scylla 0.8.32 → 0.9.0

data/source_texts/czech.txt

@@ -1,237 +0,0 @@
-
-
-
-
-'''Československo''' byl stát ve střední , který existoval (s krátkou přestávkou během ) od   do  . Československo  po  jako jeden z nástupnických států rozpadlého . Zahrnoval území , ,  (jihovýchodní část ),  a  („“). Československo  rozdělením na  a .
-
-== Název ==
-
-Oficiální název státu procházel vývojem tak jak se měnilo jeho politické zřízení. Oficiálním název v letech 1918 až 1920 byl ''Republika Československá'' nebo ''Česko-Slovenský stát''. V letech 1920 až 1938 se používal název ''''. Za  (1938-1939) byl používán název ''Česko-Slovenská republika''. 
-Po válce bylo opět užíváno názvu ''Československá republika'' až do roku 1960. 
-
-V roce 1960 byl v souladu s ideologii vládnoucí  název státu změněn na ''''. V preambuli  se nový název zdůvodňoval vítězstvím  v zemi po němž měl následovat přechod ke konečnému stádiu dějin - . Spolu s názvem byl změněn také . 
-
-Po  v roce 1989 bylo název státu změněn na . Po  byl nakonec schválen název '''', který se používal až do zániku státu v roce 1993. Podle pravidel současného slovenského pravopisu z roku  je krátký název ''Česko-Slovensko''. a  na Elektronickém lexikonu slovenského jazyka
-
-== Historie ==
-
-=== První republika 1918–1938 ===
-
-
-]]
-Původní koncepci nově vzniklého Československa nastínil na  , který předložil státníkům celou řadu memorand. Jedním z takto předložených dokumentů byla , v níž Beneš přislíbil, že nově vzniklá Československá republika ''„zamýšlí vybudovat organizaci státu na přijetí národních práv a zásad uplatňovaných v ústavě Švýcarské republiky“'' PhDr. Milan Sládek, Němci v Čechách, Pragma 2002, ISBN 80-7205-901-7, str. 37. Dále bylo v nótě uvedeno např. to, že oficiálním jazykem v Československu bude čeština a rovnoprávným jazykem s češtinou bude němčina PhDr. Milan Sládek, Němci v Čechách, Pragma 2002, ISBN 80-7205-901-7, str. 38 a že veřejné úřady budou otevřeny všem národnostem obývajícím území republiky. Po  však převážila myšlenka vytvořit jednotný, demokratický,  „“ založený na ideji , příkladem a garantem se stala .
-]]
-Na jeho území se hovořilo více než půl tuctem jazyků - , , , , ,  a dalšími nářečími . Mezi další jazyky patřily , ,  a jejich nářečí (zejména v příhraničí s Rumunskem).
-]]
-Sudetskými Němci již od  požadované vytvoření oddělených jazykových území s vlastní oddělenou správou bylo zakladateli Československa v reakci na secesi německojazyčných území a německé odmítnutí spolupráce při tvorbě nového státu odmítnuto.HOUŽVIČKA, Václav: Návraty sudetské otázky. Nakladatelství Karolinum, Praha 2005, ISBN 80-246-1007-8, str. 123. Státotvorným národem byl prohlášen národ  a státním jazykem se stal jazyk československý (v podobě  a ). Češi a Slováci byli vnímáni jako dvě větve jednoho politického národa, který populačně dominoval meziválečnému Československu. Slováci jako samostatný národ by byli v tehdejším Československu až třetí nejpočetnější národností, po Češích a Němcích.
-
-Ústava byla dopracována ve 2 hod. 30 min. a  a schválena 2. března 1920, jako první ústavní listina nových evropských států.
-
-Prvním  se stal 14.11.1918    , kterého po jeho abdikaci 14.12. v roce  vystřídal .
-
-Do československých poměrů státu s vysokou životní úrovní, projevující se také výstavbou vilových čtvrtí většiny měst, vážně zasáhla  první poloviny třicátých let, v roce  tak bylo v Československu téměř 1 000 000 . Dalším vážným zásahem do vývoje situace v ČSR byl nástup  k moci v sousedním , který se stal podnětem pro vznik , která vyvolávala v českém pohraničí protičeské nálady a kladla československým oficiálním orgánům požadavky dle zadání A. Hitlera. Československu se začalo přezdívat „ostrov demokracie ve střední Evropě“. Od roku  (po skonu T.G. Masaryka  1937) se situace začala dramaticky radikalizovat, což vyvrcholilo protičeským em v září . Zcela v souladu s rostoucími vlivy  hnutí a tendencí v té době také Slováci začali usilovat o svoji národní identitu (viz ).
-
--]]
-
- podle sčítání lidu v roce ]]
-
-
-
-=== Mnichovská dohoda a druhá světová válka, 1938–1945 ===
-
-Když byla československá politická reprezentace přinucena přijmout  podepsanou  , byl to konec předválečné RČS, tzv. . Němci osídlené  byly o den později,  , postoupeny  a východní část československého  (kde se 35 % obyvatel hlásilo k  a 56 % obyvatel k  národnosti)Stanisław Zahradnik ve Sborníku referátů z mezinárodní vědecké konference konané 4. října 2001 v Českém Těšíně: Mniejszości narodowe na Śląsku Cieszyńskim dawniej i dziś (2001), str. 44. . Následně byla po   odstoupena národnostně smíšené území na jihu  a .
-
-Jako náhradu za ztráty, které Československo utrpělo vlivem uzavření Mnichovské dohody a k překonání hospodářských těžkostí spojených s odstoupením  nacistickému Německu, poskytla  Československu tzv.  Stanislav Motl, Kam zmizel zlatý poklad republiky, Rybka Publisher, 2003, ISBN 80-86182-69-X, str. 40. Okleštěné  však existovalo jen krátce, neboť   pod tlakem Hitlera Slovensko vyhlásilo samostatnost a jako  se stalo satelitem . Zbylé území  bylo   obsazeno  vojsky. O den později byl vyhlášen .
-
-Ještě před tím odešla z Československa první vlna , během které odcházeli jednak lidé politicky angažovaní, ale zejména , kterým  otevřeně vyhrožoval likvidací. Mnozí tzv: „rasově nečistí“, kteří zůstali, zejména Židé, , tělesně nebo mentálně hendikepovaní, jakož i političtí oponenti režimu, zahynuli v  nebo byli popraveni.
-
-V roce  bylo v ě  ustanoveno . Centrum komunistického zahraničního odboje sídlilo v . V jeho čele stáli  a .
-
-Do odboje proti nacistické okupaci na domácí půdě se zapojili jak demokratické strany tak . Jejich společným cílem bylo obnovení Československa v předválečných hranicích a vyrovnání se se  a . Významnými organizacemi domácího odboje byli  a . Obrana národa byla prakticky rozbita říšským protektorem . 
-
-Reinhard Heydrich byl   zabit skupinou v Anglii vycvičených československých výsadkářů ( a ), vyslaných na území protektorátu v rámci  (jedná se o nejvýše postaveného nacistického politika úmyslně zabitého během války). V reakci na tento čin rozpoutali  vlnu represí, které stáli život mnoha obyvatel Protektorátu. V důsledku nepotvrzených udání byly srovnány se zemí vesnice  a  a jejich obyvatelé odvezeni do .
-
-V důsledku rychlého postupu sovětských vojsk se   představitelé u rozhodli obsadit území . Tento krok vyvolal na středním Slovensku , které mělo za cíl zamezit obsazení slovenského území a pomoci tak postupu  . V důsledku zdržení sovětské ofenzivy bylo povstání tvrdě potlačeno a celé slovenské území bylo obsazeno německou armádou. Povstalci se tak museli uchýlit k metodám . 
-
-  propuklo v  , které se rozšířilo na většinu území Protektorátu (). Cílem bylo co nejrychlejší osvobození českého území z německé nadvlády a minimalizace dalších válečných škod, zejména v oblasti průmyslu. Praze pomohla tzv. ROA generála a, když Americká armáda přítomná od 6. května 1945 v Plzni musela zastavit po překročení tzv. demarkační čáry v Rokycanech. Do Prahy v tyto dny dorazil pouze americký průzkumný oddíl, který musel vzít několik oddílů německých okupantů do zajetí a vrátit se s nimi zpět do Plzně. Po krutých bojích v  a na Pankráci byl v Praze 8. května již v podstatě klid. Následující den   byla Praha osvobozena  vojsky (tehdy ), čímž de facto skončila  v Evropě.
