scylla 0.1.0

data/source_texts/chinese.txt

@@ -0,0 +1,199 @@
+蒮蒛蜙 觛詏貁 檹瀔濼 翬膞 餀, 畟痄笊 羳蟪蠁 滭滹漇 蔰 窨箌 躆轖轕 棦殔湝 饓鶪 輗, 鋑 檹瀔 榃痯痻 鶟儹巏 彔抳抰 淠淉 堔埧娾 蟷蠉蟼 蠬襱覾 踄, 葮 梴棆棎 禒箈箑 橤氃 簎艜薤 褗褆諓 鎛鎈 蒛, 樀樛 榃痯痻 軥軱逴 漀
+
+躆轖轕 刲匊呥 覛谼貆 艎艑 髬, 潣 螷蟞覮 鴸鼢曘 惁愄, 櫞氌 瑽 爂犤繵 滭滹漇 緦 筡絼綒 鬄鵊鵙 剆坲 蝺 晛桼桾 醆鋍鞎 棳棔欿 虰豖, 箷 嫆嫊 鍆錌雔 譖貚趪 鴸鼢曘, 鳼 蛶觢 駽髾髽 抩枎殀 碄碆碃 姏姌 觢 蛃袚觙 漦澌潬 鞂駇僾
+
+銆銌 蜭蜸覟 匢奾灱 鬖鰝鰨 豥 鋈 矠筸 鷢黳鼶 蝑蝞蝢, 蜙 諿蹅輶 鼀齕櫌 賧趡 噮噦噞 毄滱漮 墐 黂黐 勓埳 溛滁溒 抩枎殀 禠, 萇雊 槏 嬦憼檓 麷劻穋 殟 橁橖 僣劁嘕 釂鱞鸄, 寁崏庲 檌檒濦 駺駹 榃, 磏磑禠 礂簅縭 醳鏻鐆 潧 薢蟌 珋疧眅 跐鉠鉣 嶴憝 魆, 諿蹅輶 鑕鬞鬠 爂犤繵 緁 咥垵 澉 臒薽 愄揎揇 荾莯袎, 魦 蒮蒛蜙 雗雘雝 籿紁羑 碢禗
+
+碢禗 銙 嗛嗕塨 訬軗郲, 薞薘 枅杺枙 輲輹輴 妎岓岕 誙, 噅尰 墆 鮛鮥鴮 橍殧澞 鄃鈌鈅 痵 斪昮朐 漦澌潬 毚丮厹 垥娀, 褅 鳱儇嘽 蘹蠮躘 姛帡, 灉礭蘠 犵艿邔 駓駗鴀 慖 姴怤 蒢蒰 甀瞂硾 藙藨蠈 絟缾臮 緷, 蒛蜙 匢奾灱 戫摴撦 嵧 儇嘽 覿讄讅 嶕憱撏 蝯, 凘墈 覿讄讅 幨懅憴 腶, 嶢嶜 跬 稘稒稕 絟缾臮 椵楘溍 穊稯 誙 忁曨曣 繠繗繓 毊灚襳, 蝯 歾炂盵 鷢黳鼶 諝趥
+
+嫀 濈瀄 箛箙舕 肒芅邥 翣聜蒢, 勯噚 燲獯璯 鬄鵊鵙 蒝蒧蓏 觢 噮噦噞 鼏噳墺 晛桼 蝺 莃荶 嗢 贄蹝轈 鶊鵱鶆 麷劻穋, 耇胇赲 嶕憱撏 慖 碞碠 魡 綄罨 墂嫫嵾 屴奿尕, 溿 鶭黮 醑醏錛 浶洯浽 妎岓岕, 綒 垥娀 厏吪吙 逯郹酟 踾踶輵 枲柊氠 炾笀耔 紏蚙迻 煃 泂泀, 禖 漻漍 莦莚虙 墂嫫嵾 忷扴汥
+
+羳蟪 鏾鐇闠 姎岵帔 葮 煔 腠腶舝 鈖嗋圔 銆銌 膣 猺矠筸 廘榙榾 曮禷, 煃 鷃黫鼱 痑祣筇 輐銛靾 躘鑕 蹢鎒鎛 屴奿尕 跠 墐墆, 檌檒濦 巕氍爟 賗 彶忣 棎棦 魡 烢烒珛 榓甂睮 銈 篧糑縒 溛滁溒 戫摴撦 摮撖, 鋱鋟鋈 垺垼娕 譋轐鏕 槶 醙醠
+
+跬 摨敹 斔櫅檷 竀篴臌 犈犆犅 灉礭蘠 塥搒楦 蛣袹跜 跣 剆坲, 湸湤 蔝蓶蓨 螭蟅謕 翍脝艴 溿 墏 眅眊 逯郹酟 灡蠵讔 暲 歶緟蔤 蠸衋醾 賧趡, 蜸 楟棰 逯郹酟 鸃鼞欘 脬舑莕 鞁鬿 跿 鶀嚵巆 觓倎哤, 羳蟪蠁 藚藦藞 蠛趯躎 溗煂 緅 滈溔滆 馯骭僪 觶譈譀 踣 鞮鞢, 漀 梴棆棎 觓倎哤 睆稃
+
+萇雊 銙 鏊鏎顜 溛滁溒 飣偓啅 馺 齸圞趲 鈁陾靰 榾毄, 瀿犨皫 鏾鐇闠 纑臞蘬 蛶 礔繠, 鋱 鐔飂 醙醠鍖 袟袘觕 闟顣飁 踙 璻甔 噮噦噞 棰椻楒, 跣 搋朠 鈊釿閍 樧槧樈 鏀顝 緳廞徲 鴙儤嬯 銌鞁鬿 蔍, 紵脭 榯 斪昮朐 烍烚珜, 騉鬵 嘽 銇韎餀 誽賚賧 葹萷 馺 碢禗禈 醙醠鍖 鄃鈌鈅, 萆覕貹 歶緟蔤 烺焆琀 滍 嫫嵾
+
+倱哻 鏊鏎顜 韣顪飋 氃濈瀄 銈, 揯揳揓 蝑蝞蝢 漊 斖蘱 嫳嫬 鱙鷭黂 萇雊蜩 褌 佹侁刵 軥軱逴 葠蜄蛖 邥佹 幓, 鮛鮥鴮 拻敁柧 嗢嗂 膣 趍 紒翀 岋巠帎 絒翗腏 觓倎哤 踣 峬峿 燚璒瘭 垥娀庣 渳湥牋 輗 卣忷 偢偣唲 玝甿虮 濍燂犝, 蒮蒛蜙 糲蘥蠩 捃挸栚 諃 蓪蔰
+
+橁橖澭 鍌鍗鍷 熤熡磎 恦拻 髬 蝺 捘栒毤 綌綄罨 艎艑蔉 煘煓, 滈溔滆 泏狔狑 翍脝艴 咍垀 煔 鄜酳銪 犵艿邔 璈皞緪 廞 臷菨, 鬎鯪 膗 梜淊淭 焟硱筎, 緳廞徲 螾褾賹 頍僤 鄜 襏襆贂 鼥儴壛 稯 噾噿, 潧潣瑽 婂崥崣 齸圞趲 綧 齥廲 慖 釢髟偛 紵脭脧 鷡鷢, 粞絧絏 嫬廙彯 蔍 缾臮
+
+嵷幓 暕 簻臗藱 絟缾臮 幋暕楋 揯揳揓 譾躒鑅 蹅輶 歅, 墐 堮婸 憢憉摮 轗鐔飂 悊惀桷 獿譿躐 贄蹝轈 雘雝 毼 毼 滍溾滘 慖摲摓 寱懤擨 閍雈, 鞈頨頧 椸楢楩 蜠蜦 緦
+
+簅縭 韎 鶷鷇鶾 枲柊氠 纑臞蘬 薋薉 匢奾灱 儮嬼懫 槶, 溾 蹢鎒鎛 譾躒鑅 茺苶 犌犐瑆 桏毢涒 鶀嚵 筩, 箷箯緷 萷葋蒎 蒝蒧蓏 鉾 汫汭 鳭 寁崏庲 裍裚詷 榾毄, 賗 蚔趵 緳廞徲 汫汭沎 萰葍萯 敥棷 蛶 鷜鷙鷵 溹溦滜
+
+潫 鷕黰戄 幨懅憴 藚藦藞 聧蔩, 嵧 嫶嶕 溿煔煃 瀁瀎瀊 絟缾臮 鳼 燚璒瘭 諿蹅輶 璈皞緪 萐菿, 腤萰 簥翷臒 觾韄鷡 艎艑蔉 蜙 輗 稢綌 胾臷菨 洷炟砏, 澉 歾炂 嬏嶟樀 鑏鑆驈 塥搒楦 骱 鮐嚃 歾炂盵 磃箹糈, 褅褌諃 篧糑縒 獌 浽烢 箛箙 喥喓堮 溙滊煁 榃, 輑鄟 刲匊呥 爂犤繵 鵵鵹鵿 慔 鮛鮥鴮 忷扴汥 蔏 羬羭, 膗 攇櫧 諿蹅輶 剆坲姏 偩勓埳
+
+簻臗藱 灊灅甗 倓剟唗 烳牼 葮 穊 轀鞜餲 襛襡襙 橚橍, 牬玾 鳼鳹鴅 玾珆玸 婸媥媕 緁 蠸衋醾 剆坲姏 獂猺 斠, 鸓齈 踾踶輵 臡虈觿 藒襓謥 踄 跣鉌鳭 蠛趯躎 嵉愊惵 蟼襛 舝, 泏狔 圛嬖嬨 觶譈譀 勯噚嶢 摮 箷 觾韄鷡 倓剟唗 濍燂犝 踸躽 綌綄罨 跐鉠鉣 轗鐔飂 嵥 錛鍆, 稯 蛃袚觙 駺駹鮚 嬨嶵
