesterer mod de Muhammed-tegninger, som 12 danske tegnere lavede. Langt de fleste danskere frygtede året efter tegningernes udgivelse, at Danmark skulle blive et mål for terror.
-I årene derefter var Europa delt, ideologisk og efter landegrænser. Frygten for Sovjetunionen førte til, at Norge og Danmark valgte at deltage i NATO (1949). Det gav dog samtidig landet adgang til Marshall-planen, der var ment som en støtte til genopbygning af de europæiske lande. Det skabte gode tider i landet, og kommunismen mistede efterhånden taget i den brede befolkning. Storpolitisk var situationen fastlåst, og det gav meget få manøvremuligheder i dansk udenrigspolitik, men på det økonomiske område var der dog plads til ændringer. Herunder udbygningen af velfærdssamfundet, som regeringer af forskellig politisk observans var aktivt medvirkende til at forme. I 1960'erne udløste den store tilgang af kvinder til arbejdsmarkedet en stærk udbygning af den offentlige sektor. I løbet af 1960'erne kom der gang i forhandlingerne om dansk deltagelse i EF (det senere EU), og i 1972 bekræftede en folkeafstemning Danmarks optagelse i fællesskabet. Ved flere senere afstemninger blev samarbejdet udvidet trinvis.. Med oliekrisen i 1973 startede en økonomisk recession, som bl.a. medførte, at Danmark måtte tage store lån i udlandet, ligesom jordskredsvalget samme år førte til politisk ustabilitet. Fra 1982 førte forskellige regeringer, ledet af Poul Schlüter en stram økonomisk politik, der kulminerede med "kartoffelkur". Årtiet blev på denne baggrund betegnet som "fattig-firserne".
-Efter Den Kolde Krig (1990-2010)
-	Uddybende artikel: Danmarks historie (1990-).
-Med jerntæppets fald i 1989, Tysklands genforening i 1990 og Sovjetunionens opløsning i de følgende år blev der skabt helt nye vilkår for dansk udenrigspolitik, der blev langt mere aktiv: Støtte til de baltiske lande, udvidelsen af NATO, øget integration i EU og militær deltagelse i aktioner på Balkan, i Afghanistan og Irak. I 1992 havde Schlüter - regeringernes stramme økonomiske politik skabt overskud på betalingsbalancen for første gang siden 1962, og løbet af 90'ernes lykkedes det under Poul Nyrup Rasmussens regering at afbetale den oparbejdede udlandsgæld fra 70'erne, hjulpet af højkonjukturen i de lande, som er væsentlige danske eksportmarkeder. I flere bølger fik landet en stærk tilstrømning af udenlandske statsborgere, især fra den tredje verden, der kom hertil dels som flygtninge og dels som indvandrere. Efterhånden viste det sig, at indvandringen skabte problemer og diskussionen om hvilken politisk linje der skal lægges har været og er stadig et aktuelt tema.
-Udenrigspolitisk var årtiet, der startede med millennium præget af terrorhandlingen den 11. september 2001, som udløste krigen i Afghanistan,  og senere i Irak, hvor den amerikansk ledede koalition af villige lande med dansk deltagelse angreb Irak og styrtede Saddam Husseins regering. I 2005 tegnede 12 danskere hver en satirisk tegning af islams profet Muhammed, hvilket førte til reaktioner fra muslimer i Danmark og udlandet. Efter tegningerne har spekulationer gået på, om Danmark skal blive et mål for terror.; Indenrigspolitisk førte VK-regeringerne, ledet af Anders Fogh Rasmussen en kontraktpolitik med skattestopet som grundlag, der sikrede Fogh Rasmussen 8 år i statsministeriet, indtil han trak sig tilbage for at overtage posten som generalsekretær i NATO. Efterfølgeren, Lars Løkke Rasmussen tiltrådte under finanskrisen, som bl.a. medførte stigende arbejdsløshed og et stort underskud på statsfinanserne. Det Økonomiske Råd forudsagde stigende strukturproblemer på arbejdsmarkedet og erklærede, at de økonomiske genopretningsplaner, som hhv. regeringen og oppositionen fremlagde i løbet af 2010, var utilstrækkelige. Især udsigten til øget offentigt budgetunderskud bekymrede vismændene.
-Politik og regering
-
-	Uddybende artikel: Danmarks politik.
-	Se også: Regeringen Lars Løkke Rasmussen.
-
 
-Danmarks statsminister, Lars Løkke Rasmussen
 
+'''Danmark''' (fra oldnordisk: ''Danernes mark'') er et land i  beliggende i det nordlige . Danmark kaldes sammen med  og  officielt . Danmark grænser til  mod syd og er omgivet af flere have:  (Nordsøen),  og  på vest-, nord-, og østsiden af Jylland,  og  nord og syd for de danske øer. Danmark består af halvøen  og 443 navngivne øer, småøer og .
 
-Margrethe II er regent, men styrer ikke landet
-Danmark er et konstitutionelt monarki, og det politiske system tager udgangspunkt i Grundloven af 1849. Statsministeren, Lars Løkke Rasmussen, er regeringschef. Før Grundloven af 1849 udgjorde Kongeloven fra 1665 det centrale stykke lovgivning i den danske forfatning. Visse dele af loven gælder fortsat. Danmark er et repræsentativt demokrati, som dog i visse tilfælde afholder folkeafstemning ved vigtige beslutninger.
-Monarken, Dronning Margrethe er statsoverhoved med ceremonielle opgaver. Hun er afskåret fra at udføre politiske opgaver, men har en vigtig rolle i forhold til udnævnelse af og afskedigelse af regeringer og underskrivning af vedtagede love. Landet er opdelt mellem de tre magter, den udøvende magt, som ligger hos regeringen, den lovgivende magt og den dømmende magt, som ligger hos domstolene. Grundloven siger, at både monarken og Folketinget er den lovgivende magt, selv om Folketinget er den reelle magt. Danmark har den evangelisk-lutherske kirke som statsreligion, men Grundloven sikrer religionsfrihed. Dog står der, at den danske regent skal være af luthersk-evangelisk tro.
+De tidligste tegn på menneskelig tilstedeværelse i dagens Danmark begyndte for 100.000 år siden, selv om området først blev beboet i den . Under  og senerehen fik danskernes kontakt til omverdenen større betydning, heriblandt deltagelsen i  og andre forbund.  betød et markant skift i Danmark, da  fandt sted. Den danske grundlov blev underskrevet 5. juni 1849, hvilket markerede starten på en demokratisk styreform.  under  og ved krigens afslutning blev Danmark befriet. Herefter har landet indgået i  og senere EF (nu ). Landet har haft en stor tilstrømning af indvandrere i 80'erne og 90'erne. 
 
+ er en blanding af etniske danskere og indvandrere og anslås til at være på ca. 5,5 mio indbyggere.
 
-Det danske parlament, Folketinget
-Folketinget er landets parlament og lovgivende magt, som består af 179 medlemmer, hvoraf to vælges fra Færøerne og to fra Grønland. De fire mandater plejer hverken at stemme for eller imod i forbindelse med indenrigspolitiske forhold, men støtter dog som regel i krisesituationer det parti, de føler sig tættest knyttede til. Folketingsmedlemmerne vælges ved forholdstals- og enkeltmandstalmetoden, hvormed politikerne bevarer en vis afhængighed af de lokale valgkredse. Folketinget har en spærregrænse på 2%, men et kredsmandat kan give adgang. Valg holdes hvert fjerde år, men statsministeren kan opløse Folketinget når som helst og starte et nyt valg. Det seneste folketingsvalg blev afholdt d. 13. november 2007.  Regeringen skal hele tiden have opbakning fra et flertal i Folketinget, men regeringen behøver ikke bestå af partier med samlet flertal. Folketingsmedlemmerne mødes fire gange om ugen til debat.
-Den nuværende regering består af partierne Venstre og Det Konservative Folkeparti med støtte fra Dansk Folkeparti og blev etableret 23. november 2007. Traditionelt har danske regeringer bestået af mindretalsregeringer med støtte fra ikke-regeringspartier og samarbejde hen over midten har været mest typisk. Socialdemokraterne har haft en del indflydelse som regeringsparti i historien. Den nuværende regering er inddelt i 15 ministerier, men antallet af ministerier kan godt skifte. Ministrene udpeges af statsministeren og behøver ikke at sidde i Folketinget eller være i noget parti.
-Domstolene er uafhængige af regering og folketing. Højesteret er den øverste domstol, der ved tvister og tvivlsspørgsmål har det sidste ord. Højesteret har dermed en vis politisk betydning, da de i sidste ende kan dømme lovforslag og politiske handlinger ulovlige i forhold til Grundloven. EU-domstolen har efterhånden også form af øverste myndighed på mange områder i landet.
-Grundloven af 1953 sikrer i fællesskab med indarbejdelsen af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i dansk lov i 1992 givet danske borgeres menneskerettigheder. I 2008 placerede Transparency International Danmark som det mindstkorrupte land i verden sammen med Sverige og New Zealand. Freedom House rangerer Danmark som "fri" med hensyn til politiske rettigheder og civil frihed.
-Udenrigsforhold og militær
+Dansk er det officielle sprog. Danmark er et , og statsministeren fungerer som regeringschef, mens  er den lovgivende forsamling. Landet er inddelt i  og . Danmark betragtes med et  på 203.519 milliarder  som et rigt land, og over halvdelen af den arbejdende befolkning er beskæftiget i servicesektoren.
 