-
-=== Třetí republika 1945–1948 ===
-
-Po skončení války v květnu  bylo Československo obnoveno, ale bez území , které bylo připojeno k sovětské  v rámci expanze  na západ.
-
-Na základě dohod z  bylo k u   2 232 544 obyvatel německé národnosti (v roce  došlo k odsunu dalších 80 000 českých Němců). pozn: počty Němců odsunutých během tzv. divokého odsunu během r. 1945 nejsou přesně známy  Protože Postupimská konference zároveň odmítla schválit podobný odsun i pro občany maďarské národnosti, uzavřela československá vláda s vládou maďarskou dohodu o tzv. ''výměně obyvatelstva'', při které se jakýkoliv příslušník slovenské menšiny v  mohl přestěhovat do ČSR a za něj byl vystěhován do Maďarska jeden příslušník maďarské menšiny na Slovensku. Na základě této dohody bylo odsunuto do Maďarska 90 000 slovenských Maďarů.
-
-Samostatnost poválečné ČSR byla oslabena. Již tehdy se v československé politice začala prosazovat závislost na , připravovaná  (KSČ) za války v . Už v roce 1945 došlo ke  většiny československého průmyslu.
-
-V květnu  se konaly , které vyhrála v českých zemích se ziskem 40 % hlasů . Vytěžila nejen maximum z poválečného růstu popularity levice a  jako vítěze nad , ale díky slibům další pozemkové reformy získala většinu hlasů venkovského obyvatelstva. Zato na  jasně zvítězila  s 62 % hlasů a komunisté jen 30 %, ale i přes tento neúspěch získali komunisté společně 38 % hlasů a stali se nejsilnější stranou v zemi. Výsledek voleb se odrazil ve složení vlády. Komunisté si podrželi nejen vlivná místa na ministerstvech vnitra, informací a zemědělství, ale získali i křeslo , do něhož usedl předseda  . Ministrem obrany se stal tajný člen KSČ generál , který navenek vystupoval jako nestraník.
-
-V  vrcholí vládní krize v Hradeckém programu . Program požaduje další  a rozparcelování statků nad 50 ha. Komunisté také dále pronikají na významná místa v silových složkách (8 členů vedení  bylo nahrazeno komunisty). Na protest proti tomu podává většina nekomunistických ministrů a demisi. Například  a  zůstávají ve vládě. Odstoupivší předpokládali, že prezident Beneš demisi nepřijme, nebo jmenuje novou . To se ale nestalo a prezident a demisi přijal. V těchto pěti dnech komunisté vyvíjeli na prezidenta silný nátlak organizováním ,  a vyzbrojováním . Byla sestavena nová vláda Národní fronty v čele s . Jediný skutečně nekomunistický ministr v této vládě  zemřel za nevyjasněných okolností.
-
-=== Komunistický režim 1948–1989 ===
-
-
- , dovršený a , vedl k převzetí veškeré moci KSČ a k jednomu z   bývalé  . Tento den byl jako „“ následně jako významný den režimem oslavován až do roku . Už v březnu  komunisté znárodnili podniky nad 50 zaměstnanců, čímž znárodnili 95 % průmyslu. Také rozdělili statky nad 50 ha. Vydali zákon o  a provedli reformu .  Všem sociálním demokratům poslali bez jejich vědomí poštou komunistické legitimace a sociální demokracii tak zlikvidovali. Ti, kdož odmítli, byli doživotně perzekuováni včetně rodinných příslušníků (zabránění ve studiu, nepřijetí nebo ztráta zaměstnání).
-
-
- 1948 bylo Československo prohlášeno , na což již nemocný a psychicky deptaný prezident  reagoval svou abdikací, když předtím odmítl podepsat takzvanou "Ústavu devátého května" . Prezidentem se tak stal . Edvard Beneš skonal v Sezimově Ústí 3. září 1948.
- 
-V září  byl schválen Zákon o táborech nucené práce, načež byly zřízeny  při uranových dolech (, Rovnost, Svornost,  u a).  byl vyhlášen . Byly též zřízeny armádní  pro politicky nespolehlivé jedince jako y, , západní letce atd., kteří nesměli sloužit se zbraní. Odhaduje se, že jimi prošlo asi 22 tisíc lidí. Režim plánovitě likvidoval své politické odpůrce,  představitele a nekomunistickou inteligenci, snažil se omezit vyšší vzdělání na politicky spolehlivé jedince.
-
-K velkým změnám došlo také v , které bylo budováno centrálně podle sovětského vzoru. Důraz byl kladen na  a to hlavně zbrojní. Začala industrializace . V roce  byla vyhlášena 1. pětiletka, která znamenala rozvoj těžkého průmyslu na úkor spotřebního, byl také vydán zákon o  a začala násilná . 
-
-Po roce 1948 odešla druhá vlna . Režim konsolidoval svou moc vykonstruovanými procesy, mi, m a vládou strachu. Druhá vlna  a kolektivizace převedla další majetky do rukou vznikající „“.
-
-Prakticky všechny odbojové skupiny, kromě , byly i v náznaku likvidovány. Dne 5. listopadu 1949 byly vykonány rovněž tresty smrti nad představiteli skupin nestraníků Vratislavem Polesným, Vratislavem Jandou, Josefem Charvátem, Emanuelem Čančíkem, Květoslavem Prokešem a Jaroslavem Borkovcem (bratr prvního vyšetřovatele kauzy Jana Masaryka JUDr. Zdeňka Borkovce, jemuž byl případ odejmut a předán StB) odsouzenými v souvislosti s přípravou údajného květnového protikomunistického povstání 1949.
-
-Počátkem března  zemřel sovětský vůdce Josef Vissarionovič  a nové vedení v  v čele s Nikitou Sergejevičem em zanedlouho odsoudilo . Ve stejném roce zemřel (bezprostředně po návratu ze Stalinova pohřbu) i  a novým prezidentem byl zvolen . Uvedl se neblahou měnovou reformou s následnými krvavě potlačovanými nepokoji a protesty, zejména v , kde byla jako odveta za tyto protesty odstraněna i socha T. G. Masaryka. Antonín Zápotocký zemřel v roce 1957, místo něj nastoupil tehdejší první tajemník strany Antonín Novotný. Za něho pokračovaly, ale pomalu již ustávaly popravy z politických důvodů. Posledním takto popraveným byl Vladivoj Tomek dne 17. listopadu . Krátce předtím byl formálně dovršen socialismus a změněn název republiky na ČSSR.
-
-Hospodářská krize systému se projevila nutností zrušit 3. pětiletku v roce .
-
-Krátké období tání v Sovětském svazu v polovině šedesátých let vedlo i k uvolnění v tehdejší  a k  v roce , kdy se Antonín Novotný vzdává prezidentské i stranické funkce . Prezidentem se stal po krátké době Ludvík Svoboda. Naděje na „“ byly na rozkaz Moskvy rázně ukončeny  států , oficiálně nazvanou „bratrská internacionální pomoc“, ve středu 21. srpna 1968. Přes spontánní odpor obyvatelstva zejména k sovětským okupantům tehdejší českoslovenští politici ( a většina dalších), po odvlečení do , ustoupili nátlaku a okupaci schválili. 
-
-K   bylo Československo přeměněno na  dvou formálně suverénních národních států,  a .
-
-V době po roce 1968 odešla třetí vlna . Na  proti okupaci obětovali svůj život 16. ledna 1969  a 25. února 1969 . S nástupem  do čela , který na pokyn z Moskvy vystřídal Alexandra Dubčeka, nastalo definitivně období . Následující dvě desetiletí jsou označována za vládu „šedé zóny“, vládu  a "reálný socialismus" (lidově tzv. "socialismus s husí kůží"). Ideologicky nepohodlní lidé byli v té době opět odstraňováni z významných míst a stát dál ztrácel schopné lidi. Petiční akce  poukazovala na porušování lidských práv v ČSSR a vyvolala hysterickou reakci režimu. První obětí režimního potlačování této (plně v mezích tehdejších zákonů vedené) akce se stal již v březnu 1977 český filozof , poslední v roce 1988 , který 26. dubna za nejasných okolností zemřel ve .