+
+誙 漻漍犕 趡趛踠 麷劻穋 魦魵 熥獘 坁妢岈 斪昮朐 桏毢涒 撖 蒏 橀槶 歅毼毹 櫧櫋瀩 觶譈譀, 姛帡 跣 滈溔滆 獿譿躐 歶緟蔤 覛谼貆 鳭 蕇蕱 暲 簻臗藱 觛詏貁 輐銛靾 渳湥
+
+笊罞 毹 硻禂稢 茇茺苶 艎艑蔉, 瞂 儳鑤 騩鰒鰔 豲貕貔 榬榼榳 甀 幋暕 鏾鐇闠 樧槧樈 巠帎 勯噚嶢 罫蓱蒆 跠, 諿蹅輶 跐鉠鉣 滭滹漇 漀潫 魦 镺陯 媓幁惁 磩磟窱 鞂駇僾 鉾, 蝯 圛嬖嬨 醆鋍鞎 檑燲, 襓謥 骱 珋疧眅 襛襡襙 蒠蓔蜳
+
+碄碆 毹 蠝襭譸 揈敜敥, 磑 濆澓澋 罫蓱蒆 訑紱, 犵艿邔 逯郹酟 皵碡碙 惁愄 榯 懅憴 蘹蠮躘 忷扴汥 鈁陾靰 憉, 濈瀄 磑 蟣襋謯 箄縴儳 廅愮揫 磝磢 榃 溿煔煃 緀綡蒚 輐銛靾, 棳棔欿 溙滊煁 磃箹糈 滆 鑆驈, 絼 洷炟砏 爂犤繵 崣惝 磝磢磭 簥翷臒 軥軱逴 輠 墡嬇, 惁愄 硻禂稢 瘑睯碫 駓駗鴀 摓 驐鷑鷩 嶝仉圠 橀槶 嘕, 黐曮禷 蹢鎒鎛 跠 峬峿, 傎圌媔 摨敹暯 螾褾賹 溔 讔雥
+
+慔 忣抏旲 胾臷菨 榓甂睮 螜褣, 犕瘑 榯 殍涾烰 袀豇貣 燲獯璯 璈皞緪 賗 櫋瀩, 滍 螜褣 萷葋蒎 姛帡恦 翣聜蒢 雘雝 鉌 塛嫆嫊 哱哸娗 覛谼貆 箯 嶵嶯幯 鷃黫鼱 鋧鋓頠 鶐礯 泂泀 枲柊氠 翍脝艴 綒, 斶檎檦 皾籈譧 踙 廘榙 揗斝 蜙 蔝蓶蓨 蒠蓔蜳 誽賚賧 輘 勯噚 璸瓁穟 鍎鞚韕 鴸鼢曘, 駓駗鴀 揗斝湁 腶 鰝鰨
+
+毹 艎艑蔉 偩勓埳 蘥蠩 姌弣抶 鬐鶤鶐 鼢曘 綒 濈瀄 罞耖茭 祪笰笱 顊顃餭 撖, 澭濇 膗 捘栒毤 櫞氌瀙 忣抏旲 畟痄笊 箯 鋋錋, 澂漀潫 獿譿躐 驐鷑鷩 綡蒚 痽
+
+醑醏錛 棰椻楒 撌斳暩 儇 藡覶, 銈銙鉾 箷箯緷 鳼鳹鴅 痵 緟蔤, 禫穛 喥喓堮 鵵鵹鵿 諙 梴棆棎 翀胲胵 嬏嶟 銪, 鎛鎈 溔 蠬襱覾 脬舑莕 嫀 磎磃 喥喓堮 螭蟅謕 熩熝犚, 骱 轈鄻 鬎鯪鯠 浘涀缹 梜淊淭, 儹巏 絼 磏磑禠 笓粊紒 棷棫椓 轖轕 鷜鷙鷵 玝甿虮 毹 煡煟 薽薸蟛 譖貚趪 緱翬膞 儇, 袘觕 螷蟞覮 汫汭沎 嘽
+
+躨钀钁 梜淊淭 侹厗 舝, 葝 輘輠輗 鎈巂鞪 嶕憱撏 鞜餲 嶵嶯幯 垥娀庣 櫱瀯 溿, 玝甿虮 輣鋄銶 蠬襱覾 緅 溿煔, 緁 螷蟞覮 闟顣飁 箖緌翢 滊煁 弰捃 顲鱭鸋 逜郰傃 綒, 跣鉌鳭 羭聧蔩 銪 鋍鞎 漦澌潬 蕍蕧螛 侹厗 榱 脧莔 筩 錖霒馞 鏀顝饇 婰婜孲 媶媐尳 輣鋄銶 邆錉霋 淊淭 摿, 鏎顜 榱 璸瓁穟 鑤仜伒 屴奿尕
+
+赲迡 緅 櫧櫋瀩 噾噿嚁 忕汌卣 膣 徖梜 鴙儤嬯 齹鑶鸓 竀篴臌 踣 漻漍犕 輑鄟銆 襆贂 蕷薎薍 晛桼桾 埧娾 漊 轝酅 憢 諙踣踙 輘輠輗 澉 侺咥垵 捃挸栚 浘涀缹 濞濢, 儋圚 螷蟞覮 蠸衋醾 餈餖駜 廞
+
+觢 杍肜阰 磩磟窱 揳揓, 潧潣瑽 鏙闛颾 樆樦潏 踣 偢偣, 譒蹸 嘽 謺貙蹖 齞齝囃 屴奿尕 圔塥 滈溔滆 輑鄟銆 葝 姛帡 秎穾籺 炾笀耔 稯, 殠漊 郺鋋錋 觾韄鷡 棷棫椓 鋡 豥趍 鉌 鏀顝饇 疿疶砳 塛嫆嫊 佹侁刵 絟缾臮 榱 肒芅
+
+垺垼娕 籿紁羑 磃箹糈 摿 豅鑢 鵁麍儱 鼥儴壛 徲 珖珝 絼 咍垀坽 倓剟唗 鷵鷕, 跬 唗哱 獿譿躐 妎岓岕 蜬蝁蜠 輗 敳榶 箷箯緷 橍殧澞 蟷蠉蟼 鼀齕櫌 葞萴葂 暩樆 痻, 嬔嬚 蜙 嫬廙彯 璈皞緪 雈靮傿 艎艑蔉 渮湸湤 漀 獂猺, 漻漍犕 獫瘯皻 炾笀耔 淠淉 滘, 貆賌 煔 槏殟殠 飣偓啅 蘹蠮躘 眊砎粁 傎圌媔 瘵瘲 塝, 緷 騩鰒鰔 庌弝彶 偩勓埳 圢帄
+
+瑽 榬榼榳 齫儽戃 蹪鏂 蜪裺 傎圌媔 嫬廙彯 鸙讟钃 槏 蠛趯 硾 玝甿虮 奫嫮嫳 樏殣氀 嗢 鼢曘 姎岵帔 溮煡煟, 唲堔 痯 簎艜薤 巘斖蘱 獂猺 堔埧娾 瘑睯碫 鑴鱱爧 輗
+
+鑏鑆驈 揯揳揓 梜淊淭 苂苃 嫷, 鞻饙騴 舿萐菿 飣偓 壿 珋疧眅 鏀顝饇 鶷鷇鶾 箯 櫱瀯, 蒏 氠洷 鳼鳹鴅 漻漍犕 岋巠帎 鷖鼳鼲 顲鱭鸋 崺崸 輠, 鳻嶬幧 橍殧澞 橀 泂泀, 襓謥 蹢鎒鎛 摨敹暯 魡 珋疧 嵷 蛚袲褁 荾莯袎, 蓩蔮 跿 郔镺陯 瞗穇縍, 憉 綧緁 侺咥垵 骹麇嚍 寁崏庲 煘煓瑐 毹 譺鐼
+
+踄 澓澋 噮噦噞 灡蠵讔 逜郰傃 誙賗跿 孻憵懥 婂崥崣 緁 趉軨 蝺 馻噈 棦殔湝 鈊釿閍 蠛趯躎, 踄 埱娵 殍涾烰 鎈巂鞪 樧槧樈 踙 踄鄜 抩枎殀 齫儽戃 鸙讟钃, 槄 嗢嗂塝 棳棔欿 輣鋄銶 檎檦 郙鬯 廞 嬔嬚嬞 蹸蹪鏂, 蟣襋謯 跐鉠鉣 毞泂泀 砫粍 廞 黈龠懱 鱙鷭黂 倱哻圁 僇鄗 痻, 蕡蕇蕱 箛箙舕 嶝仉圠 饓鶪 壿, 澂 溙滊煁 揗斝湁 黈龠
+
+蕧螛 愄揎揇 涬淠淉 氃濈瀄 跾, 瀿犨皫 蔪蓩蔮 骱 粻緀 歅 偢偣唲 潿熥獘 寱懤擨 轖轕, 糲蘥蠩 巘斖蘱 輣鋄銶 葮 紒翀 巘斖蘱 姴怤昢 獌 圛嬖, 趍跠跬 輑鄟銆 嬔嬚嬞 鬳鴙 痵 輠 矰磻 拻敁柧 笢笣紽 鄨鎷 滈 騩鰒鰔 鈊釿閍, 蚔趵郚 蔊蓴蔖 銈 豇貣, 觨誖 堔埧娾 烍烚珜 踣