-	Uddybende artikel: Danmarks udenrigsforhold.
-	Uddybende artikel: Forsvaret.
+== Etymologi ==
+, kaldet Danmarks dåbsattest, på grund af dens inskription om , Danmarks første konge.]]
 
 
-Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen med USA's tidligere præsident George W. Bush, hvis udenrigspolitik Danmark støttede.
-Danmark er medlem af forskellige sammenslutninger som EU, FN, NATO og Nordisk Råd. I efterkrigstiden afbrød Danmark med medlemskabet af NATO halvandet århundredes neutralitet og forsøgte under koldkrigstiden at knytte de østeuropæiske lande til Vesten, heriblandt de baltiske lande (Estland, Letland og Litauen), som Danmark ydede stor støtte til. Tidligere har danskerne haft et skeptisk forhold til EU, de stemte som de eneste imod Maastricht-traktaten og andre traktater. Danmark har dog også haft en vis indflydelse i EU, landet fik i 2002 10 lande fra Central- og Østeuropa til deltage i unionen. I en folkeafstemning fra 2000 stemte danskerne imod euroen, men alligevel fremføres spørgsmålet om en ny afstemning hyppigt.. Spørgsmålet blev aktuelt den 9. februar 2011, hvor statsminister Lars Løkke Rasmussen forudsagde en hurtigt brslutning om en ny folkeafstemning om deltagelse i euroen.
-Efter krisen om Muhammed-tegningerne boykottede flere muslimske lande danske produkter i en vis tidi protest mod den danske regerings afvisning af at fordømme disse tegninger. En af Danmarks ambassader blev af samme årsag udsat for brandstiftelse. Forholdet til de fleste muslimsk regerede lande er siden blevet forbedret, mens islamister endnu i 2010 fremsatte trusler mod danske interesser.
-Da Arktis rummer store mængder af olie og naturgas, hvilket Grønland, som hører under Danmark, grænser til sammen med Canada, USA og Norge og Rusland, er der opstået tvist mellem de enkelte om retten til området. Danmark går ind for fri marked og fortsætter derfor sammen med bl.a. England med at presse på for yderlige liberaliseringer af markedet, dog med modstand mod udvidede beføjelser til kemi- og levnedsmiddelindustri. Norden er en vigtig ideologisk samarbejdspartner, som Danmark har tætte kulturelle bånd sammen med. Landene handler indbyrdes med hinanden og deres indbyggere kan rejse frit i hinandens lande. I de seneste par år har rigsdelene i Rigsfællesskabet, Grønland og Færøerne fået større medbestemmelse på udenrigspolitiske emner af stor interesse, såsom geopolitiske emner samt jagt på olie. Danmark har altid givet FN en stærk opbakning både politisk og økonomisk, men de danske NGO'er og private organisation er varetager også en væsentlig andel af den bilaterale bistand. Danmark bidrager med 0,8 af bruttonationalproduktet og forsøger at støtte sine 20 primære samarbejdslande i den tredje verden på områder som økonomisk vækst, social- og miljøforhold.
 
+Navnet ''Danmark''s oprindelse og især forholdet mellem danerne og Danmark som et samlet kongerige er kontroversielt. Debatten handler først og fremmest om hvorvidt forstavelsen "Dan-" henviser til danerne eller kong . Endelsen "-mark" er i mindre grad også diskutabel. Problematikken forværres pga. de utallige referencer til daner forskellige steder i Europa både hos  græske og romerske historikere (som ,  og ) og hos  (som , ,  og )
 
-Danske MP-soldater. Danmark er tæt knyttet til USA, og deltog blandt andet i Invasionen af Irak og Krigen i Afghanistan.
-Det danske forsvarsbudget for 2010 var på ca. 23 milliarder kroner, og forsvarsudgifterne udgør dermed 1,06 % af BNP. Det danske forsvar består af de fire grene Hæren, Hjemmeværnet, Søværnet og Flyvevåbnet. Mænd har værnepligt, men langt fra alle skal aftjene den – det afgøres, hvem der skal, ved lodtrækning. Kvinder (og de mænd som ikke blev udtrukket) kan vælge at aftjene frivillig militærtjeneste. Årlig aftjener omtrent 6500 unge danske kvinder og mænd militærtjeneste. Tjenestetiden varer 4-12 måneder afhængig af tjenestested.
-Efter 2. verdenskrigs afslutning, måtte Danmarks militær næsten bygges op fra grunden. Til dette arbejde, blev der bl.a. ydet støtte fra USA og andre allierede i NATO, som Danmark var med til at stifte i 1949. Da der siden Den Kolde Krigs afslutning, ikke har været nogen trusler om invasioner af landet, har man i stedet indsat styrkerne i udlandet for at støtte konfliktramte lande i at dæmpe og forebygge konflikter. De tre største bidrag har været i Afghanistan (ISAF), Irak (MNF-I) Kosovo (KFOR). Siden terrorangrebet 11. september 2001 har Danmark desuden aktivt deltaget i terrorbekæmpelsen.
-Rigsfællesskabet, regioner og kommuner
+På  blev folket i  flertal kaldt "danir", som kan betyde noget i retning af "fladlandsbeboere". "" er sandsynligvis en afledning af det e ''*dhen-'', som betyder "flade, fladt bræt"., side 249, Linguistics Research Center, College of Liberal Arts, The University of Texas at Austin, hentet fra Julius Pokorny: ''Indogermanisches etymologisches Wörterbuch'', Bern: Francke, 1959, 1989.
 
-	Uddybende artikler: Rigsfællesskabet, Danmarks kommuner og Regioner i Danmark.
+"" blev på  og  brugt i betydningen "grænseland". Ordet ''Danmark'' kan altså have betydet "fladlandsbeboernes grænseland" og var muligvis afgrænset til skovene i , altså danernes grænseland til tyskerne mod syd,Nielsen, Niels Åge (1969). "Daner", i Dansk etymologisk ordbog. Gyldendal, København. ligesom endelsen muligvis også har forbindelse til skovområder som ,  eller .Asernes æt 
 
+Populært siges det, at ordet "Danmark" første gang nævnes på  omkring år 985. Danmark  (''Denamearc'') nævnes imidlertid allerede omkring år 890 af nordmanden Ottar i den  ,Paulus Orosius (editor Henry Sweet, M.A.): , Oxford Clarendon Press, , september 1885, bind 2, side 16 og senere af , den østfrankiske krønikeskriver Christiansen, side 119 og  .Niels Refskou,: ''In marca vel regno Danorum. En diplomatarisk analyse af forholdet mellem Danmark og Tyskland under Harald Blåtand'', Kirkehistoriske Samlinger, , side 19-33Niels Refskou: ''Det retlige indhold af de ottonske diplomer til de danske bispedømmer'', Scandia 52, , side 173
 
-Det danske rigsfællesskab består af Danmark, Grønland og Færøerne
-Udover det Danmark der ligger i Skandinavien, ligger også, gennem Rigsfællesskabet, de to områder, Grønland og Færøerne. Områderne hører ifølge grundlovens §1 til Kongeriget Danmark, og deler derfor grundlov og statsoverhoved med Danmark. De to områder har dog begge egen regering ledet af henholdsvis en Landsstyreformand (Grønland) og en Lagmand (Færøerne). Færøerne opnåede indre selvstyre i 1948 og Grønland i 1979. De to områder er dog ikke fuldt uafhængige, f.eks. skal folkeskolerne udover det lokale sprog undervise i dansk, begge områder modtager bloktilskud fra Danmark, og udenrigsforhold varetages som hovedregel af regeringen i København. Hvert land repræsenter også to sæder i Folketinget.
-Danmark er inddelt i fem regioner og 98 kommuner. Regionerne blev oprettet 1. januar 2007 og erstattede de tidligere 13 amter. På samme tid blev kommunerne samlet til større enheder og tallet reduceredes fra 270 til 98. De nye regioners største ansvar er at opretholde sundhedssektoren.
-Regionerne er Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland.
-Ertholmene er ikke del af nogen kommune, men hører under Forsvarsministeriet.
-Geografi, klima og miljø
+== Historie ==
 
-	Uddybende artikel: Danmarks geografi.
-	Uddybende artikel: Danmarks flora og fauna.
-Danmark er med sine 43.094 km² verdens 132. største land og er i areal lidt mindre end Estland og lidt større end Holland. Danmark ligger i Skandinavien, beliggende i det nordlige Europa, og grænser kun til Tyskland mod syd. Landet er omgivet af flere have: Vesterhavet mod vest, Skagerrak mod nord, Kattegat og Øresund, og Østersøen mod syd. Mellem disse have findes mange sunde og bælter: Dels Limfjorden (som er et sund) mellem Vesterhavet og Kattegat, dels Lillebælt, Storebælt og Øresund mellem Kattegat og Østersøen og dels en lang række mindre farvande mellem øerne. Den største del af arealet udgør halvøen Jylland (23.872 km²), mens resten fordeler sig på 1419 øer, heraf 443 navngivne. De tre største øer er Sjælland, Den Nørrejyske Ø (Vendsyssel-Thy) (siden 1825, nuværende åbning siden 1862) og Fyn.
 