-
-Policejní represe zahrnující nevybíravé metody získávání spolupracovníků tajné Státní bezpečnosti, teroristické akce a zřejmě i policejní vraždy inscenované jako sebevraždy (např. Přemysl Coufal, Pavel Švanda) nebo nehody (Luboš Holeček, spolužák Jana Palacha) byly mírnější a méně časté než v padesátých letech (byly spíš dobře utajeny než dávány na odiv jako výstraha v letech padesátých). 
-
-V sedmdesátých letech rostl  tempem o 6-11 % každý rok a republika zažila ekonomický boom: levné suroviny ze SSSR a vývoz do zemí  ale pouze prodloužily trvání neefektivního průmyslu. Technické zaostávání většiny podniků se spíše prohlubovalo, což se plně projevilo po roce 1989. Ovšem probíhala  , dál byl budován převážně , dálniční síť,  a  sídliště. Rozvoj skončil na začátku 80. let, kdy ČSSR se zpožděním dohonil tzv.  - ČSSR totiž platila za dodávky ropy pětileté průměrné tržní světové ceny. Krize hospodářství se naplno projevila v 80. letech, kdy mnohým podnikům chyběly peníze prakticky na všechno, zejména však na stavební a strojní investice. Průmysl byl neefektivní a zejména těžký průmysl výrazně poškozoval  v  a na . Relativní životní úroveň obyvatelstva se ve srovnání se  dále výrazně snižovala.
-       
-Po uvolnění poměrů uvnitř  a prosazení  v druhé polovině osmdesátých let se v  i socialistické Československo otevřelo okolnímu světu a vydalo se na cestu k  a .  odstoupil a prezidentem republiky byl 29. prosince 1989 zvolen jednomyslně .
-
-=== Československo (1990–1992) ===
-  došlo k přejmenování Slovenské socialistické republiky na  (SR),  1990 pak došlo i k přejmenování České socialistické republiky na  (ČR).  1990 následovalo přejmenování Československé socialistické republiky na ,  1990 však došlo k definitivnímu přejmenování na . Jako důsledek vleklých národnostních sporů Československo zaniklo k  , kdy se  a  zcela osamostatnily jako dva samostatné a na sobě zcela nezávislé y.
-
-== Obyvatelstvo ==
-
-Populace Československa za dobu jeho existence vzrostla na z 14 milionů v roce 1924 na 15,6 milionů v roce 1991. S etnického hlediska tvořili populaci z 62,8% Češi následovaní Slováky se 31% dále Maďary 3,8% Rómy 0,7%, Slezany 0,3%,  Rusíny, Ukrajinci, Němci, Poláky and Židy. 
-
- dosahoval v roce 1985 2,7% a 1,7% v roce 1990, postupně tedy klesal. 
-
-===Náboženství===
-
-
-
-
-== Výhrady ke koncepci Československa ==
- 
-
-Území, jež bylo v roce  spojeno do nového státního útvaru, netvořilo nikdy předtím společný stát, navíc jím byla značně neorganicky propojena do jednoho celku historicky i kulturně velice odlišná etnika –  a  s německým osídlením se staly součástí téhož  jako dnes ukrajinský  a . Dalším problémem byl politický koncept , který ovšem opomíjel zásadní rozdíly mezi historií, kulturou a politickými ambicemi  a  a usiloval o to, aby v novém státě mohla být třímilionová německá komunita prohlášena za regulérní národnostní menšinu, spojil Čechy a Slováky do jediného umělého etnika (tzv. československého národa), jemuž připsal užívání fiktivního „československého“ jazyka.
-
-Tvářnost 1. československé republiky poznamenaly značnou měrou politické koncepce z doby , zejména teze, že dějinným posláním Čechů je být hrází Slovanů proti německému živlu, a odpor ke , jež byla Čechy vnímána jako opora bývalé . Po vzniku republiky byla proto také založena .
-
-Je proto logické, že ani , ani , ale ani  se s takto pojatou státní ideou nikdy neidentifikovali a hledali pro své národní aspirace jiný rámec než společný stát s Čechy. V případě neslovanských obyvatel Československa k tomu přistoupil  č. 122/1920 Sb. a první reforma veřejné správy v letech –, při níž byli československou státní správu nuceni opustit kariérní němečtí a maďarští úředníci.
-
-Značná nerovnost mezi národnostními skupinami československých obyvatel se nejvíc projevila v době , kdy – Němců zbavený –  upřednostňoval české obyvatelstvo před německým, přestože důsledky krize postihly více sudetské okresy, jejichž  byl orientován na výrobu zbytného spotřebního zboží (oděvy, bižuterii, sklo…).
-
-Na druhé straně měli  stejně jako každý občan RČS  přístupu k veřejným ům, službám a hodnostem, k výkonu jakékoliv i a , právo zakládat školy s národním vyučovací jazykem, právo náboženské. , kteří žili v oblastech s převahou německé národnosti, mohli komunikovat na úřadech svým , což se týkalo asi 90% německé populace v RČS. Německá menšina měla zastoupení ve , měla svůj svébytný a úplný školský systém završený německými vysokými školami. Vytvářela si svobodně svoji vlastní kulturu, společenský a spolkový život. 
-
-Napětí mezi Čechy a Němci eskalovalo přijetím zákona o obraně státu (č. 136/1936 Sb.), podle něhož mohla  – bez odůvodnění a s velmi omezenou možností soudního přezkumu – označit kteroukoli osobu za státně nespolehlivou. Státně nespolehlivé osoby pak nesměly pracovat v podnicích, které dostávaly zakázky související s obranou země, a pokud v nich již pracovaly, zaměstnavatel byl povinen je propustit (§ 21 odst. 4 zákona o obraně státu dokonce stanovil, že ''„pravoplatné rozhodnutí, jímž byl zaměstnanec označen za osobu státně nespolehlivou, je dostatečným důvodem k rozvázání pracovního poměru s okamžitou účinností, bez zřetele na jiná ustanovení zákonná nebo smluvní“''). 
-
-Idea Československa tedy představovala dokonalé a konečné naplnění národnostních a politických ambicí pro Čechy, kteří se s novým státem plně ztotožnili (viz např. novinářská a publicistická díla ), pro ostatní národy byla však druhořadým, dočasným řešením, z něhož se usilovaly vymanit. Na obranu Československa je však třeba říci, že ve srovnání s ostatními evropskými státy té doby (Polsko, Německo) byl český nacionalismus dosti umírněný (viz osud  a velké části české inteligence v období ). Prioritní byla ideje demokracie a humanity.
-
-== Reference ==
-
-
-== Externí odkazy ==
-
-* , Library of Congress, Country Studies
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-

data/source_texts/danish.txt

@@ -1,268 +0,0 @@
-
-
-'''Danmark''' (fra oldnordisk: ''Danernes mark'') er et land i  beliggende i det nordlige . Danmark kaldes sammen med  og  officielt . Danmark grænser til  mod syd og er omgivet af flere have:  (Nordsøen),  og  på vest-, nord-, og østsiden af Jylland,  og  nord og syd for de danske øer. Danmark består af halvøen  og 443 navngivne øer, småøer og .
-
-De tidligste tegn på menneskelig tilstedeværelse i dagens Danmark begyndte for 100.000 år siden, selv om området først blev beboet i den . Under  og senerehen fik danskernes kontakt til omverdenen større betydning, heriblandt deltagelsen i  og andre forbund.  betød et markant skift i Danmark, da  fandt sted. Den danske grundlov blev underskrevet 5. juni 1849, hvilket markerede starten på en demokratisk styreform.  under  og ved krigens afslutning blev Danmark befriet. Herefter har landet indgået i  og senere EF (nu ). Landet har haft en stor tilstrømning af indvandrere i 80'erne og 90'erne. 
-
- er en blanding af etniske danskere og indvandrere og anslås til at være på ca. 5,5 mio indbyggere.
-
-Dansk er det officielle sprog. Danmark er et , og statsministeren fungerer som regeringschef, mens  er den lovgivende forsamling. Landet er inddelt i  og . Danmark betragtes med et  på 203.519 milliarder  som et rigt land, og over halvdelen af den arbejdende befolkning er beskæftiget i servicesektoren.
-
-== Etymologi ==
-, kaldet Danmarks dåbsattest, på grund af dens inskription om , Danmarks første konge.]]