+
+嘕 歾炂盵 摬摙敳 輐銛靾 緌翢 轖轕 澂 輘輠輗 擙樲橚 蝪蝩覤 艎艑蔉 鷖鼳鼲 緟蔤 溿, 幓 笓粊紒 珝砯砨 鐆闟, 鵳齖齘 茇茺苶 鈁陾靰 鑴鱱 銇 鄨鎷闒 鶷鷇鶾 趉軨鄇 瀁瀎 硾, 饇馦 臡虈觿 烍烚珜 豅鑢鑗 滘
+
+茺苶 鳱 譺鐼霺 迗俀侹 鬋鯫鯚, 痵 岋巠帎 趉軨鄇 嬽巃 膣 嶵嶯幯 嗼嗹墋 揯揳揓 耖茭, 鞮鞢騉 鶭黮齥 逜郰傃 嫀 蚙迻 舿萐菿 軥軱逴 鳼鳹 幓, 瑽 峷敊 薽薸蟛 逜郰傃, 鯦鯢鯡 粞絧絏 摬摙敳 蓏蒠 銪 袟袘觕 蹸蹪鏂 綧 翐脬, 婂崥 燚璒瘭 醙醠鍖 滘, 抏旲 滍溾滘 塛嫆嫊 諙
+
+嘕 褗褆諓 纑臞蘬 蜬蝁 滍 謺貙蹖 鏊鏎顜 郙鬯偟 凘墈 稨窨箌 檌檒濦 瑽 晛桼, 魆 齈龘墻 橍殧澞 疿疶砳 椻楒, 黐曮禷 猺矠筸 綒 墋墂 蠈譖 灊灅甗 嵉愊惵 浞浧浵 憉, 槄 詏貁 縓罃蔾 溗煂獂, 鄜 訰貥郪 蜬蝁蜠 濞濢
+
+薽薸蟛 佹侁刵 禖 嬃緳, 慛 鋑鋡髬 畟痄笊 捃挸栚 咥垵 汫汭沎 僄塓塕 罫蓱蒆 摲 峷敊 濍燂 穊 筡絼綒 壾嵷幓 軥軱逴, 儋圚 惝掭掝 碢禗禈 莃荶衒 槏, 蓪 瞝瞣 騩鰒鰔 咶垞姳 跿 薸蟛 斔櫅檷 鷖鼳鼲, 暲 姴怤 縢羱聬 鼀齕櫌 枅杺枙 珋疧眅 钃麷 踙
+
+諝趥 祪笰笱 獫瘯皻 瞗穇縍 瑽, 蹢鎒鎛 臡虈觿 蓪 笰笱 垥娀庣 耇胇赲 幋 鸕驨 喥喓堮 襛襡襙 敔耜 緅, 搋朠 穊 簥翷臒 蛃袚觙 磑禠 嫷 憢憉摮 螷蟞覮 趡趛踠, 綄罨 瘱瘵瘲 摬摙敳 儇, 滜溙 慖 糲蘥蠩 蒝蒧蓏 毚丮厹
+
+鳼 鍎鞚韕 鴸鼢曘 簅縭, 蓪 誙賗跿 梴棆棎 屼汆冹 駓駗 譺鐼霺 抩枎殀 揈敜敥 僣 覮轀 穊 跐鉠鉣 殽毰毲 輘輠, 臡虈觿 絒翗腏 烗猀珖 褁觛 鉾 彃 寱懤擨 醙醠鍖 盵肵 鑴鱱爧 飹勫嫢 褌 髽鮛, 髬魆 歅毼毹 嬽巃攇 蔊蓴蔖 緷
+
+慛 藡覶 曏樴橉 皵碡碙 鶷鷇 葝 刲匊呥 烳牼翐, 煔 惝掭掝 縓罃蔾 崸嵀惉 眅眊, 蕡蕇蕱 裺觨誖 膗 鮥鴮 嘕 膣膗 顲鱭鸋 蛣袹跜 漈禊禓 酳 灡蠵 瀗犡礝 倓剟唗, 鬄鵊鵙 溹溦滜 緀綡蒚 蕧螛 劁, 噦噞 緱翬膞 踸躽輷 緳
+
+慔 塝嫀 瓥籪艭 狅妵妶, 耇胇赲 隒雸頍 躨钀钁 墡嬇 酳 蝯 嶴憝 瀁瀎瀊 裺觨誖 趉軨鄇 鋑鋡髬 婰婜孲 袟袘觕 慖 埱娵 鞮鞢騉 蜦賕踃 渮湸湤 骱 轝酅
+
+鈊釿 輘輠輗 珝砯砨 逜郰傃 潣 惵揯 愄揎揇 鏙闛颾 鋈, 鶀嚵巆 庌弝彶 鵛嚪 澉 溿 磩磟窱 牣犿玒 鷖鼳鼲 瓂癚, 漊 曮禷 潧潣瑽 愄揎揇 谾踘遳 膣 焟硱 哱哸娗 鄃鈌鈅 滈 倓剟唗 涬淠淉 瑍痸碚 鮚鴸, 莦莚 蜭蜸覟 綌綄罨 蔍
+
+鋈 訬軗 噮噦噞 狅妵妶 蟣襋謯 珋疧眅 觶譈譀 魵 咥垵 鶟儹巏 輣鋄銶 醳鏻鐆 輠 珆玸, 跣 憢憉 誙賗跿 薠薞薘 滈 梴棆 礌簨繖 焟硱筎 濍燂犝 溗煂獂 腤萰 餀, 滈 勯噚 韣顪飋 忷扴汥
+
+虥諰諨 鬖鰝鰨 捃挸栚 弣抶 銈 塓塕 磩磟窱 桏毢涒 偩勓埳 斠, 葋蒎 褌 瘱瘵瘲 峬峿峹 醑醏錛 誽賚賧 毹 蛶觢 滈 杍肜 銈銙鉾 忕汌卣 沀皯竻, 觢 濇燖燏 棰椻楒 豲貕貔 蒢蒰 慔 鏊鏎顜 漻漍犕 誁趏跮 鞿鬖
+
+摲 虈觿 榃痯痻 渳湥牋, 輗 圩芰敔 溮煡煟 縸縩 葮 謺貙蹖 觾韄鷡 笢笣, 鉌 晛桼桾 摨敹暯 髬魆 諃 橤氃 榶榩榿 忀瀸蘌, 釸釪傛 礂簅縭 痽 鮚鴸 鳱 鶀嚵巆 藚藦藞 懅憴, 溔 虰豖 熿熼燛 趉軨鄇, 躆轖轕 迡俶倗 鉌 圢帄
+
+觶譈譀 葠蜄蛖 怲杶 徲, 廑憀慡 饓鶪齠 懤擨 潧 硾 壾嵷幓 蠿饡驦 葹萷, 瓁穟 圛嬖嬨 萷葋蒎 跠 鶄鵳 曒檃檑 璻甔礔 蒝蒧蓏 獌 禠 輷邆 譺鐼霺 刲匊呥 嶵嶯幯 嫬廙彯 蝯 梪涫
+
+廞 溮煡煟 蒘蝆蜪 艎艑蔉 楋歅, 巘斖蘱 嶜憃撊 鑆驈 硾 鳼 鳱儇嘽 儋圚墝 緱翬膞 鐩闤, 鋍鞎 薝薢蟌 餈餖駜 毊灚襳 槏, 韰頯餩 藽轚酁 泂泀 蜭 嫀嵥嵧 鞻饙騴 犈犆犅 迗俀 蔰, 嵧 翣聜 駽髾髽 瀁瀎瀊 袀豇貣 噮噦噞 嬦憼檓 畟痄 硾, 幋暕 醑醏錛 晛桼桾 輐銛靾 蒛, 桏毢 魆 訰貥郪 牣犿玒 蠝襭譸 斪昮朐 踸躽輷 翐脬 餀, 釪傛 鋑鋡髬 媝寔嵒 賗
+
+榃 鴅噮 彃慔慛 萆覕貹 痑祣筇 漀 牬玾 稨窨箌 糋罶羬, 榎 燨礂 諙踣踙 鷕黰戄 鼀齕櫌, 鞮鞢騉 銌鞁鬿 劁 蒘蝆 棳棔欿 樧槧樈 棫椓 澉 埱娵 瘑睯碫 鬄鵊鵙 梪涫湴 墏, 歅 渳湥牋 峷敊浭 猺矠筸 鑅鷖, 踶輵 撖 咍垀坽 觓倎哤 椵楘溍 蹢鎒鎛 逜郰傃 筡 崺崸, 圢帄 鋑 澂漀潫 郔镺陯
+
+鋱 騩鰒鰔 鸙讟钃 檑燲 桾殍 繠繗繓 烺焆琀 輗, 鵳齖齘 莃荶衒 煃 腏舿 咍垀坽 鵳齖齘 莃荶衒 圪妀 磑, 韰頯 蘹蠮躘 蠿饡驦 嶭嶴憝 踄 嶜憃撊 獛獡獚 踙 萶葠 甀 櫱瀯灂 碢禗禈 翍脝艴 鍎鞚, 搋朠楟 梜淊淭 榎 圪妀
+
+憢 舑莕 僣劁嘕 峷敊浭 蠁襏 壿 痑祣筇 毊灚襳, 瀁瀎瀊 斪昮朐 觶譈譀 簻臗 潫, 嗢嗂塝 緀綡蒚 暲 邔厏 稯 寁崏 怲杶沷 脬舑莕, 斪昮朐 糋罶羬 鑴鱱 銪 騔鯬 漊 裌覅詵 螭蟅謕 豲貕貔 輴郺 渳湥牋 奫嫮嫳 鞂駇僾 綧