 
-Sandet kyst på Vendsyssel, Nordjylland
-Det lille land har på grund af det store antal mindre øer og fjorde en af Europas længste kystlinjer på 7.314 km. Visse steder findes der mange små søer. Landskabet er generelt fladt med sletter, klinter og klitter og Lammefjord som det laveste punkt på landjorden med -7,5 m. Det højest ikke-menneskeskabte punkt er Møllehøj ved Skanderborg med 170,86 m, næsthøjest Yding Skovhøj med 170,77 m og endelig Ejer Bavnehøj med 170,35 m. Disse punkter er alle beliggende i samme område nogle km sydvest for Skanderborg.
-Landskabet varierer på de forskellige landsdele: Østdanmark har et varieret terræn. Heriblandt har Bornholm et specielt landskab med grundfjeld. Vestjyllands landskab består af marker, plantager og smalle enge. Nordjylland har sandede kyster med storklitter og lave forsumpede sletter.
+=== Forhistorie fra oldtid til vikingetid (10500 f.Kr. - 1047 e.Kr.) ===
 
 
-Bøgetræet findes stort set overalt i Danmark
-Danmarks klima er tempereret. Vintrene er milde med temperaturer på 0 grader celsius i januar og februar og somrene er kølige med temperaturer på 15,7 grader celsius i august. Undertiden kan der forekomme kolde, kontinentalt prægede vintre, kaldet isvintre, ligesom der kan forekomme hede somre. Den højeste temperatur, som hidtil er blevet målt i Danmark (siden 1874) er 36,4 °C, hvilket blev målt 10. august 1975 i Klosterheden ved Holstebro. Den laveste temperatur, som siden 1874 er blevet målt på dansk jord er -31,2 °C, som blev målt i Hørsted i Thy 8. januar 1982.
-Danmarks flora har en større mangfoldighed, end det forventes af sådan et lille land. De danske skove består næsten kun af bøgetræer, som trives bedre i Danmark end noget andet land i Europa. Træer som eg, ask og elm er sjældne i den danske natur. Dyrelivet ligner det samme som i resten af Centraleuropa. Kronhjorten og andre større dyr er uddøde. De typiske husholdningsdyr, bortset fra geden, findes i Danmark. Udbygningen af infrastrukturen udsætter dyrenes genpulje i at blive større, hvilket er årsag til, at mange arter er truede eller uddøde i Danmark.
-Økonomi og infrastruktur
 
-	Uddybende artikel: Danmarks økonomi.
-	Uddybende artikel: Danmarks infrastruktur.
 
+Den danske forhistorie før en hører mest til geologisk historie, for der er ikke mange tegn på mennesker,. Dog har man fundet flintestensredskaber i  og i , som tyder på menneskelig aktivitet i området for omkring 100.000 år siden i , hvor klimaet har svaret nogenlunde til det vi har i dag. For ca. 15.000 år siden begyndte en at vige nordpå i forbindelse med en klimaændring. Hér levede rensdyrjægerne og afløstes senere af andre jægerfolk, som ernærede sig af jagt og fiskeri igennem årtusinder. 
 
-Landbrug er en lille, men vigtig økonomisk, sektor i Danmark
-Den danske valuta er kronen og landets økonomi er bygget op om den skandinaviske velfærdsmodel, der sikrer alle borgere sociale ydelser. Danmark har også verdens højeste skatteprocent, og for personer i de højeste indtægtsgrupper kan skatteprocenten komme op i 62,3 (plus 8 % sundhedsafgift). Bruttonationalprodukt blev vurderet til at være på 203,519 milliarder US$ (købekraftsparitet) i 2008, mens indbyggerindkomsten var 37.264 US$ ifølge Den Internationale Valutafond. Gennem Den europæiske vekslingsmekanisme er den danske krone tæt knyttet til euroen, og vekslingskursen ligger altid på omtrent 7,45 kroner pr. euro. Dette opnår man ved at lægge pengepolitiken meget tæt op imod Den Europæiske Centralbanks politik. Danmark møder kravene, som skal til at tage del i eurosamarbejdet, men i en folkeafstemning fra september 2000 valgte man med en lille margin at beholde kronen.
-Økonomien i landet er meget afhængig af samhandel med udlandet og pga. det har Danmark en stor interesse i, at varer og tjenesteydelser frit kan handles mellem landene. Danmark er derfor medlem af EU, OECD og WTO. 76% af den arbejdende befolkning beskæftigede i 2004 sig med serviceerhverv og 21% med industri, selvom landbruget trods sin størrelse også er en vigtig økonomisk sektor. Danmark får heraf også 10 milliarder kroner årligt i landbrugsstøtte. Ca. 10% af Danmarks areal er dækket af skov, og årligt fældes 2 mio. m3, hvilket giver 800 mio. kr., men som kun dækker 25% af træforbruget. Fiskeri udgør omkring 3% af den samlede eksport, og de vigtigste fiskerihavne ligger i Esbjerg, Thyborøn, Hanstholm, Hirtshals og Skagen. Ifølge Verdensbanken har Danmark Europas mest fleksible arbeidsmarked, og det er enkelt både at ansætte ny arbejdskraft og at nedbemande. Denne politik kaldes "flexicurity". Den danske arbejdskraft tæller omkring 2,9 millioner personer. Turisterne i Danmark kommer hovedsageligt fra de nordiske lande, og turismen er en voksende sektor. Blandt de største turistattraktioner er Den Lille Havfrue, Tivoli og Christiania, alle sammen beliggende i København. Arbejdsløshed er et stigende problem, og flere borgere lever også af statskassen end der bidrages til den. Landet er selvforsynende med energi, og udvinding af naturgas og olie i Nordsøen giver en stor indtægt som f.eks. i 2006, hvor værdien var på 60,7 milliarder kroner, hvoraf staten fik 31,5 milliarder. Energien kommer hovedsageligt fra kul, olie og naturgas, men også i stigende grad vindenergi. Imens udgør biobrændsel, solenergi og geotermisk energi en lille del. Frem til begyndelsen af 1980'erne var økomomien plaget af store stabilitetsproblemer, som man kun gradvis og med besvær fik bugt med i løbet af 1980'erne. Under Schlüters regering kom en såkaldt "Kartoffelkur", som gjorde lån meget dyre og fik forbruget til at rasle ned. Arbejdsløsheden var rekordhøj i 1993. Også det problem blev efterhånden bekæmpet ret effektivt, takket være regeringerne Poul Nyrup Rasmussen og Anders Fogh Rasmussens effektive, men ret kostbare arbejdsmarkedspolitik, berømmet i udlandet under navnet flexicurity.
+For ca. 6.000 år siden (år ca ) blev en afløst af en, som igen afløstes af  (år ca 1700 BC) og  (år ca 500 BC)., som var inddelt i flere perioder: ,  og . Allerede i slutningen af jernalderen, dvs. i 700-tallet, kan der have eksisteret en stærk, dansk centralmagt. Her kunne det kolossale forsvarsværk  og   være et "bevis".
 
+Forhistorien sluttede med , hvor danske  begyndte at hærge og handle i det meste af . Vikingerne begyndte at kræve den såkaldte , hvilket betød at konger fra  betalte skat til den danske konge mod at undgå plyndringer.Pihlip Steele, s. 44 ''Træd ind i vikingetiden''. 1998. Flachs. ISBN 87-7826-404-9. Danske og skandinaviske vikinger spillede i det meste af vikingetiden en stormagtsrolle i Europa, bl.a. på grund af den stærke flåde.Poul Bo Christensen: ''Danmarks historie'' 1996. LM. s. 12 ISBN 87-7476-252-4. Senere vendte opturen sig under , da vikingeimperiet blev svækket og England gik tabt. Da  fik tronen i 1047, var Danmarks tid som vikingemagt forbi. 
 
-Storebæltsbroen forbinder Fyn og Sjælland
-Danmarks infrastruktur er veludbygget og generelt i god stand og består hovedsageligt af almindelige landeveje, motorveje og et tognet med to primære togselskaber, Arriva og DSB. Danmark er et af de lande i verden med mest motorvej pr. indbygger. Lastbilen er oftest den del af transportskæden, der leverer godset til den endelige destination, og dominerer derfor den danske godstransport. Den står også for ca. 80 pct. af den samlede godstransport, skibe og færger står for ca. 19 pct., mens jernbanen står for kun ca. 1 pct. Mere end 170 millioner passagerer bliver årligt transporteret på jernbanenettet. Der findes fem internationale lufthavne i Danmark, hvor Kastrup Lufthavn med sine knap 21 millioner passagerer årligt er Skandinaviens største lufthavn. Den fungerer som lufthavn ikke bare for danskere, men også for store dele af den sydsvenske befolkning. Andre store lufthavne er Billund Lufthavn i Jylland, samt Ålborg, Esbjerg og Århus.
-Som en af verdens største søfartsnationer, har Danmark et omfattende færgenetverk, både i ind- og udland. Færgerne bruges dog ikke specielt meget til de forskellige landsdele, idet de er forbundet med Lille- og Storebæltsbroen. Danmark har den bedste pressefrihed i verden. DR er Danmarks offentlige broadcaster, og landet har 26 tv-stationer plus 51 repeatere. Internet og mobiltelefon er meget udbredt; der findes mere end dobbelt så mange mobiltelefoner end normale telefoner.
-Demografi
+Med afslutningen på, hvad der af historikerne kaldes  begynder det Danmark, der har  og  som første konge i den danske . Den danske historie indledes i det , hvor de første, skriftlige kilder begynder at omtale forholdene her. På den måde er  en overgangsfase mellem forhistorien og den danske .
 