-
-
-
-Navnet ''Danmark''s oprindelse og især forholdet mellem danerne og Danmark som et samlet kongerige er kontroversielt. Debatten handler først og fremmest om hvorvidt forstavelsen "Dan-" henviser til danerne eller kong . Endelsen "-mark" er i mindre grad også diskutabel. Problematikken forværres pga. de utallige referencer til daner forskellige steder i Europa både hos  græske og romerske historikere (som ,  og ) og hos  (som , ,  og )
-
-På  blev folket i  flertal kaldt "danir", som kan betyde noget i retning af "fladlandsbeboere". "" er sandsynligvis en afledning af det e ''*dhen-'', som betyder "flade, fladt bræt"., side 249, Linguistics Research Center, College of Liberal Arts, The University of Texas at Austin, hentet fra Julius Pokorny: ''Indogermanisches etymologisches Wörterbuch'', Bern: Francke, 1959, 1989.
-
-"" blev på  og  brugt i betydningen "grænseland". Ordet ''Danmark'' kan altså have betydet "fladlandsbeboernes grænseland" og var muligvis afgrænset til skovene i , altså danernes grænseland til tyskerne mod syd,Nielsen, Niels Åge (1969). "Daner", i Dansk etymologisk ordbog. Gyldendal, København. ligesom endelsen muligvis også har forbindelse til skovområder som ,  eller .Asernes æt 
-
-Populært siges det, at ordet "Danmark" første gang nævnes på  omkring år 985. Danmark  (''Denamearc'') nævnes imidlertid allerede omkring år 890 af nordmanden Ottar i den  ,Paulus Orosius (editor Henry Sweet, M.A.): , Oxford Clarendon Press, , september 1885, bind 2, side 16 og senere af , den østfrankiske krønikeskriver Christiansen, side 119 og  .Niels Refskou,: ''In marca vel regno Danorum. En diplomatarisk analyse af forholdet mellem Danmark og Tyskland under Harald Blåtand'', Kirkehistoriske Samlinger, , side 19-33Niels Refskou: ''Det retlige indhold af de ottonske diplomer til de danske bispedømmer'', Scandia 52, , side 173
-
-== Historie ==
-
-
-
-=== Forhistorie fra oldtid til vikingetid (10500 f.Kr. - 1047 e.Kr.) ===
-
-
-
-
-Den danske forhistorie før en hører mest til geologisk historie, for der er ikke mange tegn på mennesker,. Dog har man fundet flintestensredskaber i  og i , som tyder på menneskelig aktivitet i området for omkring 100.000 år siden i , hvor klimaet har svaret nogenlunde til det vi har i dag. For ca. 15.000 år siden begyndte en at vige nordpå i forbindelse med en klimaændring. Hér levede rensdyrjægerne og afløstes senere af andre jægerfolk, som ernærede sig af jagt og fiskeri igennem årtusinder. 
-
-For ca. 6.000 år siden (år ca ) blev en afløst af en, som igen afløstes af  (år ca 1700 BC) og  (år ca 500 BC)., som var inddelt i flere perioder: ,  og . Allerede i slutningen af jernalderen, dvs. i 700-tallet, kan der have eksisteret en stærk, dansk centralmagt. Her kunne det kolossale forsvarsværk  og   være et "bevis".
-
-Forhistorien sluttede med , hvor danske  begyndte at hærge og handle i det meste af . Vikingerne begyndte at kræve den såkaldte , hvilket betød at konger fra  betalte skat til den danske konge mod at undgå plyndringer.Pihlip Steele, s. 44 ''Træd ind i vikingetiden''. 1998. Flachs. ISBN 87-7826-404-9. Danske og skandinaviske vikinger spillede i det meste af vikingetiden en stormagtsrolle i Europa, bl.a. på grund af den stærke flåde.Poul Bo Christensen: ''Danmarks historie'' 1996. LM. s. 12 ISBN 87-7476-252-4. Senere vendte opturen sig under , da vikingeimperiet blev svækket og England gik tabt. Da  fik tronen i 1047, var Danmarks tid som vikingemagt forbi. 
-
-Med afslutningen på, hvad der af historikerne kaldes  begynder det Danmark, der har  og  som første konge i den danske . Den danske historie indledes i det , hvor de første, skriftlige kilder begynder at omtale forholdene her. På den måde er  en overgangsfase mellem forhistorien og den danske .
-
-=== Middelalder (1047-1536) ===
-
-
-
-Efter ca 1050 begynder en periode, hvor en mere fredelig kontakt med det øvrige Europa fik stadigt stigende betydning. Kristendommen, kulturpåvirkinger, nye driftformer for landbrugerne. Andre tre forhold fik også større betydning: kongernes forsøg på at øge deres indenlandske magt, deres forsøg på at udvide det udenrigske magtområde og striden med . aerenlund.dk. Besøgt 13. januar 2010. 
-
-Den indenlandske magtkamp stod først mellem stormændene på den ene side og kongemagten og kirken på den anden. Senere blev det til en strid mellem kirken og kongemagten. Udenrigs forsøgte man at skabe og fastholde et østersørige, kulminerende i  af 1397. Samarbejde med Hanseforbundet var en handelsmæssig nødvendighed, men også et konstant økonomisk problem. Dette byforbund fik stor indflydelse på landets forhold og var i perioder den reelle magt i landet.
-
-=== Reformationen og tabte krige (1536-1660) ===
-
-
-
- måtte Danmark-Norge afstå de danske landsdele i Skåneland og de norske len Trondheim og Bohus til . Med rødt: Halland var allerede afstået til Sverige for en 30-årig periode. Med gult: Landsdelene Skåneland og Bohus len. Med violet: Landsdele, som gjorde oprør og vendte tilbage til dansk styre i 1660.]]
- betød et markant skift i Danmarks historie, særligt fordi  blev en del af ændringen. Kongerne inddrog kirkegodset og stod på den baggrund stærkt over for adelen, dog blev meget af rigdommen blev brugt til krigsførelse. Mest tydeligt er dette eksemplificeret i renæssancekongen , der nok lod opføre smukke bygninger mange steder i landet, men som led alvorlige nederlag ved sin deltagelse i  i Tyskland. Den fortsatte kamp med Sverige medførte nederlag på nederlag med stadige tab af territorier, først øerne i Østersøen, men senere også danske kerneprovinser som  ved  i 1658. på roskildefreden.dk. Besøgt 17. februar 2010.
-
-=== Enevælde, tab af Norge og Guldalder (1660-1848) ===
-
-
-
-Adelens svigt under  gav plads til et statskup, hvor kongen væltede den gamle forfatning og indførte n med støtte fra borgerskabet. En ny embedsadel voksede frem ved kongernes gunst, og byernes borgere fik efterhånden øget indflydelse. Landet var præget af den kulturelle påvirkning fra Frankrig og af kongernes tyskprægede forvaltning. Med s ophævelse og senere med andre reformer inden for landbruget fik landet en økonomisk fremgang, der blev afbrudt, da  tog den danske flåde. Dette og  tvang Danmark i armene på , mens Sverige allierede sig med England. Med  (1815) blev Danmarks union med Norge opløst. Forud var gået en  i 1813, men alligevel blev perioden en opgangstid for f.eks. dansk filosofi, digtning og billedkunst (en) med kunstnere som f.eks. ,  og . danmarkskonger.dk. Besøgt 12. januar 2010.  Besøgt 12. januar 2010.
-
-=== Demokrati, industrialisering og besættelse (1849-1945) ===
-
-
-
- bestod efter freden i Wien af kongeriget og  ,  og  samt kolonierne. Fordi at Slesvig var et dansk  med både dansk- og tysktalende befolkning, hvorimod Holsten og Lauenborg var med i det , udbrød der stridigheder mellem  og , som hver havde sit nationale synspunkt. . Besøgt 12. januar 2010. Dette førte til et oprør mod Danmark og den , som Danmark med hjælp fra England vandt. I forbindelse  fik Danmark en fri og demokratisk  i 1849. 
- den 23. oktober 1848. Maleri af .]] De underliggende brudlinjer var dog ikke fjernet, og i 1864 brød den  ud. Den tidligere støtte fra udlandet var der ikke længere og hæren led nederlag, især . Resultatet blev tabet af hertugdømmerne, herunder også den dansktalende del af Slesvig.