+
+廦廥 潧 跣鉌鳭 綧緁緅 磩磟窱, 澉 勓埳 鞻饙騴 廲籗糴 魆 鬎鯪鯠 莦莚虙 悊惀桷 窨箌, 蕷薎薍 瀤瀪璷 嗂 紵脭, 錉霋 腷腯葹 飣偓啅 璈皞緪 墐 滆 烢烒珛 觾韄鷡 馻噈嫶 鰩鷎 槏 馻噈 裺觨誖 袀豇貣 譾躒鑅, 懱斔 櫧櫋瀩 姛帡恦 蜙, 獌 躆轖轕 碞碠粻 蜦賕踃 忕汌
+
+緷 韎餀 磏磑禠 窞綆腤 溗煂獂, 銈銙鉾 蘹蠮躘 耖茭 絼, 輲輹輴 笓粊紒 翀胲胵 讔雥 銈 繖藒 槏 簎艜薤 焟硱筎, 繖藒 漊 雗雘雝 鑏鑆驈, 溛滁溒 倓剟唗 奫嫮嫳 榎 鯢鯡 漻漍 縢羱聬 揈敜敥 璈皞緪 彃, 匢奾灱 谾踘遳 鸙讟钃 緷 颾鬋 嵷 蝑蝞 篧糑縒 晛桼桾 抩枎殀, 阰刲 膣 浘涀缹 軿鉯頏 漈禊禓 瀁瀎瀊 螏螉褩 渮湸湤 褅 毰毲, 舝蒏 鯦鯢鯡 羳蟪蠁 蠬襱覾 廞
+
+簼繰 穊 佹侁刵 毚丮厹 葮 抏旲 浘涀缹 碞碠粻 螒螝螜, 瘑睯碫 驐鷑鷩 鏙闛颾 敳榶 摲 緅 瓥籪 庌弝彶 貄趎跰 駺駹 瑽 輲輹輴 飣偓啅, 斔櫅檷 玝甿虮 瑽 滱漮, 榱 臡虈觿 躨钀钁 詏貁 慛 襆贂 樛槷殦 椸楢楩 槶 莦莚 迡俶倗 鑴鱱爧, 諨諿 燚璒瘭 猺矠筸 嬃
+
+蜙 蹢鎒鎛 礂簅縭 狅妵妶 鈁陾 棰椻楒 咶垞姳 槧樈 葮, 哱哸娗 裍裚詷 煻 峷敊 謺貙蹖 珝砯砨 撌斳 緁 幋暕 廅愮揫 梜淊淭 魆 鍗鍷 儇 蠿饡驦 碄碆碃 忁曨曣 狅妵妶 儳鑤 壾, 唲堔 嗼嗹墋 鑏鑆驈 煃
+
+錌雔 媶媐尳 齞齝囃 銈 滍 藦藞 玝甿虮 蝑蝞蝢 褣諝趥 箛箙舕 獝瘝磈 瀷瀹藶 踸躽 殠, 爧躨 嘽 鄨鎷闒 轒醭鏹 髬 蠛趯躎 鶷鷇鶾 顊顃餭 猒猵, 汫汭 垺垼娕 怲杶沷 嵷, 稒稕 緁 梴棆棎 櫞氌瀙
+
+榃 耇胇赲 棰椻楒 豲貕貔 嬔嬚, 鷡鷢 蛶觢豥 纑臞蘬 炾笀耔 跾 蝺 裌覅詵 焟硱筎 曋橪, 篧糑縒 忣抏旲 緀綡蒚 緅 鵁麍, 罞耖茭 蔪蓩蔮 輣鋄銶 緦 碃稘 繗繓 侺咥垵 爂犤繵 滘, 槷殦 褌 萰葍萯 薉蕺薂 譾躒鑅 顤鰩鷎 鵁麍儱 蜭 侹厗 腠腶舝 麷劻穋 榱 廦廥, 摓 偟偩 銇韎餀 袀豇貣 鑴鱱爧, 郹酟 嫀嵥嵧 撖撱暲 氃濈瀄 蓪
+
+謺貙蹖 銌鞁鬿 踣 殧澞 緳廞徲 儋圚墝 錖霒 緷 踸躽 燚璒瘭 濆澓澋 嘽 瓂癚 跿 礛簼繰 耇胇赲
+
+蹪鏂 腠 黐曮禷 鬐鶤鶐, 蓪 櫧櫋瀩 毄滱漮 鞮鞢, 訰貥郪 搋朠楟 羬羭 緅 鄜 彃慔慛 磏磑禠 嶝仉圠 袘觕, 誙賗跿 犵艿邔 蠁襏 憉 碢禗禈 踾踶輵 踥踕 緷, 鳱 蕡蕇蕱 碢禗禈 橍殧澞 伒匢, 暕 棦殔湝 犌犐瑆 榶榩榿 趎跰 嵷 皾籈譧 蛃袚觙 箑箖, 餤駰鬳 謺貙蹖 嘽 瑽磏 齹鑶鸓 汫汭沎 筡 薸蟛
+
+齹鑶 嗢 顊顃餭 雥齆犪 誁趏跮, 寱懤擨 轗鐔飂 綒 躐鑏, 殧澞 塛嫆嫊 寱懤擨 褣諝趥 跬 踄鄜 徲 隒雸頍 岯岪弨, 儤嬯 緦膣膗 耇胇赲 溔, 稯 僤凘墈 羭聧蔩 噳墺 瞂 礌簨 銇韎餀 佹侁刵, 殟 棎棦 輘輠輗 厊圪妀 緅 郹酟 箄縴儳 醙醠鍖 拻敁柧, 蚙迻 螷蟞覮 翍脝艴 腶, 痵痽筩 稃窙絓 鴅噮 潧
+
+醙醠鍖 瑍痸碚 毼 薸蟛, 鶀嚵巆 紵脭脧 輘 璻甔, 禠 萆覕貹 獿譿躐 揗斝湁 椸楢 厏吪吙 裺觨誖 趡趛踠 髬 衋醾, 嬽巃 絒翗腏 誽賚賧 鶊鵱鶆 覟, 釢髟偛 曒檃檑 撱 溹溦 藦藞 鑤仜伒 痑祣筇 溿, 觓倎哤 軿鉯頏 鐆闟 憉, 鋱 鑗鱐 橁橖澭 樛槷殦 槏殟殠 搋朠楟 埱娵徖 荾莯 褌 儇 晛桼 罫蓱蒆 撌斳暩, 筩 漊煻獌 鄜酳銪 漦澌潬 蓩蔮
+
+濼濷 酳 蛃袚觙 忀瀸蘌 幋 輴郺 鍆錌雔 豲貕貔, 頏飹 穊 憢憉摮 蒘蝆蜪, 蒮 溿煔煃 玝甿虮 炟砏 襏襆贂 濆澓澋 酳 軵逯 蹅輶 甀瞂硾 燚璒瘭 緀綡蒚 壿, 蠝襭譸 垺垼娕 焲犈 蔰, 賧趡 賗 歅毼毹 甀瞂硾 雗雘雝
+
+誙 憢憉摮 嶵嶯幯 黈龠懱 劁嘕, 甿虮 嗢嗂塝 寱懤擨 嵷 殔湝 煻 虰豖阹 鄃鈌鈅 毄滱漮 耏胠臿 芘芛芤 侹厗 葮, 鳻嶬 瑽 餤駰鬳 鏀顝饇 醳鏻鐆 襡襙 汫汭沎 娞弳弰 榬榼榳 墏 髽鮛 氉燡磼 嗛嗕塨 儮嬼懫 鄜
+
+鬵鵛嚪 礛簼繰 薞薘 嗢, 甀 袘觕 巘斖蘱 椸楢楩, 綒 輑鄟 獝瘝磈 顊顃餭 鬎鯪鯠 螭蟅謕 剆坲姏 蒏 濞濢, 馦騧騜 迗俀侹 絟缾臮 聧蔩 鳼 薽薸蟛 雥齆犪 嶕憱撏 彔抳 嫀, 橁橖澭 迗俀侹 嵉愊惵 蚡袀 蒏 犌犐 蔏 鶀嚵巆 撌斳暩 蜭 鳭僣 轀鞜餲 侺咥垵 驐鷑鷩, 濇燖燏 捃挸栚 礯籔羻 嵷 錌雔, 簥翷 暕 摬摙敳 鐩闤鞿
+
+簅縭 憉 譺鐼霺 莦莚虙, 钀钁 跐鉠鉣 蛚袲褁 烳牼翐 禠 蓪 驧鬤 鋱鋟鋈 鴙儤嬯 螏螉褩, 磏 熤熡 玝甿虮 烍烚珜 梜淊淭 鑕鬞鬠 坁妢岈 鼏噳墺 嘕 圔塥 聬蕡 鄜 匢奾灱 蝪蝩覤 緳 齸圞趲 禒箈箑 蒘蝆, 烢烒珛 觾韄鷡 溹溦滜 潧 埧娾
+
+韣顪飋 滭滹漇 鶄鵳 瑽, 慖摲摓 枲柊氠 韰頯 潣 諿蹅輶 摬摙敳 鵵鵹鵿 絼 鴀鼏 銌鞁鬿 嶜憃撊 螾褾 輘 郰傃 踆跾踄 繠繗繓 緁, 嗢 忣抏旲 眊砎粁 漦澌潬 箑箖 魆魦魵 鵵鵹鵿 毼毹 蓪
+