-	Uddybende artikel: Danmarks demografi.
-	Se også: Danmarks største byer.
+=== Middelalder (1047-1536) ===
 
 
-København er den største by i Danmark med over 1 million indbyggere
-Ifølge estimater fra juli 2008 havde Danmark en befolkning på 5.482.266 indbyggere, hvoraf etniske danskere udgjorde pr. 1. januar 2007 91,1%, 4.968.436, af indbyggerne, mens de resterende 8,9%, som var indvandrere og efterkommere udgjorde 477.700. Befolkningen er ujævnt fordelt: I Østdanmark bor ca. 250 personer pr. km², mens der vest for Storebælt bor omkring 100 personer pr. km². I hovedstaden København bor lidt over 1 million eller ca. en femtedel af hele landets befolkning. 85% af befolkningen bor i byerne. Der findes et tysk-sindet mindretal i Sønderjylland.
-Næsten en femtedel af befolkningen er under 15 år eller 65 år eller over, mens over halvdelen er 15-64 år. Det danske folk rangeres som det gladeste folk i hele verden, baseret på helbreds-, velfærds- og uddannelsesstandarder.
 
+Efter ca 1050 begynder en periode, hvor en mere fredelig kontakt med det øvrige Europa fik stadigt stigende betydning. Kristendommen, kulturpåvirkinger, nye driftformer for landbrugerne. Andre tre forhold fik også større betydning: kongernes forsøg på at øge deres indenlandske magt, deres forsøg på at udvide det udenrigske magtområde og striden med . aerenlund.dk. Besøgt 13. januar 2010. 
 
-Kirke i Danmark: kristendommen er den mest udbredte religion i Danmark
-Landet er befolket af forskellige etniske grupper som skandinavere, grønlændere, færinger, tyskere, tyrkere, iranere og somaliere. Siden 2003 har der bl.a. været arbejdskraftindvandring fra Polen, Tyskland, Litauen og andre europæiske lande. Antallet af immigranter, der kommer ind i Danmark pga. familiesammenføring er faldet dramatisk i perioden 2001 - 2006. I den samme periode er antallet af asylansøgelsesgodkendelser også faldet dramatisk, hvilket også gælder asylansøgerne. I 2007 kom den største gruppe af flygtninge fra Irak.
-I forbindelse med den stigende udvikling og industrialisering er Danmarks befolkning også steget stødt. I 1700-tallet steg befolkningstallet kraftigt. Den første folkeoptælling af Danmarks indbyggere går helt tilbage til 1735, hvor befolkningen der dengang lå på ca. 718.000. Fra 1769 til 1900 mere end tredoblede befolkningen. Frem til 1960'erne var Danmark et meget ensartet samfund, da indvandringen langsomt til.
-Dansk som er det officielle sprog, tales overalt i landet. Dansk består af mange dialekter og kan deles ind i tre hovedgrupper: Østdansk, ødansk og jysk. Færøsk, grønlandsk, og tysk er minoritetssprog. Engelsk er et meget udbredt fremmedsprog.
-Religion
-Danmark har religionsfrihed, 80,9% af den danske befolkning var i 2010 medlem af den evangelisk-lutherske, danske folkekirke. Det var et fald på 4% gennem 10 år; i 2000 var det næsten 85%. Alligevel betragter kun 71% sig som troende, og lidt under halvdelen sig som religiøse og få som meget religiøse. Med en stigende indvandring fra især muslimske lande er islam blevet Danmarks næststørste religion med omkring 3,8-4,0 % muslimer (2004). De øvrige trosretninger er katolicisme 35.000 tilhængere, Jehovas vidner med 15.000 tilhængere, 7.000 jøder, baptister med 5.500 tilhængere, 5.000 tilhængere af Pinsebevægelsen, og 4.500 er mormoner. Desuden en del andre trosretninger med under 3.000 medlemmer hver. I 2006 mente omkring 5,4% at de ikke havde nogen religiøs tilknytning, og 1,5% ser sig selv om ateister.
-Kultur
+Den indenlandske magtkamp stod først mellem stormændene på den ene side og kongemagten og kirken på den anden. Senere blev det til en strid mellem kirken og kongemagten. Udenrigs forsøgte man at skabe og fastholde et østersørige, kulminerende i  af 1397. Samarbejde med Hanseforbundet var en handelsmæssig nødvendighed, men også et konstant økonomisk problem. Dette byforbund fik stor indflydelse på landets forhold og var i perioder den reelle magt i landet.
 
-	Uddybende artikel: Danmarks kultur.
+=== Reformationen og tabte krige (1536-1660) ===
 
 
-Rugbrød med leverpostej og evt. med noget rødbede er en typisk dansk mellemmad
-Den danske kultur ligner til størstedels, det man finder i andre europæiske lande. Man fejrer fødselsdag, konfirmation og fastelavn. Dansk humor og begrebet hygge er ting, som opfattes som særligt danske.
-Den danske mad er sammensætning af traditionel dansk mad som rugbrød og frikadeller og udenlandsk mad som pizza, burger og kebab. Det mest almindelige måltidsmønster består af tre hovedmåltider (morgenmad, frokost og aftensmad), hvoraf aftensmaden for de fleste er det største og vigtigste måltid. Det kolde bord, som er en sammensætning af kolde og lune retter med brød serveres typisk ved højtider, som jul, og påske. Danskerne har på verdensplan det største eller et af de største forbrug af kød pr. indbygger på over 100 kg årligt.
-De første kendte komponister fra Danmark var faktisk tyskere, C.E.F. Weyse og Friedrich Kuhlau fra slutningen af 1700-tallet og frem. Sammen med B.S. Ingemann og J.P.E. Hartmann blev Niels W. Gade toneangivende i dansk musik i 1800-tallet. Carl Nielsen fra starten af 1900-tallet er den eneste internationalt kendte danske, klassiske komponist. Det var først i 2000'erne, at dansk musik gjorde internationalt bemærket. Popgrupper som Aqua og Cartoons synger både i og uden for Danmark, og visse danske rockmusikere synger på engelsk. Ved andre genrer som hiphop har Den Gale Pose gjort sig bemærket internationalt.
 