-
-Omkring 1870 kom en i gang i Danmark, og den blev fremmet ved anlægget af et tætmasket jernbanenet og af talrige færge- og fragtbådsforbindelser mellem landsdelene. 
-
-Samtidig betød opsvinget i landbruget (), der begyndte med mælkecentrifugen i 1878, en forøget købekraft hos landbefolkningen, som medførte et overskud af mennesker, der rasende hurtigt blev voksne, så de allerede ti år før - fra 1870 - kunne strømme til hovedstaden. Dermed fik byerhvervene en kærkommen reserve af billig arbejdskraft. 
-
-Husning af disse mange (og virkelig unge) tilflyttere skete på meget tilfældige vilkår og en række er hærgede København og de større provinsbyer allerede 16 år før andelsbevægelsen kom i gang. 2002. Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek. Besøgt 19. januar 2010. Ved , oprettelse af skoler og udbygning af sundhedsvæsnet fik man efterhånden skik på sygdommene..  på det ''iske'' . Besøgt 19. januar 2010. 
-
-På arbejsmarkedsfronten lykkedes det at dæmpe uroen, da det danske arbejdsmarked ved  fik sin , hvor  anerkendte arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet, og arbejderne fik ret til at organisere sig. Lars K. Christensen. Besøgt. 12. januar 2010.  Efter over 30 år (1870-1901) med regeringsmagten, mistede Højre i 1901 flertallet i både folke- og landstinget, og efter en , som førte til  har n været fast skik i Danmark  Først som sædvane, men fra 1953 ssikret.
-
-Danmark holdt sig uden for , og forsyninger til de krigsførende lande gav arbejde og indtjening til mange. Efterhånden fik kvinderne også valgret (1915), danmarkshistorien.dk. Besøgt 12. januar 2010. og det tyske nederlag i 1918 medførte en folkeafstemning, så Nordslesvig ved  blev genforenet med Danmark, men afstemningsvilkårene betød, at der blev skabt et tysk mindretal i Danmark og et dansk i Tyskland. Den økonomiske krise i 1930'erne betød massearbejdsløshed, men også forbedring af  til dårligt stillede. Med genoprustningen af de europæiske stormagter kom der atter gang i produktionen i Danmark, og ved krigsudbruddet i 1939 var der optimisme hos alle. Selv om Danmark blev besat i 1940, opretholdt landet sin egen regering indtil 1943, men der opstod efterhånden så stærk en , at landet kunne tælles med blandt de allierede lande, der oprettede  i 1945. danmarkshistorien.dk. Besøgt 12. januar 2010. I  erklærede  sig som selvstændig nation fra Danmark. 1sted.dk. Besøgt 17. januar 2010.
-
-=== Efterkrigstid (1945-1990) ===
-
-
-
-, som 12 danske tegnere lavede. Langt de fleste danskere frygtede året efter tegningernes udgivelse, at Danmark skulle blive et mål for terror.]]
-I årene derefter var Europa delt, ideologisk og efter landegrænser. Frygten for  førte til, at Norge og Danmark valgte at deltage i NATO (1949). Det gav dog samtidig landet adgang til , der var ment som en støtte til genopbygning af de europæiske lande. Det skabte gode tider i landet, og n mistede efterhånden taget i den brede befolkning. Storpolitisk var situationen fastlåst, og det gav meget få manøvremuligheder i dansk udenrigspolitik, men på det økonomiske område var der dog plads til ændringer. Herunder udbygningen af , som regeringer af forskellig politisk observans var aktivt medvirkende til at forme. I 1960'erne udløste den store tilgang af kvinder til arbejdsmarkedet en stærk udbygning af . I løbet af 1960'erne kom der gang i forhandlingerne om dansk deltagelse i EF (det senere ), og i 1972 bekræftede en  Danmarks optagelse i fællesskabet. eu-oplysningen.dk. 11. august 2005. Besøgt 12. januar 2010. Ved flere senere afstemninger blev samarbejdet udvidet trinvis.: "Denne gang stemte danskerne ja til " 10. oktober 2009. Besøgt 12. januar 2010.. Med  i 1973 startede en økonomisk , som bl.a. medførte, at Danmark måtte tage store lån i udlandet, ligesom '' '' samme år førte til politisk ustabilitet. Fra 1982 førte forskellige regeringer, ledet af  en stram økonomisk politik, der kulminerede med "". Årtiet blev på denne baggrund betegnet som "fattig-firserne".
-
-=== Efter Den Kolde Krig (1990-2011) ===
-
-
-
-Med s fald i 1989, Tysklands genforening i 1990 og Sovjetunionens opløsning i de følgende år blev der skabt helt nye vilkår for dansk udenrigspolitik, der blev langt mere aktiv danskhistorie.dk. Besøgt 13. januar 2010.: Støtte til de baltiske lande, udvidelsen af NATO, øget integration i EU og militær deltagelse i aktioner på Balkan, i Afghanistan og Irak. tidsskrift.dk. Besøgt 13. januar 2010.. Charlotte Aagaard. 3. april 2009. Besøgt 13. januar 2010. I 1992 havde Schlüter - regeringernes stramme økonomiske politik skabt  for første gang siden 1962, og løbet af 90'ernes lykkedes det under s regering at afbetale den oparbejdede  fra 70'erne, hjulpet af højkonjukturen i de lande, som er væsentlige danske markeder. I flere bølger fik landet en stærk tilstrømning af udenlandske statsborgere, især fra , der kom hertil dels som e og dels som . . Besøgt 13. januar 2010. solidaritet.dk. Ågot Berger. Besøgt 13. januar 2010. Efterhånden viste det sig, at indvandringen skabte problemer og diskussionen om hvilken politisk linje der skal lægges har været og er stadig et aktuelt tema. . Besøgt 13. januar 2010. Philip Egea Flores og Bjarne Steensbeck. 13. september 2007. Besøgt 13. januar 2010. Anna Lyttiger. 26. januar 2008. Besøgt 13. januar 2010. 
-
-Udenrigspolitisk var årtiet, der startede med  præget af  den , som udløste krigen i , http://www.mod.uk/DefenceInternet/AboutDefence/CorporatePublications/DoctrineOperationsandDiplomacyPublications/OperationsInAfghanistan/OpHerrickCasualtyAndFatalityTables.htm , http://www.mod.uk/NR/rdonlyres/03645441-065E-4E0A-9F62-B8AEBDAC8151/0/opherrickcasualtytablesto15june2010.pdf og senere i , hvor den amerikansk ledede  med dansk deltagelse angreb Irak og styrtede s regering.
-I 2005 tegnede 12 danskere hver en  tegning af islams  , hvilket førte til reaktioner fra muslimer i Danmark og udlandet. Efter tegningerne har spekulationer gået på, om Danmark skal blive et mål for terror. 16. februar 2006. Besøgt 13. februar 2010.; 29. februar 2009. Besøgt 13. februar 2010.
-Indenrigspolitisk førte erne, ledet af  en  med et som grundlag, der sikrede Fogh Rasmussen 8 år i statsministeriet, indtil han trak sig tilbage for at overtage posten som  i .
-Efterfølgeren,  tiltrådte under , som bl.a. medførte stigende arbejdsløshed og et stort underskud på .  forudsagde stigende strukturproblemer på et og erklærede, at de økonomiske genopretningsplaner, som hhv. regeringen og oppositionen fremlagde i løbet af , var utilstrækkelige. Især udsigten til øget offentigt budgetunderskud bekymrede vismændene.
-
-== Politik og regering ==
-
-
-
-
-]]
- er regent, men styrer ikke landet]]
-Danmark er et , og det  tager udgangspunkt i . Statsministeren, , er regeringschef. CIA Besøgt 18. oktober 2008. Før Grundloven af 1849 udgjorde  fra  det centrale stykke lovgivning i den danske forfatning. Visse dele af loven gælder fortsat. Danmark er et , som dog i visse tilfælde afholder  ved vigtige beslutninger. dr.dk. 
-
-Monarken,  er  med ceremonielle opgaver. Hun er afskåret fra at udføre politiske opgaver, men har en vigtig rolle i forhold til udnævnelse af og afskedigelse af regeringer og underskrivning af vedtagede love. Landet er opdelt mellem de tre magter, den udøvende magt, som ligger hos regeringen, den lovgivende magt og den dømmende magt, som ligger hos domstolene. Grundloven siger, at både monarken og Folketinget er den lovgivende magt, selv om Folketinget er den reelle magt. Danmark har den  som , men Grundloven sikrer . Dog står der, at den danske regent skal være af luthersk-evangelisk tro. Besøgt 20. januar 2010.