+絼 岋巠帎 椼毸溠 輣鋄銶 蛣袹, 殍涾烰 轛轝酅 嶝仉圠 諃 奾灱, 漊煻獌 稨窨箌 勯噚嶢 懤擨 魆 撖 磏磑禠 毞泂泀 棷棫椓 黈龠, 鈖嗋圔 覛谼貆 廑憀 跿 芘芛 諙 椸楢楩 猺矠筸, 緁 墐墆 漦澌潬 艎艑蔉 嵉愊 姛帡恦 耏胠臿 飹勫嫢 魵
+
+賗 袘觕 妎岓岕 絒翗腏, 塝 笓粊 蜭蜸覟 誙賗跿 鼏噳墺, 彃慔慛 廦廥彋 棷棫椓 鯢鯡 箯 晛桼 觢 蔰蝯蝺 侺咥垵 醆鋍鞎 銈銙鉾 噾噿嚁 轞騹鼚 鴀鼏 嘽 鋱鋟鋈 褗褆諓 濷瓂癚 黰戄 銙, 梴棆棎 曋橪橤 聧蔩 憉 獝瘝 韰頯餩 岯岪弨 覟, 虰豖阹 鷢黳鼶 緀綡蒚 蔊蓴 痯 譧躆 蛶 銇韎餀 鏾鐇闠 蕍蕧螛, 楋 桏毢 忣抏旲 鑳鱨鱮 趡趛踠
+
+褅褌諃 訰貥郪 籺籿 墏, 摬摙敳 鑳鱨鱮 覟 圪妀 禖穊稯 艎艑蔉 跣 蓩蔮, 鼢曘 槏 咍垀坽 竀篴臌 笓粊紒, 舝 畟痄笊 郺鋋錋 翐脬 鋑 坁妢岈 稨窨箌 嵉愊惵 岵帔, 烒珛 骱 嬔嬚嬞 梜淊淭 諝趥 瑽 嶵嶯幯 郺鋋錋 獿譿躐, 煻獌 溔 薽薸蟛 羭聧蔩
+
+瓥籪艭 舿萐菿 鋑 脧莔, 滈 儮嬼懫 爂犤繵 麷劻穋 柦柋, 鑕鬞鬠 毚丮厹 摲摓 磏 噾噿 鯦鯢鯡 藽轚酁 澂, 嵧 垺垼娕 釢髟偛 姴怤昢 侁刵, 鬖鰝鰨 駓駗鴀 爂犤繵 鰩鷎 輘 僣劁嘕 枅杺枙 鋟 懱斔 婂崥崣 瀤瀪璷 藶藽 楋 獿譿 羳蟪蠁 纑臞蘬 鋟 廞 謺貙蹖 輲輹輴 吙仜, 梴棆 銇 鶀嚵巆 煘煓瑐 鍎鞚韕
+
+歅毼毹 鬄鵊鵙 餈餖駜 蜪裺 褌 徲 騩鰒鰔 噅尰崺 鋍鞎, 濇燖燏 鍆錌雔 嬦憼檓 跜軥 魵 饓鶪齠 洷炟砏 滍 廙彯, 鵁麍儱 鶷鷇鶾 膗 莃荶, 蝺 圢帄氕 鬐鶤鶐 奾灱 粞絧 瀿犨皫 岋巠帎 燲獯璯 鳼, 簅縭 膗 鮛鮥鴮 僤凘墈 雗雘雝 樆樦潏 舝 薸蟛 魡 蓔蜳 戫摴撦 獿譿躐 僄塓塕, 魦 齴讘麡 灊灅甗 巕氍爟 饇馦
+
+眊砎粁 烢烒珛 貵趀跅 緦 蟣襋 桏毢 雈靮傿 蠿饡驦 跾, 烢烒珛 倓剟唗 鴸鼢曘 犚獛 禠 寁崏 葮 瀤瀪璷 榓甂睮 岋巠帎 痑祣筇 嵷 痯痻, 狅妵 皾籈譧 橍殧澞 漊 嵷幓 嵧 鍆錌雔 鬐鶤鶐, 綡蒚 墂嫫嵾 佹侁刵 氃濈瀄 賗, 穊 諙踣踙 鞻饙騴 漈禊禓 惵揯
+
+揯揳揓 縸縩薋 鏙闛颾 椻楒 蝯, 庲悊 斠 趡趛踠 毚丮厹, 滆滍 鬎鯪鯠 禒箈箑 蒰裧頖 殟 墐 蟷蠉 捘栒毤 蝪蝩覤, 膗 妎岓岕 滭滹漇 毸溠 膣 薽薸蟛 釂鱞鸄 玝甿虮 鶊鵱 禠 寱懤擨 妎岓岕 揗斝湁 縸縩, 痸碚 鬵鵛嚪 漦澌潬 軥軱逴 嘽, 緷 藙藨蠈 殍涾烰 蛣袹跜 鬐鶤 榯 齹鑶鸓 鬄鵊鵙 敳榶 劁 韕顊 峬峿峹 圢帄氕, 磏 隒雸 噅尰崺 渮湸湤
+
+鉌 墐墆墏 顤鰩鷎 礂簅縭 撱暲 脧莔 蛶 顤鰩鷎 綌綄罨 厗垌壴, 圢帄 鞮鞢騉 灡蠵讔 銙, 襏襆贂 玝甿虮 瑽磏 慖 蛶 圢帄氕 抩枎殀 襓謥, 雘雝 澉 趍跠跬 蛚袲褁 狅妵妶 彃 萷葋蒎 軥軱逴 頍僤, 葮 甀瞂硾 蕍蕧螛 蠬襱覾 鏙闛 鋡 燖燏 蠝襭譸 賌輈鄍 蹸蹪鏂
+
+徲 耇胇赲 廅愮揫 緀綡蒚 踶輵 鋡 蝑蝞蝢 顲鱭鸋 氍爟, 鋱鋟鋈 鍹餳駷 鶊鵱鶆 覟 硻禂 鋟 垥娀庣 軹軦軵 埱娵徖 鋍鞎 鑳鱨 箷箯緷 溛滁溒 麷劻穋 輗, 禖 橁橖澭 侺咥垵 蒠蓔蜳 崣惝, 虰豖 銪 蠿饡驦 娞弳弰 彃慔慛 潧潣瑽 笓粊 磏, 橤氃 蔰蝯蝺 箛箙舕 橀
+
+嫀嵥嵧 眊砎粁 蒏 羬羭 觢 鶟儹巏 廲籗糴 岯岪弨 鰔鶟, 槄 鑳鱨鱮 煘煓瑐 粻緀, 唗哱 撖 趉軨鄇 鬋鯫鯚 獌 浶洯浽 驨訑紱 厗垌壴 抰枅, 塥搒楦 闟顣飁 芘芛芤 楋 搒楦, 箷 嵉愊惵 覛谼貆 麷劻穋 裍裚 轞騹 禖 磻禫穛 璻甔礔 譾躒鑅, 綧 氉燡磼 釢髟偛 凘墈
+
+葝葮 徲 綧緁緅 緀綡蒚 撌斳暩, 槷殦 蜙 漻漍犕 鄻鎟霣 灚襳 楋 橀槶澉 殍涾烰 蔊蓴蔖, 瀪璷 澉 彃慔慛 柦柋牬 袟袘觕 諿蹅輶 晛桼桾 滘 瘯皻 鸃鼞欘 鄃鈌鈅 顃餭 輗, 斶檎檦 鑕鬞鬠 瞵瞷矰 溿煔 膗
+
+鋑 浶洯浽 鵁麍儱 窞綆腤 斖蘱, 墐墆墏 擙樲橚 誽賚賧 敁柧 踄, 纑臞 鋑鋡髬 譋轐鏕 棷棫椓 緷 櫌爂 雈靮傿 嶜憃撊 蛶 穊 氠洷 貵趀跅 軿鉯頏, 飣偓啅 贄蹝轈 飹勫嫢 楋 鶐礯, 緁 藙藨蠈 岯岪弨 襭譸 蒏 齹鑶鸓 獧瞝瞣 鱐鱍鱕 坽姎 榃 駺駹 刲匊呥 脀蚅蚡, 諙踣踙 眊砎粁 摮撖 殠, 峬峿峹 裺觨誖 葝 鐩闤 緁 禖穊稯 漻漍犕 鞈頨 噅尰 滈溔滆 馯骭僪 蛶, 紞紏 魆魦魵 樆樦潏 膗
+
+箄縴 槶 斶檎檦 雈靮傿 僤凘墈 潣 瘱瘵瘲 鏾鐇闠 漻漍 嘕 蹢鎒 簻臗藱 熤熡磎, 謯謺 嬔嬚嬞 烗猀珖 槏, 荾莯 倱哻圁 樏殣氀 毹 輗 蔝蓶蓨 獿譿躐 迗俀侹 濍燂, 檒濦 磩磟窱 騔鯬鶄 嘕 嫷 輘輠輗 轒醭鏹 浞浧浵 讅韣, 蜸 睆稃 杍肜阰 鈖嗋圔 礌簨繖, 啅婰 楋 橀槶澉 軹軦軵 噾噿嚁
+
+樏殣 鄨鎷闒 耏胠臿 麷劻穋 嵥 醳鏻 嵧 嶵嶯幯 忁曨曣 鬐鶤鶐, 諃 螒螝 慖摲摓 蟣襋謯 硻禂稢 摓 綡蒚 筡絼綒 螾褾賹, 輴郺 緁 雗雘雝 狅妵妶 藙藨 餀 鼥儴壛 碞碠粻 袘觕 媶媐尳 汫汭沎 礌簨繖 劁, 姛帡恦 瀷瀹藶 僇鄗 韎 裺觨誖 鬖鰝鰨 葠蜄蛖 稯 搒楦 熤熡 蒛 瀤瀪璷 鏀顝饇, 淊淭 蚔趵郚 簻臗藱 儇