+ måtte Danmark-Norge afstå de danske landsdele i Skåneland og de norske len Trondheim og Bohus til . Med rødt: Halland var allerede afstået til Sverige for en 30-årig periode. Med gult: Landsdelene Skåneland og Bohus len. Med violet: Landsdele, som gjorde oprør og vendte tilbage til dansk styre i 1660.]]
+ betød et markant skift i Danmarks historie, særligt fordi  blev en del af ændringen. Kongerne inddrog kirkegodset og stod på den baggrund stærkt over for adelen, dog blev meget af rigdommen blev brugt til krigsførelse. Mest tydeligt er dette eksemplificeret i renæssancekongen , der nok lod opføre smukke bygninger mange steder i landet, men som led alvorlige nederlag ved sin deltagelse i  i Tyskland. Den fortsatte kamp med Sverige medførte nederlag på nederlag med stadige tab af territorier, først øerne i Østersøen, men senere også danske kerneprovinser som  ved  i 1658. på roskildefreden.dk. Besøgt 17. februar 2010.
+
+=== Enevælde, tab af Norge og Guldalder (1660-1848) ===
+
+
+
+Adelens svigt under  gav plads til et statskup, hvor kongen væltede den gamle forfatning og indførte n med støtte fra borgerskabet. En ny embedsadel voksede frem ved kongernes gunst, og byernes borgere fik efterhånden øget indflydelse. Landet var præget af den kulturelle påvirkning fra Frankrig og af kongernes tyskprægede forvaltning. Med s ophævelse og senere med andre reformer inden for landbruget fik landet en økonomisk fremgang, der blev afbrudt, da  tog den danske flåde. Dette og  tvang Danmark i armene på , mens Sverige allierede sig med England. Med  (1815) blev Danmarks union med Norge opløst. Forud var gået en  i 1813, men alligevel blev perioden en opgangstid for f.eks. dansk filosofi, digtning og billedkunst (en) med kunstnere som f.eks. ,  og . danmarkskonger.dk. Besøgt 12. januar 2010.  Besøgt 12. januar 2010.
+
+=== Demokrati, industrialisering og besættelse (1849-1945) ===
+
+
+
+ bestod efter freden i Wien af kongeriget og  ,  og  samt kolonierne. Fordi at Slesvig var et dansk  med både dansk- og tysktalende befolkning, hvorimod Holsten og Lauenborg var med i det , udbrød der stridigheder mellem  og , som hver havde sit nationale synspunkt. . Besøgt 12. januar 2010. Dette førte til et oprør mod Danmark og den , som Danmark med hjælp fra England vandt. I forbindelse  fik Danmark en fri og demokratisk  i 1849. 
+ den 23. oktober 1848. Maleri af .]] De underliggende brudlinjer var dog ikke fjernet, og i 1864 brød den  ud. Den tidligere støtte fra udlandet var der ikke længere og hæren led nederlag, især . Resultatet blev tabet af hertugdømmerne, herunder også den dansktalende del af Slesvig.
+
+Omkring 1870 kom en i gang i Danmark, og den blev fremmet ved anlægget af et tætmasket jernbanenet og af talrige færge- og fragtbådsforbindelser mellem landsdelene. 
+
+Samtidig betød opsvinget i landbruget (), der begyndte med mælkecentrifugen i 1878, en forøget købekraft hos landbefolkningen, som medførte et overskud af mennesker, der rasende hurtigt blev voksne, så de allerede ti år før - fra 1870 - kunne strømme til hovedstaden. Dermed fik byerhvervene en kærkommen reserve af billig arbejdskraft. 
+
+Husning af disse mange (og virkelig unge) tilflyttere skete på meget tilfældige vilkår og en række er hærgede København og de større provinsbyer allerede 16 år før andelsbevægelsen kom i gang. 2002. Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek. Besøgt 19. januar 2010. Ved , oprettelse af skoler og udbygning af sundhedsvæsnet fik man efterhånden skik på sygdommene..  på det ''iske'' . Besøgt 19. januar 2010. 
+
+På arbejsmarkedsfronten lykkedes det at dæmpe uroen, da det danske arbejdsmarked ved  fik sin , hvor  anerkendte arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet, og arbejderne fik ret til at organisere sig. Lars K. Christensen. Besøgt. 12. januar 2010.  Efter over 30 år (1870-1901) med regeringsmagten, mistede Højre i 1901 flertallet i både folke- og landstinget, og efter en , som førte til  har n været fast skik i Danmark  Først som sædvane, men fra 1953 ssikret.
+
+Danmark holdt sig uden for , og forsyninger til de krigsførende lande gav arbejde og indtjening til mange. Efterhånden fik kvinderne også valgret (1915), danmarkshistorien.dk. Besøgt 12. januar 2010. og det tyske nederlag i 1918 medførte en folkeafstemning, så Nordslesvig ved  blev genforenet med Danmark, men afstemningsvilkårene betød, at der blev skabt et tysk mindretal i Danmark og et dansk i Tyskland. Den økonomiske krise i 1930'erne betød massearbejdsløshed, men også forbedring af  til dårligt stillede. Med genoprustningen af de europæiske stormagter kom der atter gang i produktionen i Danmark, og ved krigsudbruddet i 1939 var der optimisme hos alle. Selv om Danmark blev besat i 1940, opretholdt landet sin egen regering indtil 1943, men der opstod efterhånden så stærk en , at landet kunne tælles med blandt de allierede lande, der oprettede  i 1945. danmarkshistorien.dk. Besøgt 12. januar 2010. I  erklærede  sig som selvstændig nation fra Danmark. 1sted.dk. Besøgt 17. januar 2010.
+
+=== Efterkrigstid (1945-1990) ===
+
+
+
+, som 12 danske tegnere lavede. Langt de fleste danskere frygtede året efter tegningernes udgivelse, at Danmark skulle blive et mål for terror.]]
+I årene derefter var Europa delt, ideologisk og efter landegrænser. Frygten for  førte til, at Norge og Danmark valgte at deltage i NATO (1949). Det gav dog samtidig landet adgang til , der var ment som en støtte til genopbygning af de europæiske lande. Det skabte gode tider i landet, og n mistede efterhånden taget i den brede befolkning. Storpolitisk var situationen fastlåst, og det gav meget få manøvremuligheder i dansk udenrigspolitik, men på det økonomiske område var der dog plads til ændringer. Herunder udbygningen af , som regeringer af forskellig politisk observans var aktivt medvirkende til at forme. I 1960'erne udløste den store tilgang af kvinder til arbejdsmarkedet en stærk udbygning af . I løbet af 1960'erne kom der gang i forhandlingerne om dansk deltagelse i EF (det senere ), og i 1972 bekræftede en  Danmarks optagelse i fællesskabet. eu-oplysningen.dk. 11. august 2005. Besøgt 12. januar 2010. Ved flere senere afstemninger blev samarbejdet udvidet trinvis.: "Denne gang stemte danskerne ja til " 10. oktober 2009. Besøgt 12. januar 2010.. Med  i 1973 startede en økonomisk , som bl.a. medførte, at Danmark måtte tage store lån i udlandet, ligesom '' '' samme år førte til politisk ustabilitet. Fra 1982 førte forskellige regeringer, ledet af  en stram økonomisk politik, der kulminerede med "". Årtiet blev på denne baggrund betegnet som "fattig-firserne".
+
+=== Efter Den Kolde Krig (1990-2011) ===
+
+
+
+Med s fald i 1989, Tysklands genforening i 1990 og Sovjetunionens opløsning i de følgende år blev der skabt helt nye vilkår for dansk udenrigspolitik, der blev langt mere aktiv danskhistorie.dk. Besøgt 13. januar 2010.: Støtte til de baltiske lande, udvidelsen af NATO, øget integration i EU og militær deltagelse i aktioner på Balkan, i Afghanistan og Irak. tidsskrift.dk. Besøgt 13. januar 2010.. Charlotte Aagaard. 3. april 2009. Besøgt 13. januar 2010. I 1992 havde Schlüter - regeringernes stramme økonomiske politik skabt  for første gang siden 1962, og løbet af 90'ernes lykkedes det under s regering at afbetale den oparbejdede  fra 70'erne, hjulpet af højkonjukturen i de lande, som er væsentlige danske markeder. I flere bølger fik landet en stærk tilstrømning af udenlandske statsborgere, især fra , der kom hertil dels som e og dels som . . Besøgt 13. januar 2010. solidaritet.dk. Ågot Berger. Besøgt 13. januar 2010. Efterhånden viste det sig, at indvandringen skabte problemer og diskussionen om hvilken politisk linje der skal lægges har været og er stadig et aktuelt tema. . Besøgt 13. januar 2010. Philip Egea Flores og Bjarne Steensbeck. 13. september 2007. Besøgt 13. januar 2010. Anna Lyttiger. 26. januar 2008. Besøgt 13. januar 2010. 
+
+Udenrigspolitisk var årtiet, der startede med  præget af  den , som udløste krigen i , http://www.mod.uk/DefenceInternet/AboutDefence/CorporatePublications/DoctrineOperationsandDiplomacyPublications/OperationsInAfghanistan/OpHerrickCasualtyAndFatalityTables.htm , http://www.mod.uk/NR/rdonlyres/03645441-065E-4E0A-9F62-B8AEBDAC8151/0/opherrickcasualtytablesto15june2010.pdf og senere i , hvor den amerikansk ledede  med dansk deltagelse angreb Irak og styrtede s regering.
+I 2005 tegnede 12 danskere hver en  tegning af islams  , hvilket førte til reaktioner fra muslimer i Danmark og udlandet. Efter tegningerne har spekulationer gået på, om Danmark skal blive et mål for terror. 16. februar 2006. Besøgt 13. februar 2010.; 29. februar 2009. Besøgt 13. februar 2010.
+Indenrigspolitisk førte erne, ledet af  en  med et som grundlag, der sikrede Fogh Rasmussen 8 år i statsministeriet, indtil han trak sig tilbage for at overtage posten som  i .
+Efterfølgeren,  tiltrådte under , som bl.a. medførte stigende arbejdsløshed og et stort underskud på .  forudsagde stigende strukturproblemer på et og erklærede, at de økonomiske genopretningsplaner, som hhv. regeringen og oppositionen fremlagde i løbet af , var utilstrækkelige. Især udsigten til øget offentigt budgetunderskud bekymrede vismændene.
+
+== Politik og regering ==
+
+
+
+
+]]
+ er regent, men styrer ikke landet]]
+Danmark er et , og det  tager udgangspunkt i . Statsministeren, , er regeringschef. CIA Besøgt 18. oktober 2008. Før Grundloven af 1849 udgjorde  fra  det centrale stykke lovgivning i den danske forfatning. Visse dele af loven gælder fortsat. Danmark er et , som dog i visse tilfælde afholder  ved vigtige beslutninger. dr.dk. 
+
+Monarken,  er  med ceremonielle opgaver. Hun er afskåret fra at udføre politiske opgaver, men har en vigtig rolle i forhold til udnævnelse af og afskedigelse af regeringer og underskrivning af vedtagede love. Landet er opdelt mellem de tre magter, den udøvende magt, som ligger hos regeringen, den lovgivende magt og den dømmende magt, som ligger hos domstolene. Grundloven siger, at både monarken og Folketinget er den lovgivende magt, selv om Folketinget er den reelle magt. Danmark har den  som , men Grundloven sikrer . Dog står der, at den danske regent skal være af luthersk-evangelisk tro. Besøgt 20. januar 2010.
+
+]]