-
-]]
- er landets parlament og lovgivende magt, som består af 179 medlemmer, hvoraf to vælges fra Færøerne og to fra Grønland. De fire mandater plejer hverken at stemme for eller imod i forbindelse med indenrigspolitiske forhold, men støtter dog som regel i krisesituationer det parti, de føler sig tættest knyttede til. Folketingsmedlemmerne vælges ved  og enkeltmandstalmetoden, hvormed politikerne bevarer en vis afhængighed af de lokale valgkredse. Folketinget har en  på 2%, men et  kan give adgang. borger.dk. Besøgt 20. januar 2010. Valg holdes hvert fjerde år, men statsministeren kan opløse Folketinget når som helst og starte et nyt valg. Det seneste folketingsvalg blev afholdt d. 15. september 2011. . Maj 2008. Regeringen skal hele tiden have opbakning fra et flertal i , men regeringen behøver ikke bestå af partier med samlet flertal. Folketingsmedlemmerne mødes fire gange om ugen til debat.
-
- består af partierne ,  og  med støtte fra  og blev etableret 3. oktober 2011. Traditionelt har danske regeringer bestået af er med støtte fra ikke-regeringspartier og samarbejde hen over midten har været mest typisk.Svendsen, Palle: fra ''Politica'', bind 26 (1994). Besøgt 13. februar 2010  har haft en del indflydelse som regeringsparti i historien. Besøgt 12. januar 2010. Den nuværende regering har 23 . Ministrene udpeges af statsministeren og behøver ikke at sidde i Folketinget eller være i noget parti.
-
-Domstolene er uafhængige af regering og folketing.  er den øverste domstol, der ved tvister og tvivlsspørgsmål har det sidste ord. Højesteret har dermed en vis politisk betydning, da de i sidste ende kan dømme lovforslag og politiske handlinger ulovlige i forhold til Grundloven.. 19. december 2006. Besøgt 11. januar 2010. EU-domstolen har efterhånden også form af øverste myndighed på mange områder i landet. euooplysningen.dk. Besøgt 15. januar 2010.
-
-Grundloven af 1953 sikrer i fællesskab med indarbejdelsen af  i dansk lov i 1992 givet danske borgeres menneskerettigheder. Besøgt 12. januar 2010. I 2008 placerede  Danmark som det mindstkorrupte land i verden sammen med Sverige og New Zealand.  rangerer Danmark som "fri" med hensyn til politiske rettigheder og civil frihed. Danmark rangeres som nr. 1 i begge kategorier på en skala fra et til syv, hvor et er "mest fri" og syv "mindst fri". Besøgt 21. oktober 2008.
-
-== Udenrigsforhold og militær ==
-
- 
-
-
-Danmark er medlem af forskellige sammenslutninger som , ,  og . I  afbrød Danmark med medlemskabet af  halvandet århundredes  og forsøgte under  at knytte de østeuropæiske lande til , heriblandt de  (,  og ), som Danmark ydede stor støtte til. Tidligere har danskerne haft et skeptisk forhold til EU, de stemte som de eneste imod  og andre traktater. Danmark har dog også haft en vis indflydelse i EU, landet fik i 2002 10 lande fra  og  til deltage i unionen. I en  stemte danskerne imod en, men alligevel fremføres spørgsmålet om en ny afstemning hyppigt.Anonym: på ''nordea.dk''. 7. januar 2009 Besøgt 7. februar 2010.. Spørgsmålet blev aktuelt den 9. februar 2011, hvor statsminister  forudsagde en hurtigt brslutning om en ny folkeafstemning om deltagelse i euroen.
-
-Efter krisen om ne boykottede flere muslimske lande danske produkter i en vis tidi protest mod den danske regerings afvisning af at fordømme disse tegninger.  En af Danmarks ambassader blev af samme årsag udsat for brandstiftelse. Forholdet til de fleste muslimsk regerede lande er siden blevet forbedret, mens  endnu i 2010 fremsatte trusler mod danske interesser. Se også om angrebet på  
-
-Da  rummer store mængder af olie og naturgas, hvilket , som hører under Danmark, grænser til sammen med ,  og  og , er der opstået tvist mellem de enkelte om retten til området.:  på ''berlingsketidende.dk''. 1. april 2009. Besøgt 7. februar 2010. Danmark går ind for fri marked og fortsætter derfor sammen med bl.a. England med at presse på for yderlige liberaliseringer af markedet, dog med modstand mod udvidede beføjelser til kemi- og industri. 
-Norden er en vigtig sk samarbejdspartner, som Danmark har tætte kulturelle bånd sammen med. Landene handler indbyrdes med hinanden og . I de seneste par år har rigsdelene i , Grønland og Færøerne fået større medbestemmelse på udenrigspolitiske emner af stor interesse, såsom geopolitiske emner samt jagt på olie. Danmark har altid givet FN en stærk opbakning både politisk og økonomisk, men de danske 'er og private organisation er varetager  også en væsentlig andel af den e bistand. Danmark bidrager med 0,8 af bruttonationalproduktet og forsøger at støtte sine 20 primære samarbejdslande i  på områder som økonomisk vækst, social- og miljøforhold. 
-
-
-
-Det danske forsvarsbudget for 2010 var på ca. 23 milliarder kroner,Finansloven for 2001 - § 12 Forsvarsministeriet og forsvarsudgifterne udgør dermed 1,06 % af . Det danske forsvar består af de fire grene , ,  og . Mænd har , men langt fra alle skal aftjene den – det afgøres, hvem der skal, ved lodtrækning. Kvinder (og de mænd som ikke blev udtrukket) kan vælge at aftjene frivillig militærtjeneste. Årlig aftjener omtrent 6500 unge danske kvinder og mænd militærtjeneste. Tjenestetiden varer 4-12 måneder afhængig af tjenestested.
-
-Efter 2. verdenskrigs afslutning, måtte Danmarks militær næsten bygges op fra grunden. Til dette arbejde, blev der bl.a. ydet støtte fra USA og andre allierede i NATO, Besøgt 12. januar 2010. som Danmark var med til at stifte i 1949. Da der siden Den Kolde Krigs afslutning, ikke har været nogen trusler om invasioner af landet, har man i stedet indsat styrkerne i udlandet for at støtte konfliktramte lande i at dæmpe og forebygge konflikter. De tre største bidrag har været i  (),  ()  (). Siden  har Danmark desuden aktivt deltaget i terrorbekæmpelsen.
-
-== Rigsfællesskabet, regioner og kommuner ==
-
-
-
- består af Danmark, Grønland og Færøerne]]
-Udover det Danmark der ligger i , ligger også, gennem , de to områder,  og . Områderne hører ifølge grundlovens §1 til , og deler derfor grundlov og statsoverhoved med Danmark. De to områder har dog begge egen regering ledet af henholdsvis en  (Grønland) og en  (Færøerne). Færøerne opnåede indre selvstyre i  og Grønland i . De to områder er dog ikke fuldt uafhængige, s hjemmeside. 8. juli 2008. Besøgt 12. januar 2010. f.eks. skal rne udover det lokale sprog undervise i , begge områder modtager bloktilskud fra Danmark, og udenrigsforhold varetages som hovedregel af regeringen i København. Hvert land repræsenter også to sæder i Folketinget.
-
-Danmark er inddelt i  og . Regionerne blev oprettet 1. januar 2007 og erstattede de tidligere 13 er. På samme tid blev kommunerne samlet til større enheder og tallet reduceredes fra 270 til 98. . Besøgt 12. januar 2010. De nye regioners største ansvar er at opretholde sundhedssektoren. conmoto.dk. Besøgt 12. januar 2010.
-
-Regionerne er , , ,  og . 
-
- er ikke del af nogen , men hører under .