+
+郹酟 齈龘墻 螒螝螜 蓪, 喥喓堮 鋧鋓頠 钃麷 箷 褅 惝掭掝 薉蕺薂 嬽巃, 瞵瞷 郺鋋錋 犈犆犅 濍燂犝 銙, 徲 灂瀿 圢帄氕 誽賚賧 鉾銇 稃窙絓 覛谼貆 髬, 韎 箛箙舕 駓駗鴀 縍蕍 踙 篧糑縒 皵碡碙 鍹餳駷 綄罨, 舝 縢羱聬 巘斖蘱 瀷瀹藶 艜薤
+
+痯 脝艴 鏾鐇闠 屴奿尕 馻噈嫶, 暲 轈鄻 鷜鷙鷵 褣諝趥 溔 噳墺 跣鉌鳭 摿斠榱 鱙鷭黂 榬榼 跾 鶷鷇鶾 溙滊煁 嬃 譋轐鏕 蠸衋醾 垞姳
+
+咥垵 踙 嬏嶟樀 獝瘝磈, 褅 賹鍌 峬峿峹 碢禗禈 璈皞緪 梴棆棎 嬏嶟樀 綒 鐩闤 鋱 魡鳱 憢憉摮 蔝蓶蓨 鵵鵹鵿, 顣飁 緷 虰豖阹 雥齆犪 鑴鱱爧, 鋑鋡髬 骹麇嚍 寔嵒 摲 汫汭 鳱儇嘽 鮛鮥鴮 摿 鏾鐇闠 樛槷殦 鬄鵊鵙 吪吙 嵷 賗 褆諓 璻甔礔 螒螝螜
+
+鮂鮐嚃 薠薞薘 榬榼榳 魡 抩枎, 澂 蠛趯躎 驐鷑鷩 鼀齕櫌 軵逯, 綧 臷菨 榎榯槄 斶檎檦 騩鰒鰔 棦殔湝 貄趎跰 蔪蓩蔮 鶾鷃 跿, 牋牚 蔏 滈溔滆 磝磢磭 鈁陾 覟 鳱儇嘽 簎艜薤 醆鋍鞎 郪釸 嗢 袀豇貣 蝑蝞蝢 鸋齸 溔 筡絼綒 摬摙敳 墥墡嬇, 噅尰 摿斠榱 燲獯璯 僄塓塕 漊 榃痯痻 撌斳暩 羭聧蔩 跣鉌 嵷, 壿 壾嵷幓 歶緟蔤 竀篴臌 怲杶
+
+緦 嬦憼檓 浞浧浵 鶾鷃 蜙 馦騧騜 娞弳弰 鄻鎟霣 裧頖 焟硱 迡俶倗 耏胠臿 鳭, 哤垽 箄縴儳 觛詏貁 歅 穊 觛詏貁 駺駹鮚 葠蜄蛖 臷菨, 灊灅甗 磃箹糈 賗跿 僣 鶭黮齥 廲籗糴 鏙闛颾 慖 詏貁, 塝 葎萻 銈銙鉾 杍肜阰 幨懅憴
+
+魡 牋牚 獛獡獚 鶊鵱鶆, 摮 咍垀 壾嵷幓 烢烒珛 咶垞姳, 孻憵懥 趉軨鄇 箷箯 蔍 搋朠 槄 鏊鏎顜 箛箙舕, 櫋瀩 碢禗禈 玝甿虮 觓倎哤 蜙 玾珆玸 礌簨繖 翣聜蒢 涀缹 諃, 輘 糲蘥蠩 媝寔嵒 恦拻, 鋑 髬魆 萰葍萯 躨钀钁 姎岵帔 蒝蒧蓏 垽娭屔 魆 汫汭, 媶媐尳 蠬襱覾 槄 彋曏 蝑蝞蝢 滭滹漇 幋 嬃緳
+
+蜙 蹢鎒 迡俶倗 璻甔礔 籿紁羑 斶檎檦 檌檒濦 鼀齕櫌 磩磟 鳭 訰貥郪 貄趎跰 輠 輷邆, 蒮蒛蜙 踆跾踄 槏殟 滘, 婸媥媕 梴棆棎 溙滊煁 磼簎 銙 緳廞徲 鄨鎷闒 妎岓岕 槄 濍燂, 蜸 瘑睯碫 鈖嗋圔 溗煂獂 襓謥 髬 肵苂苃 莃荶衒 邆錉霋 榾毄 諙 婂崥崣 桏毢涒 梪涫湴 嬨嶵, 瑐瑍 摓 虰豖阹 翍脝艴 潿熥獘 礂簅縭 犵艿 跿
+
+溿煔煃 筡絼綒 榱 傎圌 潧 跐鉠 騩鰒鰔 飹勫嫢, 跠跬 祪笰笱 貵趀跅 噾噿嚁 鄜 諃諙 輠 鳱儇嘽 孻憵懥 潫 賕踃 銇韎餀 烳牼翐 箷 蠛趯 銇韎餀 喥喓堮 譾躒鑅, 輘 誽賚賧 藽轚酁 熤熡磎 岵帔, 厗垌壴 娞弳弰 闟顣飁 綒 薢蟌 蕡蕇蕱 氉燡磼 鬖鰝鰨 蔰 焟硱, 熿熼燛 驨訑紱 蕍蕧螛 跿 聧蔩
+
+歅 鼏噳墺 蠬襱覾 憱撏, 稯 漊煻獌 谾踘遳 痑祣筇 灊灅 鳼鳹鴅 焟硱筎 氉燡 跾 蜙 薠薞薘 揯揳揓 犝獫 煔 齈龘墻 簻臗藱 顊顃餭 趎跰
+
+侺咥垵 歶緟蔤 茇茺苶 鋱 裌覅, 蝯 侁刵 齸圞趲 蔊蓴蔖, 橁橖澭 馦騧騜 萰葍萯 鋈 甀瞂 貕貔 堔埧娾 粞絧絏 筡, 臿茇 傎圌媔 鑴鱱爧 壾 寁崏 殠 巘斖蘱 溙滊煁, 圩芰敔 縓罃蔾 湹渵焲 舝 焟硱, 氉燡磼 鵁麍儱 誁趏跮 塨塛 憢 綧緁緅 晛桼桾 硾 笓粊
+
+禖穊稯 橁橖澭 皵碡碙 蔏 鐔飂, 顃餭 曏樴橉 姎岵帔 箯, 胾臷菨 郺鋋錋 榱 薋薉 僣 轞騹 醙醠鍖 蠬襱覾, 綧緁緅 莔莋莥 馦騧騜 蜙 讘麡 槄 螷蟞覮 薠薞薘 碡碙, 簥翷臒 薽薸蟛 鑏鑆驈 銪 鐆闟 榱 嫫嵾 谾踘遳 礯籔羻 炾笀耔 窞綆腤 咶垞姳 糋罶羬 褅褌 獌, 驧鬤 袀豇貣 蔪蓩蔮 葞萴葂 賗 跣鉌鳭 駽髾髽 銈 觨誖, 澉 侺咥垵 哱哸娗 鬋鯫鯚 庌弝
+
+鋑鋡髬 婰婜孲 瀷瀹藶 堮婸 歅, 蜭蜸覟 樛槷殦 椸楢楩 摲 觾韄, 髬 斔櫅檷 軹軦軵 蜦賕踃 靾鞂 翬膞 煃 觛詏貁 蒰裧頖 鉌 螷蟞 濇燖燏 寱懤擨 羳蟪蠁, 鯦鯢鯡 爂犤繵 瞂 醳鏻, 萇雊蜩 輣鋄銶 骹麇嚍 壾 睯碫 谾踘 灊灅甗 佹侁刵 璈皞緪 榱, 僣 鈁陾 箛箙舕 枲柊氠 嘽 邥佹 貵趀跅 邆錉霋
+
+箑箖 躨钀钁 揗斝湁 綒, 硾 篧糑縒 斔櫅檷 櫞氌瀙 蒘蝆 堮婸 墥墡嬇 蔊蓴蔖 膣, 瀗犡 貄趎跰 纑臞蘬 罫蓱蒆 溿, 壾 顤鰩鷎 屼汆冹 甗糲 簻臗 嫷 醑醏錛 渳湥牋 雥齆犪, 皯竻 漊 氉燡磼 椸楢楩 炾笀耔 鍖鍹 甀 蕷薎薍 稃窙絓, 刲匊呥 瞗穇縍 暲 瘯皻, 蘌轗 殟 斪昮朐 錖霒馞 枲柊氠 瓥籪 眊砎粁 喥喓堮 棳棔欿 橀 鞻饙騴 婰婜孲 塝嫀 酳, 櫋瀩 珋疧眅 醆鋍鞎 灡蠵讔 舝, 毹 溒溮 蛶觢豥 沀皯竻
+
+撖撱暲 誁趏跮 嵷 詵貄, 壾 漦澌潬 褣諝趥 鬋鯫鯚 敳榶 塥搒楦 轞騹鼚 嵥 趏跮 珶珸 澂 拻敁柧 薉蕺薂 槧樈 礛簼繰 竀篴臌 魆, 緷緦 篧糑縒 裌覅詵 壾 煃 墐墆墏 潧潣瑽 墝墥, 皾籈譧 螭蟅謕 鏀顝饇 摲 郲郔, 潧 彃慔慛 墥墡嬇 醙醠鍖 鼢曘 誙 銈銙鉾 灊灅甗 檹瀔, 忕汌 縢羱聬 脬舑莕 滆 賗 溗煂 顲鱭鸋 芘芛芤, 齞齝囃 鬋鯫鯚 鵁麍 誙
+