+ er landets parlament og lovgivende magt, som består af 179 medlemmer, hvoraf to vælges fra Færøerne og to fra Grønland. De fire mandater plejer hverken at stemme for eller imod i forbindelse med indenrigspolitiske forhold, men støtter dog som regel i krisesituationer det parti, de føler sig tættest knyttede til. Folketingsmedlemmerne vælges ved  og enkeltmandstalmetoden, hvormed politikerne bevarer en vis afhængighed af de lokale valgkredse. Folketinget har en  på 2%, men et  kan give adgang. borger.dk. Besøgt 20. januar 2010. Valg holdes hvert fjerde år, men statsministeren kan opløse Folketinget når som helst og starte et nyt valg. Det seneste folketingsvalg blev afholdt d. 15. september 2011. . Maj 2008. Regeringen skal hele tiden have opbakning fra et flertal i , men regeringen behøver ikke bestå af partier med samlet flertal. Folketingsmedlemmerne mødes fire gange om ugen til debat.
+
+ består af partierne ,  og  med støtte fra  og blev etableret 3. oktober 2011. Traditionelt har danske regeringer bestået af er med støtte fra ikke-regeringspartier og samarbejde hen over midten har været mest typisk.Svendsen, Palle: fra ''Politica'', bind 26 (1994). Besøgt 13. februar 2010  har haft en del indflydelse som regeringsparti i historien. Besøgt 12. januar 2010. Den nuværende regering har 23 . Ministrene udpeges af statsministeren og behøver ikke at sidde i Folketinget eller være i noget parti.
+
+Domstolene er uafhængige af regering og folketing.  er den øverste domstol, der ved tvister og tvivlsspørgsmål har det sidste ord. Højesteret har dermed en vis politisk betydning, da de i sidste ende kan dømme lovforslag og politiske handlinger ulovlige i forhold til Grundloven.. 19. december 2006. Besøgt 11. januar 2010. EU-domstolen har efterhånden også form af øverste myndighed på mange områder i landet. euooplysningen.dk. Besøgt 15. januar 2010.
+
+Grundloven af 1953 sikrer i fællesskab med indarbejdelsen af  i dansk lov i 1992 givet danske borgeres menneskerettigheder. Besøgt 12. januar 2010. I 2008 placerede  Danmark som det mindstkorrupte land i verden sammen med Sverige og New Zealand.  rangerer Danmark som "fri" med hensyn til politiske rettigheder og civil frihed. Danmark rangeres som nr. 1 i begge kategorier på en skala fra et til syv, hvor et er "mest fri" og syv "mindst fri". Besøgt 21. oktober 2008.
+
+== Udenrigsforhold og militær ==
+
+ 
+
+
+Danmark er medlem af forskellige sammenslutninger som , ,  og . I  afbrød Danmark med medlemskabet af  halvandet århundredes  og forsøgte under  at knytte de østeuropæiske lande til , heriblandt de  (,  og ), som Danmark ydede stor støtte til. Tidligere har danskerne haft et skeptisk forhold til EU, de stemte som de eneste imod  og andre traktater. Danmark har dog også haft en vis indflydelse i EU, landet fik i 2002 10 lande fra  og  til deltage i unionen. I en  stemte danskerne imod en, men alligevel fremføres spørgsmålet om en ny afstemning hyppigt.Anonym: på ''nordea.dk''. 7. januar 2009 Besøgt 7. februar 2010.. Spørgsmålet blev aktuelt den 9. februar 2011, hvor statsminister  forudsagde en hurtigt brslutning om en ny folkeafstemning om deltagelse i euroen.
+
+Efter krisen om ne boykottede flere muslimske lande danske produkter i en vis tidi protest mod den danske regerings afvisning af at fordømme disse tegninger.  En af Danmarks ambassader blev af samme årsag udsat for brandstiftelse. Forholdet til de fleste muslimsk regerede lande er siden blevet forbedret, mens  endnu i 2010 fremsatte trusler mod danske interesser. Se også om angrebet på  
+
+Da  rummer store mængder af olie og naturgas, hvilket , som hører under Danmark, grænser til sammen med ,  og  og , er der opstået tvist mellem de enkelte om retten til området.:  på ''berlingsketidende.dk''. 1. april 2009. Besøgt 7. februar 2010. Danmark går ind for fri marked og fortsætter derfor sammen med bl.a. England med at presse på for yderlige liberaliseringer af markedet, dog med modstand mod udvidede beføjelser til kemi- og industri. 
+Norden er en vigtig sk samarbejdspartner, som Danmark har tætte kulturelle bånd sammen med. Landene handler indbyrdes med hinanden og . I de seneste par år har rigsdelene i , Grønland og Færøerne fået større medbestemmelse på udenrigspolitiske emner af stor interesse, såsom geopolitiske emner samt jagt på olie. Danmark har altid givet FN en stærk opbakning både politisk og økonomisk, men de danske 'er og private organisation er varetager  også en væsentlig andel af den e bistand. Danmark bidrager med 0,8 af bruttonationalproduktet og forsøger at støtte sine 20 primære samarbejdslande i  på områder som økonomisk vækst, social- og miljøforhold. 
+
+
+
+Det danske forsvarsbudget for 2010 var på ca. 23 milliarder kroner,Finansloven for 2001 - § 12 Forsvarsministeriet og forsvarsudgifterne udgør dermed 1,06 % af . Det danske forsvar består af de fire grene , ,  og . Mænd har , men langt fra alle skal aftjene den – det afgøres, hvem der skal, ved lodtrækning. Kvinder (og de mænd som ikke blev udtrukket) kan vælge at aftjene frivillig militærtjeneste. Årlig aftjener omtrent 6500 unge danske kvinder og mænd militærtjeneste. Tjenestetiden varer 4-12 måneder afhængig af tjenestested.
+
+Efter 2. verdenskrigs afslutning, måtte Danmarks militær næsten bygges op fra grunden. Til dette arbejde, blev der bl.a. ydet støtte fra USA og andre allierede i NATO, Besøgt 12. januar 2010. som Danmark var med til at stifte i 1949. Da der siden Den Kolde Krigs afslutning, ikke har været nogen trusler om invasioner af landet, har man i stedet indsat styrkerne i udlandet for at støtte konfliktramte lande i at dæmpe og forebygge konflikter. De tre største bidrag har været i  (),  ()  (). Siden  har Danmark desuden aktivt deltaget i terrorbekæmpelsen.
+
+== Rigsfællesskabet, regioner og kommuner ==
+
+
+
+ består af Danmark, Grønland og Færøerne]]
+Udover det Danmark der ligger i , ligger også, gennem , de to områder,  og . Områderne hører ifølge grundlovens §1 til , og deler derfor grundlov og statsoverhoved med Danmark. De to områder har dog begge egen regering ledet af henholdsvis en  (Grønland) og en  (Færøerne). Færøerne opnåede indre selvstyre i  og Grønland i . De to områder er dog ikke fuldt uafhængige, s hjemmeside. 8. juli 2008. Besøgt 12. januar 2010. f.eks. skal rne udover det lokale sprog undervise i , begge områder modtager bloktilskud fra Danmark, og udenrigsforhold varetages som hovedregel af regeringen i København. Hvert land repræsenter også to sæder i Folketinget.
+
+Danmark er inddelt i  og . Regionerne blev oprettet 1. januar 2007 og erstattede de tidligere 13 er. På samme tid blev kommunerne samlet til større enheder og tallet reduceredes fra 270 til 98. . Besøgt 12. januar 2010. De nye regioners største ansvar er at opretholde sundhedssektoren. conmoto.dk. Besøgt 12. januar 2010.
+
+Regionerne er , , ,  og . 
+
+ er ikke del af nogen , men hører under .
+
+== Geografi, klima og miljø ==
+
+
+
+
+Danmark er med sine 43.094 km²  og er i areal lidt mindre end  og lidt større end . CIA. 9. oktober 2008. Besøgt 20. oktober 2008. Danmark ligger i , beliggende i det , og grænser kun til Tyskland mod syd. Landet er omgivet af flere have:  mod vest,  mod nord,  og , og  mod syd. hos . Besøgt Besøgt 1. februar 2010. Mellem disse have findes mange sunde og bælter: Dels  (som er et sund) mellem Vesterhavet og Kattegat, dels ,  og  mellem Kattegat og Østersøen og dels en lang række mindre farvande mellem øerne. Den største del af arealet udgør en  (23.872 km²), mens resten fordeler sig på 1419 øer, heraf 443 navngivne. De tre største øer er , Den  (Vendsyssel-Thy) (siden 1825, nuværende åbning siden 1862) og .Politikens oplysning  på ''politiken.dk''. 8. februar 2008. Besøgt 7. februar 2010.
+
+, ]]
+Det lille land har på grund af det store antal mindre øer og fjorde en af Europas længste kystlinjer på 7.314 km. Visse steder findes der mange små søer. Landskabet er generelt fladt med r, er og ter og  som det laveste punkt på landjorden med -7,5 . tgt.dk. Besøgt 20. oktober 2008. Det højest ikke-menneskeskabte punkt er , Kort- og Matrikelstyrelsen. ved  med 170,86 m, næsthøjest  med 170,77 m og endelig  med 170,35 m. Disse punkter er alle beliggende i samme område nogle  sydvest for . 
+
+Landskabet varierer på de forskellige landsdele:  har et varieret terræn. Heriblandt har  et specielt landskab med . s landskab består af marker, plantager og smalle enge.  har sandede kyster med storklitter og lave forsumpede sletter.
+
+et findes stort set overalt i Danmark]]
+ er tempereret. Vintrene er milde med temperaturer på 0 grader celsius i januar og februar og somrene er kølige med temperaturer på 15,7 grader celsius i august. Undertiden kan der forekomme kolde, kontinentalt prægede vintre, kaldet , ligesom der kan forekomme hede somre. Den højeste , som hidtil er blevet målt i Danmark (siden ) er 36,4 °C, hvilket blev målt   i Klosterheden ved . Sidst opdateret 8. januar 2008. Besøgt 17. oktober 2008 Den laveste temperatur, som siden 1874 er blevet målt på dansk jord er -31,2 °C, som blev målt i  i   .
+
+Danmarks  har en større mangfoldighed, end det forventes af sådan et lille land. De danske skove består næsten kun af er, som trives bedre i Danmark end noget andet land i Europa. Træer som ,  og  er sjældne i den danske natur.  ligner det samme som i resten af Centraleuropa. De typiske husholdningsdyr, bortset fra geden, findes i Danmark. på , s. 24. Udbygningen af en udsætter dyrenes  i at blive større, hvilket er årsag til, at mange  er truede eller e i Danmark.Se 
+
+== Økonomi og infrastruktur ==
+
+
+
+
+
+Den danske valuta er  og  er bygget op om den , der sikrer alle borgere sociale ydelser. Danmark har også verdens højeste skatteprocent, og for personer i de højeste indtægtsgrupper kan skatteprocenten komme op i 62,3 (plus 8 % ).Anonym:  på ''kmpg.dk''. 28. oktober 2008. Besøgt 7. februar 2010.  Bruttonationalprodukt blev vurderet til at være på 203,519 milliarder  () i 2008, mens indbyggerindkomsten var 37.264 US$ ifølge Den . Gennem  er den danske krone tæt knyttet til en, og vekslingskursen ligger altid på omtrent 7,45 kroner pr. euro. Dette opnår man ved at lægge en meget tæt op imod s politik. Danmark møder kravene, som skal til at tage del i , men i en folkeafstemning fra september 2000 valgte man med en lille margin at beholde kronen.
+
+Økonomien i landet er meget afhængig af samhandel med udlandet og pga. det har Danmark en stor interesse i, at varer og tjenesteydelser frit kan handles mellem landene. Danmark er derfor medlem af EU,  og . 76% af den arbejdende befolkning beskæftigede i 2004 sig med  og 21% med industri, selvom landbruget trods sin størrelse også er en vigtig økonomisk sektor. Danmark får heraf også 10 milliarder kroner årligt i landbrugsstøtte. Ca. 10% af Danmarks areal er dækket af skov, og årligt fældes 2 mio. m3, hvilket giver 800 mio. kr., men som kun dækker 25% af træforbruget. Fiskeri udgør omkring 3% af den samlede eksport, og de vigtigste fiskerihavne ligger i Esbjerg, Thyborøn, Hanstholm, Hirtshals og Skagen. Ifølge  har Danmark Europas mest fleksible arbejdsmarked, og det er enkelt både at ansætte ny arbejdskraft og at nedbemande. Denne politik kaldes "". Den danske arbejdskraft tæller omkring 2,9 millioner personer.