-
-== Geografi, klima og miljø ==
-
-
-
-
-Danmark er med sine 43.094 km²  og er i areal lidt mindre end  og lidt større end . CIA. 9. oktober 2008. Besøgt 20. oktober 2008. Danmark ligger i , beliggende i det , og grænser kun til Tyskland mod syd. Landet er omgivet af flere have:  mod vest,  mod nord,  og , og  mod syd. hos . Besøgt Besøgt 1. februar 2010. Mellem disse have findes mange sunde og bælter: Dels  (som er et sund) mellem Vesterhavet og Kattegat, dels ,  og  mellem Kattegat og Østersøen og dels en lang række mindre farvande mellem øerne. Den største del af arealet udgør en  (23.872 km²), mens resten fordeler sig på 1419 øer, heraf 443 navngivne. De tre største øer er , Den  (Vendsyssel-Thy) (siden 1825, nuværende åbning siden 1862) og .Politikens oplysning  på ''politiken.dk''. 8. februar 2008. Besøgt 7. februar 2010.
-
-, ]]
-Det lille land har på grund af det store antal mindre øer og fjorde en af Europas længste kystlinjer på 7.314 km. Visse steder findes der mange små søer. Landskabet er generelt fladt med r, er og ter og  som det laveste punkt på landjorden med -7,5 . tgt.dk. Besøgt 20. oktober 2008. Det højest ikke-menneskeskabte punkt er , Kort- og Matrikelstyrelsen. ved  med 170,86 m, næsthøjest  med 170,77 m og endelig  med 170,35 m. Disse punkter er alle beliggende i samme område nogle  sydvest for . 
-
-Landskabet varierer på de forskellige landsdele:  har et varieret terræn. Heriblandt har  et specielt landskab med . s landskab består af marker, plantager og smalle enge.  har sandede kyster med storklitter og lave forsumpede sletter.
-
-et findes stort set overalt i Danmark]]
- er tempereret. Vintrene er milde med temperaturer på 0 grader celsius i januar og februar og somrene er kølige med temperaturer på 15,7 grader celsius i august. Undertiden kan der forekomme kolde, kontinentalt prægede vintre, kaldet , ligesom der kan forekomme hede somre. Den højeste , som hidtil er blevet målt i Danmark (siden ) er 36,4 °C, hvilket blev målt   i Klosterheden ved . Sidst opdateret 8. januar 2008. Besøgt 17. oktober 2008 Den laveste temperatur, som siden 1874 er blevet målt på dansk jord er -31,2 °C, som blev målt i  i   .
-
-Danmarks  har en større mangfoldighed, end det forventes af sådan et lille land. De danske skove består næsten kun af er, som trives bedre i Danmark end noget andet land i Europa. Træer som ,  og  er sjældne i den danske natur.  ligner det samme som i resten af Centraleuropa. De typiske husholdningsdyr, bortset fra geden, findes i Danmark. på , s. 24. Udbygningen af en udsætter dyrenes  i at blive større, hvilket er årsag til, at mange  er truede eller e i Danmark.Se 
-
-== Økonomi og infrastruktur ==
-
-
-
-
-
-Den danske valuta er  og  er bygget op om den , der sikrer alle borgere sociale ydelser. Danmark har også verdens højeste skatteprocent, og for personer i de højeste indtægtsgrupper kan skatteprocenten komme op i 62,3 (plus 8 % ).Anonym:  på ''kmpg.dk''. 28. oktober 2008. Besøgt 7. februar 2010.  Bruttonationalprodukt blev vurderet til at være på 203,519 milliarder  () i 2008, mens indbyggerindkomsten var 37.264 US$ ifølge Den . Gennem  er den danske krone tæt knyttet til en, og vekslingskursen ligger altid på omtrent 7,45 kroner pr. euro. Dette opnår man ved at lægge en meget tæt op imod s politik. Danmark møder kravene, som skal til at tage del i , men i en folkeafstemning fra september 2000 valgte man med en lille margin at beholde kronen.
-
-Økonomien i landet er meget afhængig af samhandel med udlandet og pga. det har Danmark en stor interesse i, at varer og tjenesteydelser frit kan handles mellem landene. Danmark er derfor medlem af EU,  og . 76% af den arbejdende befolkning beskæftigede i 2004 sig med  og 21% med industri, selvom landbruget trods sin størrelse også er en vigtig økonomisk sektor. Danmark får heraf også 10 milliarder kroner årligt i landbrugsstøtte. Ca. 10% af Danmarks areal er dækket af skov, og årligt fældes 2 mio. m3, hvilket giver 800 mio. kr., men som kun dækker 25% af træforbruget. Fiskeri udgør omkring 3% af den samlede eksport, og de vigtigste fiskerihavne ligger i Esbjerg, Thyborøn, Hanstholm, Hirtshals og Skagen. Ifølge  har Danmark Europas mest fleksible arbejdsmarked, og det er enkelt både at ansætte ny arbejdskraft og at nedbemande. Denne politik kaldes "". Den danske arbejdskraft tæller omkring 2,9 millioner personer.
- kommer hovedsageligt fra de nordiske lande, og turismen er en voksende sektor. Økonomi- og Erhvervsministeriet. 5. april 2004. Besøgt 18. oktober 2008. Blandt de største turistattraktioner er ,  og , alle sammen beliggende i . Arbejdsløshed er et stigende problem,Lene Petersen:  på ''forsiden.3f.dk''. Besøgt 7. februar 2010. og flere borgere lever også af statskassen end der bidrages til den. på ''information.dk''. 7. februar 2010. Landet er selvforsynende med energi, og udvinding af naturgas og olie i Nordsøen giver en stor indtægt som f.eks. i 2006, hvor værdien var på 60,7 milliarder kroner, hvoraf staten fik 31,5 milliarder. Energien kommer hovedsageligt fra kul, olie og naturgas, men også i stigende grad vindenergi. Imens udgør , solenergi og sk energi en lille del. Frem til begyndelsen af 1980'erne var økomomien plaget af store stabilitetsproblemer, som man kun gradvis og med besvær fik bugt med i løbet af 1980'erne. Under  regering kom en såkaldt "", som gjorde lån meget dyre og fik forbruget til at rasle ned. Arbejdsløsheden var rekordhøj i 1993. Også det problem blev efterhånden bekæmpet ret effektivt, takket være regeringerne  og s effektive, men ret kostbare arbejdsmarkedspolitik, berømmet i udlandet under navnet .
-
- forbinder  og ]]
- er veludbygget og generelt i god stand på ''oen.dk''. Besøgt 7. februar 2010. og består hovedsageligt af almindelige e, e og et tognet med to primære togselskaber,  og . Danmark er et af de lande i verden med mest  pr. indbygger. en er oftest den del af transportskæden, der leverer godset til den endelige destination, og dominerer derfor den danske godstransport. Den står også for ca. 80 pct. af den samlede godstransport, skibe og færger står for ca. 19 pct., mens jernbanen står for kun ca. 1 pct.Transportminiteriet, april - , s 1-2 Mere end 170 millioner passagerer bliver årligt transporteret på jernbanenettet. Der findes fem internationale lufthavne i Danmark, hvor  med sine knap 21 millioner passagerer årligt er Skandinaviens største lufthavn. Børsen.dk 7. februar 2008. Besøgt 18. oktober 2008. Den fungerer som lufthavn ikke bare for danskere, men også for store dele af den sydsvenske befolkning. Andre store lufthavne er  i Jylland, samt ,  og . 
-
-Som en af verdens største søfartsnationer, har Danmark et omfattende færgenetverk, både i ind- og  udland. på ''oem.dk''. 1. maj 2007. Besøgt 7. februar 2010. Færgerne bruges dog ikke specielt meget til de forskellige landsdele, idet de er forbundet med  og . Danmark har den bedste pressefrihed i verden. Besøgt 7. februar 2010.  er Danmarks offentlige broadcaster, BBC News. Sidst opdateret 8. juli 2008. Besøgt 18. oktober 2008. og landet har 26 tv-stationer plus 51 e. Internet og mobiltelefon er meget udbredt; der findes mere end dobbelt så mange mobiltelefoner end normale telefoner.
-
-== Demografi ==
-
-
-
-
-
-Ifølge estimater fra juli 2008 havde Danmark en befolkning på 5.482.266 indbyggere,"Danmarks Statistik" hvoraf etniske danskere udgjorde pr. 1. januar 2007 91,1%, 4.968.436, af indbyggerne, mens de resterende 8,9%, som var indvandrere og efterkommere udgjorde 477.700. Befolkningen er ujævnt fordelt: I  bor ca. 250 personer pr. km², mens der vest for  bor omkring 100 personer pr. km². Besøgt 2. februar 2010. I hovedstaden  bor lidt over 1 million eller ca. en femtedel af hele landets befolkning. 85% af befolkningen bor i byerne.. 1. februar 2010. Der findes et tysk-sindet mindretal i .