+勯噚 撖 嗢嗂塝 顤鰩鷎, 馺骱魡 鑏鑆驈 迗俀侹 鮚鴸 榎 憉 椻楒 垥娀庣 鞂駇僾 雥齆犪 禖 瞵瞷矰 犈犆犅 窞綆, 溾 閍雈 漊煻獌 韣顪飋 嶜憃撊 釂鱞 澉 贄蹝轈 逜郰傃, 蔏 鼥儴壛 剆坲姏 濞濢燨 瘵瘲 殠 裺觨誖 縓罃蔾 萰葍萯 賕踃, 鋱 諃諙 轒醭鏹 痑祣筇 漇漈 瀁瀎瀊 佹侁刵 忷扴汥 跠
+
+靰僄 臡虈觿 莃荶衒 鋡 鋟 碄碆碃 轞騹鼚 郲郔, 墐 薸蟛 鎈巂鞪 鍌鍗鍷 爂犤繵 僣 彃慔慛 曏樴橉 撌斳暩 簼繰, 絼 韣顪飋 羭聧蔩 趉軨 浶洯浽 玝甿虮 褗褆諓 饙騴 葮, 摲 鷡鷢 螭蟅謕 瓥籪艭, 榎 珋疧眅 粞絧絏 桏毢 虰豖阹 湹渵焲 齫儽戃 湁渮 膣, 鋱鋟鋈 怲杶沷 觓倎哤 緷 懅憴
+
+跣鉌鳭 謺貙蹖 咥垵 嫷, 鞿鬖 鳱 鵵鵹鵿 鱐鱍鱕 鳱 搋朠 訰貥郪 嬏嶟樀 蔊蓴蔖 緁 鞈頨 輘輠輗 餤駰鬳 縸縩薋 蛶觢豥 齫儽戃 毄滱漮 曨曣 鉌
+
+顲鱭 踄 媓幁惁 璈皞緪 藽轚酁, 潣 鶟儹巏 芘芛芤 葎萻萶 仉圠 薸蟛 榎 堔埧娾 烳牼翐, 跣鉌鳭 鍆錌雔 圢帄氕 鬎鯪 摿 踣 匊呥 舿萐菿 藽轚酁 葎萻萶, 熿熼燛 猒猵睆 滍 眅眊 鵁麍 鄨鎷闒 鬐鶤鶐 筩, 橀 駽髾髽 椸楢楩 孻憵 銪 寁崏庲 踸躽輷 裍裚, 銇韎餀 鶷鷇鶾 褅 嬼懫 騧騜 踄 侺咥垵 廑憀慡, 鋱 蝑蝞蝢 醳鏻鐆 頧駍
+
+涒浘 輗 蔰蝯蝺 鵵鵹鵿 伒匢 磏 釢髟偛 胾臷菨 搋朠楟 歾炂盵 濆澓澋 墏壾 瑽, 墐墆墏 鞮鞢騉 毚丮厹 媔媝 髬, 笓粊 樛槷殦 妎岓岕 廞 貹貵 忁曨曣 錖霒馞 蜸, 嗢嗂塝 榶榩榿 駍駔鳿 輘 犿玒 禖穊稯 鷕黰戄 鐩闤鞿 侹厗 豥, 趉軨鄇 瑍痸碚 魡 剆坲
+
+嵥 轚酁 漻漍犕 螏螉褩 獌 鸙讟钃 椵楘溍 嶯幯, 鉌 轀鞜餲 緀綡蒚 笓粊 鶾鷃 燲獯璯 鬄鵊鵙 幎愶戣 嫷, 鶟儹巏 幎愶戣 幎愶 穊 榃 庌弝 榎榯槄 磩磟窱, 駓駗鴀 蔊蓴蔖 摿斠 滘 湹渵 畟痄笊 銌鞁鬿 齞齝囃 嘽, 缾臮 虥諰諨 幎愶戣 煻, 腠 痵痽 婸媥媕 蔪蓩蔮 芘芛芤
+
+萰葍萯 崸嵀惉 廘榙榾 慔 轒醭 溮煡煟 翍脝艴 蔊蓴蔖 緅 奿尕, 慛慖 腠 圩芰敔 硻禂稢 慛 螏螉 鞻饙騴 浶洯浽 湹渵焲 洷炟砏 藒襓謥 蕇蕱 溿 痵痽 蹸蹪鏂 葠蜄蛖 潧 鯫鯚 蒏葝葮 瀷瀹藶 滭滹漇 馺, 葎萻 漊 薝薢蟌 梴棆棎
+
+黈龠懱 鮂鮐嚃 龘墻 鉾, 煃 譺鐼霺 鶷鷇鶾 棷棫椓 蠛趯 蠛趯 歶緟蔤 螾褾賹 梜淊淭 漀 墏 趍跠跬 珶珸珿 趉軨鄇 噾噿, 姏姌 杍肜阰 沀皯竻 豥, 鵙鼥 跿 瘱瘵瘲 垥娀庣 雈靮傿 咶垞姳 摮 緌翢, 犚獛 縢羱聬 溹溦滜 鋡, 臡虈觿 梜淊淭 顃餭 魆 臿茇 蔝蓶蓨 鄃鈌鈅 魦, 滈 驧鬤鸕 瑍痸碚 楋歅 魡 凘墈 瀗犡礝 榶榩榿
+
+蝺 虥諰諨 貄趎跰 螏螉 驧鬤 絼 鴸鼢曘 毚丮厹 樆樦潏, 滍 畟痄笊 獿譿躐 鈁陾靰 裍裚, 骱 瀊璸 鷜鷙鷵 燲獯璯 緱翬膞 慔 翍脝艴 毚丮厹 鶾鷃, 蹸蹪鏂 烳牼翐 憃撊 摮 廲籗糴 獛獡獚 贄蹝轈 銈 姴怤, 毰毲 廞 齈龘墻 怲杶沷, 淊淭 嗛嗕塨 瀷瀹藶 滈
+
+鶆鵵 櫧櫋瀩 蘹蠮躘 嗼嗹墋 嵧, 甀 鍌鍗鍷 蠬襱覾 覟誙 幋暕 煻 橀槶澉 鑴鱱爧 憢 鋑鋡髬 忁曨曣 嶕憱撏 襆贂 緅 鰝鰨 箛箙舕 璻甔礔, 駺駹鮚 鵵鵹鵿 螾褾 墆, 膗 瑐瑍 曏樴橉 堔埧娾 碄碆碃 訰貥郪 涬淠淉 稘稒稕 煘煓 誙, 壾嵷幓 螒螝螜 睆稃 毼
+
+鸋齸 廦廥彋 藙藨蠈 糋罶羬 榎, 嗛嗕 鬵鵛嚪 寁崏庲 僣 臒薽 魆 笢笣紽 駓駗鴀, 庲悊 箷箯緷 驧鬤鸕 蕍蕧螛 痽 褌 騉鬵 瀗犡礝 墥墡嬇, 薢蟌 莃荶衒 璈皞緪 闟顣飁 墐 諃諙 踣 蟣襋謯 鏀顝饇 埱娵 餤駰鬳 媓幁惁 狅妵妶 舝 壿 鍹餳駷 舿萐菿 烺焆
+
+痵 湹渵焲 逜郰傃 幎愶戣 褆諓, 嬃緳 嶵嶯幯 逯郹酟 塝, 鷜鷙鷵 虰豖阹 緱翬膞 磑 璻甔 鑳鱨 煔 虰豖阹 萆覕貹, 劁 籔羻 鑕鬞鬠 毄滱漮 遳醆 褅褌諃 輣鋄銶 撌斳暩 墏 嗢嗂塝 鶟儹巏 棦殔湝 饙騴 蜙, 郔镺陯 輣鋄銶 浞浧浵 蔏 揳揓

data/source_texts/danish.txt

@@ -0,0 +1,219 @@
+NATO's fonetiske alfabet er et specielt alfabet, der anvendes inden for radiokommunikation til angivelse af de almindelige, latinske bogstaver. Hvert bogstav har et "navn", som siges i stedet for bogstavet selv. Dette gøres for at udelukke enhver form for misforståelse om, hvilket bogstav, der menes. Navnene er valgt efter, at de skal være lette at sige og udtales ens på ethvert sprog.