+ kommer hovedsageligt fra de nordiske lande, og turismen er en voksende sektor. Økonomi- og Erhvervsministeriet. 5. april 2004. Besøgt 18. oktober 2008. Blandt de største turistattraktioner er ,  og , alle sammen beliggende i . Arbejdsløshed er et stigende problem,Lene Petersen:  på ''forsiden.3f.dk''. Besøgt 7. februar 2010. og flere borgere lever også af statskassen end der bidrages til den. på ''information.dk''. 7. februar 2010. Landet er selvforsynende med energi, og udvinding af naturgas og olie i Nordsøen giver en stor indtægt som f.eks. i 2006, hvor værdien var på 60,7 milliarder kroner, hvoraf staten fik 31,5 milliarder. Energien kommer hovedsageligt fra kul, olie og naturgas, men også i stigende grad vindenergi. Imens udgør , solenergi og sk energi en lille del. Frem til begyndelsen af 1980'erne var økomomien plaget af store stabilitetsproblemer, som man kun gradvis og med besvær fik bugt med i løbet af 1980'erne. Under  regering kom en såkaldt "", som gjorde lån meget dyre og fik forbruget til at rasle ned. Arbejdsløsheden var rekordhøj i 1993. Også det problem blev efterhånden bekæmpet ret effektivt, takket være regeringerne  og s effektive, men ret kostbare arbejdsmarkedspolitik, berømmet i udlandet under navnet .
+
+ forbinder  og ]]
+ er veludbygget og generelt i god stand på ''oen.dk''. Besøgt 7. februar 2010. og består hovedsageligt af almindelige e, e og et tognet med to primære togselskaber,  og . Danmark er et af de lande i verden med mest  pr. indbygger. en er oftest den del af transportskæden, der leverer godset til den endelige destination, og dominerer derfor den danske godstransport. Den står også for ca. 80 pct. af den samlede godstransport, skibe og færger står for ca. 19 pct., mens jernbanen står for kun ca. 1 pct.Transportminiteriet, april - , s 1-2 Mere end 170 millioner passagerer bliver årligt transporteret på jernbanenettet. Der findes fem internationale lufthavne i Danmark, hvor  med sine knap 21 millioner passagerer årligt er Skandinaviens største lufthavn. Børsen.dk 7. februar 2008. Besøgt 18. oktober 2008. Den fungerer som lufthavn ikke bare for danskere, men også for store dele af den sydsvenske befolkning. Andre store lufthavne er  i Jylland, samt ,  og . 
+
+Som en af verdens største søfartsnationer, har Danmark et omfattende færgenetverk, både i ind- og  udland. på ''oem.dk''. 1. maj 2007. Besøgt 7. februar 2010. Færgerne bruges dog ikke specielt meget til de forskellige landsdele, idet de er forbundet med  og . Danmark har den bedste pressefrihed i verden. Besøgt 7. februar 2010.  er Danmarks offentlige broadcaster, BBC News. Sidst opdateret 8. juli 2008. Besøgt 18. oktober 2008. og landet har 26 tv-stationer plus 51 e. Internet og mobiltelefon er meget udbredt; der findes mere end dobbelt så mange mobiltelefoner end normale telefoner.
+
+== Demografi ==
+
+
+
+
+
+Ifølge estimater fra juli 2008 havde Danmark en befolkning på 5.482.266 indbyggere,"Danmarks Statistik" hvoraf etniske danskere udgjorde pr. 1. januar 2007 91,1%, 4.968.436, af indbyggerne, mens de resterende 8,9%, som var indvandrere og efterkommere udgjorde 477.700. Befolkningen er ujævnt fordelt: I  bor ca. 250 personer pr. km², mens der vest for  bor omkring 100 personer pr. km². Besøgt 2. februar 2010. I hovedstaden  bor lidt over 1 million eller ca. en femtedel af hele landets befolkning. 85% af befolkningen bor i byerne.. 1. februar 2010. Der findes et tysk-sindet mindretal i .
+
+Næsten en femtedel af befolkningen er under 15 år eller 65 år eller over, mens over halvdelen er 15-64 år. 23. oktober 2008. Besøgt 24. oktober. Det danske folk rangeres som det gladeste folk i hele verden, baseret på helbreds-, velfærds- og uddannelsesstandarder. BBC News. 28. juli 2006. Besøgt 17. oktober 2008. 
+
+
+Landet er befolket af forskellige etniske grupper som skandinavere, grønlændere, færinger, tyskere, tyrkere, iranere og somaliere. Siden  har der bl.a. været arbejdskraftindvandring fra , ,  og andre europæiske lande. Antallet af immigranter, der kommer ind i Danmark pga. familiesammenføring er faldet dramatisk i perioden 2001 - 2006. I den samme periode er antallet af asylansøgelsesgodkendelser også faldet dramatisk, hvilket også gælder asylansøgerne. I 2007 kom den største gruppe af flygtninge fra Irak. Dansk Flygtningehjælp. 13. august 2008. Besøgt 20. oktober 2008. 
+
+I forbindelse med den stigende udvikling og  er Danmarks befolkning også steget stødt. I 1700-tallet steg befolkningstallet kraftigt. hos ''unipress.dk''. Besøgt 2. februar 2010. Den første folkeoptælling af Danmarks indbyggere går helt tilbage til 1735, hvor befolkningen der dengang lå på ca. 718.000. på ''vimu.info.''. Besøgt 2. februar 2010. Fra 1769 til 1900 mere end tredoblede befolkningen.Preben Etwil . 15. april 2008. Besøgt 2. februar 2010. Frem til 1960'erne var Danmark et meget ensartet samfund, da indvandringen langsomt til.
+
+ som er det officielle sprog, tales overalt i landet. Besøgt 17. oktober 2008. Dansk består af  og kan deles ind i tre hovedgrupper: , 
+og . Færøsk, grønlandsk, og tysk er minoritetssprog. Engelsk er et meget udbredt fremmedsprog.
+
+=== Religion ===
+Danmark har religionsfrihed, 80,9% af den danske befolkning var i 2010 medlem af den evangelisk-lutherske, danske . Besøgt 16. feb 2010. Det var et fald på 4% gennem 10 år; i 2000 var det næsten 85%. Kirkeministeriet Alligevel betragter kun 71% sig som troende, og lidt under halvdelen sig som religiøse og få som meget religiøse. Med en stigende indvandring fra især muslimske lande er  blevet Danmarks næststørste religion med omkring 3,8-4,0 % muslimer (2004).: ,  De øvrige trosretninger er  35.000 tilhængere,  med 15.000 tilhængere, 7.000 ,  med 5.500 tilhængere, 5.000 tilhængere af , og 4.500 er er. Desuden en del andre trosretninger med under 3.000 medlemmer hver. I 2006 mente omkring 5,4% at de ikke havde nogen religiøs tilknytning, og 1,5% ser sig selv om . 15. september 2006. Besøgt 23. oktober 2008.
+
+== Kultur ==
+
+
+
+ med  og evt. med noget  er en typisk dansk mellemmad]]
+Den danske kultur ligner til størstedels, det man finder i andre europæiske lande. Man fejrer ,  og .  og begrebet  er ting, som opfattes som særligt danske.. Retrieved 4 December 2008.
+
+ er sammensætning af traditionel dansk mad som  og r og udenlandsk mad som ,  og .
+Det mest almindelige måltidsmønster består af tre hovedmåltider (,  og ),Tal fra Danmarks Fødevareforskning:  hvoraf aftensmaden for de fleste er det største og vigtigste måltid. , som er en sammensætning af kolde og lune retter med brød serveres typisk ved højtider, som , og . Danskerne har på verdensplan det største eller et af de største forbrug af  pr. indbygger på over 100 kg årligt.Tal for kødforbruget per dansker fra '' of the United Nations (FAO)'' hentet fra  angiver 145,9 kg for 2002, mens indlandske tal fra  angiver noget lavere 109,8 kg for 2002 og 98,8 kg for 2005.
+
+De første kendte komponister fra Danmark var faktisk tyskere,  og  fra slutningen af 1700-tallet og frem. Sammen med  og  blev  toneangivende i dansk musik i 1800-tallet. Carl Nielsen fra starten af 1900-tallet er den eneste internationalt kendte danske, klassiske komponist. Det var først i 2000'erne, at dansk musik gjorde internationalt bemærket. Popgrupper som  og  synger både i og uden for Danmark, og visse danske rockmusikere synger på engelsk. Ved andre genrer som  har  gjort sig bemærket internationalt.
+
+]]
+ er den mest populære sport i Danmark, og landsholdet har kvalificeret sig til  3 gange. . Besøgt 25. januar 2010. ,  og  er blandt Danmarks mest kendte fodboldlegender. Besøgt 17. oktober 2008. Sejl- og vandsportsgrene er også populære, og ligeså er  og , mens håndbold også er opfundet i Danmark. hos . Besøgt 1. februar 2010. I løbet af 90'erne og 2000 vandt det  adskillige præmier. 
+
+Danske film har fået international anerkendelse, ikke mindst for sin vilje til at eksperimentere. på ''news.bbc.co.uk''. Besøgt 3. februar 2010. I 1995 udviklede danske filminstruktører en helt ny filmart, '''', der udfordrede filmreglerne og skabte stor international opmærksomhed omkring dansk film. Biograffilmsproduktionen var på 18 biograffilm i 1975 og steg siden til 41 biograffilm i 2005, hertil kan høre, at de danske films anerkendelse de senere år er vokset., Screen Digest, Juni 2006, s. 205–207 (besøgt 15. juni 2007) Blandt berømte filminstruktører er , ,  og . 
+
+ der er i ]]
+Den første  stammer helt tilbage i 400 f.Kr. Senere kom nedskrivninger af sagn og folkeeventyr man kender fra 1100- og 1200-tallet. En del af den første danske litteratur er derfor også de  er og , som tilhørte den fælles  dengang.: ''Vikingerners verden'', s. 16-18. Gyldendal. 4. udgave. 1993. ISBN 87-00-15666-3.  fra 1100-tallet er den første store danske forfatter, selv om han skrev på latin. Lidt  kendes fra middelalderen i øvrigt, men først i løbet af den spirende oplysningstid begyndte den danske litteratur for alvor med s stadig aktuelle komedier. Som forløber for romantikken kan nævnes  og . Den bedst kendte dansker er forfatteren , der er kendt for sine eventyr som '''' og ''.''Lars Bo Jensen:  Februar 2004. Besøgt 25. januar 2010.
+
+ har sin tid helt tilbage hos vikingerne.. Retrieved 14 November 2009. Den blev mere betydelig i , da de første kirker i  og  opstod i hele landet.. Retrieved 11 November 2009.. Retrieved 5 December 2009.  og  fik hollandske og flamske designere til at bygge storslåede kongeslotte og paladser i .. Retrieved 11 November 2009. Retrieved 7 December 2009. I sin sene regeringstid kunne Christian 4. også indføre stilen, som var populær i en vis periode. Den  kom oprindeligt fra Frankrig, men blev langsomt indført af danskere, som i stigende grad udtrykte stilen. En produktiv periode med  endte med at udvikle sig til den . Det var dog ikke indtil 60'erne, at danske arkitekter gjorde sig bemærket udenlands med en stilart kendt som . In Danish. Retrieved 5 November 2009. Den har udviklet det, der i dag kendes som  og .
+
+Danmark har fire : , ,  og . Besøgt 18. oktober 2008.
+
+== Noter ==
+
+
+== Referencer ==
+ 
+*  
+*  
+*  
+* 
+* 
+*  
+*  
+* 
+*  
+*  
+*  
+*  
+*  
+*  
+*  
+*  
+*  
+* 
+ 
+
+== Eksterne henvisninger ==
+
+
+
+;På dansk
+* 
+* 
+*  hos 
+* 
+* 
+* 
+;På engelsk
+
+*  hos 
+*  på det nu frie  (kan findes på s. 23-43)
 