-
-Næsten en femtedel af befolkningen er under 15 år eller 65 år eller over, mens over halvdelen er 15-64 år. 23. oktober 2008. Besøgt 24. oktober. Det danske folk rangeres som det gladeste folk i hele verden, baseret på helbreds-, velfærds- og uddannelsesstandarder. BBC News. 28. juli 2006. Besøgt 17. oktober 2008. 
-
-
-Landet er befolket af forskellige etniske grupper som skandinavere, grønlændere, færinger, tyskere, tyrkere, iranere og somaliere. Siden  har der bl.a. været arbejdskraftindvandring fra , ,  og andre europæiske lande. Antallet af immigranter, der kommer ind i Danmark pga. familiesammenføring er faldet dramatisk i perioden 2001 - 2006. I den samme periode er antallet af asylansøgelsesgodkendelser også faldet dramatisk, hvilket også gælder asylansøgerne. I 2007 kom den største gruppe af flygtninge fra Irak. Dansk Flygtningehjælp. 13. august 2008. Besøgt 20. oktober 2008. 
-
-I forbindelse med den stigende udvikling og  er Danmarks befolkning også steget stødt. I 1700-tallet steg befolkningstallet kraftigt. hos ''unipress.dk''. Besøgt 2. februar 2010. Den første folkeoptælling af Danmarks indbyggere går helt tilbage til 1735, hvor befolkningen der dengang lå på ca. 718.000. på ''vimu.info.''. Besøgt 2. februar 2010. Fra 1769 til 1900 mere end tredoblede befolkningen.Preben Etwil . 15. april 2008. Besøgt 2. februar 2010. Frem til 1960'erne var Danmark et meget ensartet samfund, da indvandringen langsomt til.
-
- som er det officielle sprog, tales overalt i landet. Besøgt 17. oktober 2008. Dansk består af  og kan deles ind i tre hovedgrupper: , 
-og . Færøsk, grønlandsk, og tysk er minoritetssprog. Engelsk er et meget udbredt fremmedsprog.
-
-=== Religion ===
-Danmark har religionsfrihed, 80,9% af den danske befolkning var i 2010 medlem af den evangelisk-lutherske, danske . Besøgt 16. feb 2010. Det var et fald på 4% gennem 10 år; i 2000 var det næsten 85%. Kirkeministeriet Alligevel betragter kun 71% sig som troende, og lidt under halvdelen sig som religiøse og få som meget religiøse. Med en stigende indvandring fra især muslimske lande er  blevet Danmarks næststørste religion med omkring 3,8-4,0 % muslimer (2004).: ,  De øvrige trosretninger er  35.000 tilhængere,  med 15.000 tilhængere, 7.000 ,  med 5.500 tilhængere, 5.000 tilhængere af , og 4.500 er er. Desuden en del andre trosretninger med under 3.000 medlemmer hver. I 2006 mente omkring 5,4% at de ikke havde nogen religiøs tilknytning, og 1,5% ser sig selv om . 15. september 2006. Besøgt 23. oktober 2008.
-
-== Kultur ==
-
-
-
- med  og evt. med noget  er en typisk dansk mellemmad]]
-Den danske kultur ligner til størstedels, det man finder i andre europæiske lande. Man fejrer ,  og .  og begrebet  er ting, som opfattes som særligt danske.. Retrieved 4 December 2008.
-
- er sammensætning af traditionel dansk mad som  og r og udenlandsk mad som ,  og .
-Det mest almindelige måltidsmønster består af tre hovedmåltider (,  og ),Tal fra Danmarks Fødevareforskning:  hvoraf aftensmaden for de fleste er det største og vigtigste måltid. , som er en sammensætning af kolde og lune retter med brød serveres typisk ved højtider, som , og . Danskerne har på verdensplan det største eller et af de største forbrug af  pr. indbygger på over 100 kg årligt.Tal for kødforbruget per dansker fra '' of the United Nations (FAO)'' hentet fra  angiver 145,9 kg for 2002, mens indlandske tal fra  angiver noget lavere 109,8 kg for 2002 og 98,8 kg for 2005.
-
-De første kendte komponister fra Danmark var faktisk tyskere,  og  fra slutningen af 1700-tallet og frem. Sammen med  og  blev  toneangivende i dansk musik i 1800-tallet. Carl Nielsen fra starten af 1900-tallet er den eneste internationalt kendte danske, klassiske komponist. Det var først i 2000'erne, at dansk musik gjorde internationalt bemærket. Popgrupper som  og  synger både i og uden for Danmark, og visse danske rockmusikere synger på engelsk. Ved andre genrer som  har  gjort sig bemærket internationalt.
-
-]]
- er den mest populære sport i Danmark, og landsholdet har kvalificeret sig til  3 gange. . Besøgt 25. januar 2010. ,  og  er blandt Danmarks mest kendte fodboldlegender. Besøgt 17. oktober 2008. Sejl- og vandsportsgrene er også populære, og ligeså er  og , mens håndbold også er opfundet i Danmark. hos . Besøgt 1. februar 2010. I løbet af 90'erne og 2000 vandt det  adskillige præmier. 
-
-Danske film har fået international anerkendelse, ikke mindst for sin vilje til at eksperimentere. på ''news.bbc.co.uk''. Besøgt 3. februar 2010. I 1995 udviklede danske filminstruktører en helt ny filmart, '''', der udfordrede filmreglerne og skabte stor international opmærksomhed omkring dansk film. Biograffilmsproduktionen var på 18 biograffilm i 1975 og steg siden til 41 biograffilm i 2005, hertil kan høre, at de danske films anerkendelse de senere år er vokset., Screen Digest, Juni 2006, s. 205–207 (besøgt 15. juni 2007) Blandt berømte filminstruktører er , ,  og . 
-
- der er i ]]
-Den første  stammer helt tilbage i 400 f.Kr. Senere kom nedskrivninger af sagn og folkeeventyr man kender fra 1100- og 1200-tallet. En del af den første danske litteratur er derfor også de  er og , som tilhørte den fælles  dengang.: ''Vikingerners verden'', s. 16-18. Gyldendal. 4. udgave. 1993. ISBN 87-00-15666-3.  fra 1100-tallet er den første store danske forfatter, selv om han skrev på latin. Lidt  kendes fra middelalderen i øvrigt, men først i løbet af den spirende oplysningstid begyndte den danske litteratur for alvor med s stadig aktuelle komedier. Som forløber for romantikken kan nævnes  og . Den bedst kendte dansker er forfatteren , der er kendt for sine eventyr som '''' og ''.''Lars Bo Jensen:  Februar 2004. Besøgt 25. januar 2010.
-
- har sin tid helt tilbage hos vikingerne.. Retrieved 14 November 2009. Den blev mere betydelig i , da de første kirker i  og  opstod i hele landet.. Retrieved 11 November 2009.. Retrieved 5 December 2009.  og  fik hollandske og flamske designere til at bygge storslåede kongeslotte og paladser i .. Retrieved 11 November 2009. Retrieved 7 December 2009. I sin sene regeringstid kunne Christian 4. også indføre stilen, som var populær i en vis periode. Den  kom oprindeligt fra Frankrig, men blev langsomt indført af danskere, som i stigende grad udtrykte stilen. En produktiv periode med  endte med at udvikle sig til den . Det var dog ikke indtil 60'erne, at danske arkitekter gjorde sig bemærket udenlands med en stilart kendt som . In Danish. Retrieved 5 November 2009. Den har udviklet det, der i dag kendes som  og .
-
-Danmark har fire : , ,  og . Besøgt 18. oktober 2008.
-
-== Noter ==
-
-
-== Referencer ==
- 
-*  
-*  
-*  
-* 
-* 
-*  
-*  
-* 
-*  
-*  
-*  
-*  
-*  
-*  
-*  
-*  
-*  
-* 
- 
-
-== Eksterne henvisninger ==
-
-
-
-;På dansk
-* 
-* 
-*  hos 
-* 
-* 
-* 
-;På engelsk
-
-*  hos 
-*  på det nu frie  (kan findes på s. 23-43)
-
-
-