-Den verdenskendte danske digter, Hans Christian Andersen
-Fodbold er den mest populære sport i Danmark, og landsholdet har kvalificeret sig til VM 3 gange. Brian Laudrup, Michael Laudrup og Peter Schmeichel er blandt Danmarks mest kendte fodboldlegender. Sejl- og vandsportsgrene er også populære, og ligeså er badminton og håndbold, mens håndbold også er opfundet i Danmark. I løbet af 90'erne og 2000 vandt det danske kvindelandshold i håndbold adskillige præmier.
-Danske film har fået international anerkendelse, ikke mindst for sin vilje til at eksperimentere. I 1995 udviklede danske filminstruktører en helt ny filmart, Dogme 95, der udfordrede filmreglerne og skabte stor international opmærksomhed omkring dansk film. Biograffilmsproduktionen var på 18 biograffilm i 1975 og steg siden til 41 biograffilm i 2005, hertil kan høre, at de danske films anerkendelse de senere år er vokset. Blandt berømte filminstruktører er Lars von Trier, Bille August, Thomas Vinterberg og Susanne Bier.
 
 
-Frederiksborg Slot der er i renæssancestil
-Den første danske litteratur stammer helt tilbage i 400 f.Kr. Senere kom nedskrivninger af sagn og folkeeventyr man kender fra 1100- og 1200-tallet. En del af den første danske litteratur er derfor også de islandske sagaer og Snorre Sturlasson, som tilhørte den fælles nordiske litteratur dengang. Saxo Grammaticus fra 1100-tallet er den første store danske forfatter, selv om han skrev på latin. Lidt dansk litteratur kendes fra middelalderen i øvrigt, men først i løbet af den spirende oplysningstid begyndte den danske litteratur for alvor med Ludvig Holbergs stadig aktuelle komedier. Som forløber for romantikken kan nævnes Johannes Ewald og Jens Baggesen. Den bedst kendte dansker er forfatteren H.C. Andersen, der er kendt for sine eventyr som Den Lille Havfrue og Den grimme ælling.
-Den danske arkitektur har sin tid helt tilbage hos vikingerne. Den blev mere betydelig i middelalderen, da de første kirker i romansk og gotisk stil opstod i hele landet. Frederik 3. og Christian 4. fik hollandske og flamske designere til at bygge storslåede kongeslotte og paladser i renæssancestil. I sin sene regeringstid kunne Christian 4. også indføre barokstilen, som var populær i en vis periode. Den neoklassiske arkitektur kom oprindeligt fra Frankrig, men blev langsomt indført af danskere, som i stigende grad udtrykte stilen. En produktiv periode med historicisme endte med at udvikle sig til den nationalromantiske stil. Det var dog ikke indtil 60'erne, at danske arkitekter gjorde sig bemærket udenlands med en stilart kendt som funktionalisme. Den har udviklet det, der i dag kendes som Sydney Opera House og Storebæltsbroen.
-Danmark har fire verdensarve: Jellingestenene, Kronborg Slot, Roskilde Domkirke og Ilulissat Isfjord.