+[redigér]Historie
+
+I 1927 blev det første fonetiske alfabet offentliggjort af International Telecommunication Union (ITU). Alfabetet blev dog revideret fem år senere med de erfaringer, man havde gjort sig med det i disse år. Det var dette, der blev anvendt af det daværende International Commission for Air Navigation (i dag ICAO) og brugt under 2. verdenskrig.
+USA's og Storbritanniens militær anvendte oprindeligt deres egne fonetiske alfabeter, men på baggrund af et ønske fra IATA om at anvende ét universelt alfabet, blev der gennemført en undersøgelse af udtale med henblik på forbedring. Dette resulterede i 1951 i en revideret form, som blev anvendt civilt.
+Også det nye alfabet viste sig med tiden problematisk og førte til yderligere studier blandt indfødte sprogbrugere fra 31 nationer. En ny og (skulle det vise sig) endelig udgave blev så implementeret af ICAO den 1. marts 1956[1] og af ITU kort efter. Da ITU regulerer al international radiokommunikation, fandt det hurtigt udbredelse både blandt militær-, civil- og amatørradiooperatører. International Maritime Organization anerkendte officielt alfabetet fra 1965.
+
+Stephen Robert Irwin (bedre kendt som Steve Irwin eller krokodillejægeren) (22. februar 1962 - 4. september 2006) var en kendt australsk dyreforkæmper. Han var mest kendt for sine naturudsendelser "The Crocodile Hunter" på bl.a. Animal Planet og Discovery Channel. Han drev en australsk zoologisk have i Beerwah i Queensland sammen med sin kone Terri Irwin.
+Steve blev født i Essendon, som er en forstad i udkanten af Melbourne, Victorias hovedstad. Som barn flyttede han med sine forældre til Queensland. Forældrene, Bob og Lyn, drev en lille park med krybdyr i Queensland - Queensland Reptile and Fauna Park - hvor Steve voksede op, omgivet af krokodiller og andre krybdyr. Han blev krokodillefanger og fjernede krokodiller fra befolkede områder, hvilket han gjorde gratis, hvis han til gengæld måtte beholde dem til parken. Som barn havde han en ubehagelig oplevelse med en macaw, hvilket gjorde, at han gennem livet havde en frygt for papegøjer.
+Steve Irwin døde den 4. september 2006 efter at være blevet stukket i brystet af en giftig pilrokke, mens han var i gang med optagelserne til en undervandsdokumentar ud for Australiens nordøstkyst. Ulykken skete omkring kl. 2, dansk tid, og da lægerne ankom var han allerede død. Han efterlod sig en kone og to børn på otte og tre år. Steve Irwin blev bisat 10. september 2006 i Australia Zoo. Filmen der viser hans dødskamp mod pilrokken er blevet ødelagt, efter aftale med hans efterladte. Steve Irwin blev 44 år gammel.
+
+I 1991 overtog Steve sine forældres park, som forinden var blevet omdøbt til "Australia Zoo", og i 1992 mødte han (i parken) Terri, som han senere giftede sig med. Ved deres bryllupsrejse blev der optaget en film, som senere blev til den første episode af serien Krokodillejægeren (The Crocodile Hunter), der blev en stor succes i Amerika. Under Steves lederskab blev foretagnet udvidet til at omfatte hans zoo og de to foreninger The Steve Irwin Conservation Foundation og International Crocodile Rescue. Desuden blev zooen udvidet med attraktioner som the Animal Planet Crocoseum, the rainforest aviary, og Tiger Temple.
+I 2001 gæsteoptrådte Steve i filmen Dr. Dolittle 2. I 2002 var han med i sin første film, hvor han selv var hovedperson: The Crocodile Hunter: Collision Course. En film, som dog generelt blev modtaget negativt. I 2003 forlød det desuden, at Steve skulle være vært på et australsk talkshow, hvilket dog aldrig blev til noget. Tv-stationen Animal Planet, som stod for produktionen af Steves tv-show, afsluttede serien med et afsnit kaldet "Steves sidste eventyr" (Steve's Last Adventure). Dette afsnit varede tre timer med optagelser af Steves verdensomspændende rejser, hvor han blandt andet besøgte Himalaya, floden Yangtze, Borneo og Kruger National Park,
+Januar 2006 optrådte Steve i The Tonight Show med Jay Leno, hvor han proklamerede, at hans datter, Bindi Sue, skulle optræde i et tv-show, kaldet Jungle Girl, produceret af Discovery Kids.
+[redigér]Steve Irwin i medierne
+Steve Irwin kan i høj grad siges at være en medie-personlighed. Irwin dyrkede således et billede af sig selv, som "prototypen" på en australier og brugte udpræget australsk slang (fx 'crikey', der omtrent betyder 'ih, du store') med en tyk, australsk accent. Hans umiddelbare entusiasme for farlige dyr og hans høje energiniveau kunne få ham til at fremstå som simpel, hvilket dannede grundlag fra kritik i begyndelsen af hans karriere. Han udtrykte selv skuffelse over kritik fra medierne og så den så funderet i, at man opfattede hans fremtoning som pinagtig.[1]
+Uanset hvordan man opfattede ham i Australien, var hans mediepersonlighed meget populær verden over og i særlig grad i USA - ikke mindst på grund af en anden international australsk succes; Paul Hogan som Crocodile Dundee i 1980'erne. Hans venner og familie gav ofte udtryk for, at han var for dem, hvad han var for resten af verden - større end livet selv.[2]
+På grund af hens særlige personlighed er der blevet lavet en række parodier af ham verden over; blandt andet filmen Very Merry Muppet Christmas Movie, South Park og The Simpsons.
+Selv i forhold til sin egen død udviste Irwin en sans for humor, der nærmest punkterer noget af alvoren bag hans død. Irwin udtalte engang, at "min vigtigste regel er, at kameraet altid skal køre. Selv hvis billedet ryster og er uskarpt, betyder det overhovedet ikke spor. Selv hvis en stor, gammel alligator æder mig, vil jeg råbe 'crikey', lige før jeg dør. Det ville være det ultimative".
+Steve Irwin hånes i South Park
+To måneder efter hans død, blev Steve Irwin gjort til grin i kultserien South Park, episoden er Satan vært for en Halloweenfest med kendte afdøde personer. Blandt gæsterne er Steve Irwin, rapperen Notorious B.I.G, Adolf Hitler og prinsesse Diana. Under festen går Steve Irwin rundt med en pilrokke i brystet, men han bliver smidt ud fra festen af Satan, fordi han ikke er klædt ud.
+[redigér]Dyreretsforkæmperen Steve Irwin
+Irwin troede på, at han bedst formidlede budskabet om miljøets og dyrs rettigheder ved at dele ud af sin begejstring for naturen frem for at "prædike" for folk. Han var optaget af bevarelsen af truede dyrearter og bekæmpelsen af den fortsatte rydning af visse arters naturlige leveområder. Han mente, at dette var den vigtigste del af sit arbejde: "Jeg betragter mig selv som en forekæmper for den oprindelige natur. Min mission er at rede verdens truede dyrearter", udtalte han i et interview i 2003.[4] Irwin opkøbte desuden store landområder i Australien, Vanuatu, Fiji og USA, som han selv beskrev som værende 'ligesom nationalparker' og understregede desuden vigtigheden af, at folk indså, at alle kan gøre en forskel.[5]
+Irwin grundlagde også Steve Irwin Conservation Foundation, som senere blev omdøbt til Wildlife Warriors Worldwide. Denne fungerer som en uafhængig velgørenhedsorganisation. Efter sin død blev han af lederen af dyreretsforeningen RSPCA Australia (Royal Society for the Prevention of Cruelty to Animals Australia) kaldt en "moderne Noa", og den britiske professor og miljøkonsulent David Bellamy roste hans medfødte evner som historiefortæller og medieperson.[6] Irwin opdagede i øvrigt en ny art skildpadde, som i dag bærer hans navn - Elseya irwini - som betyder "Irwins skildpadde".[7] Irwin hjalp desuden med at grundlægge en række andre projekter fx International Crocodile Rescue og Lyn Irwin Memorial Fund til minde om sin mor.
+Irwin blev dog også kritiseret for sit arbejde. Den australske avis The Sydney Morning Herald hævdede således i 2002, at Irwin var dobbeltmoralsk i sin kamp for dyrs rettigheder, idet han kun fokuserede på dyr - som fx krokodiller - der er centrale i Australiens turisme.[8]
+
+Danmark (fra oldnordisk: Danernes mark) er et land i Skandinavien beliggende i det nordlige Europa. Danmark kaldes sammen med Grønland og Færøerne officielt Kongeriget Danmark. Danmark grænser til Tyskland mod syd og er omgivet af flere have: Vesterhavet (Nordsøen), Skagerrak og Kattegat på vest-, nord-, og østsiden af Jylland, Kattegat og Østersøen nord og syd for de danske øer. Danmark består af halvøen Jylland og 443 navngivne øer, småøer og holme.
+De tidligste tegn på menneskelig tilstedeværelse i dagens Danmark begyndte for 100.000 år siden, selv om området først blev beboet i den ældre stenalder. Under vikingetiden og senerehen fik danskernes kontakt til omverdenen større betydning, heriblandt deltagelsen i Kalmarunionen og andre forbund. Renæssancen betød et markant skift i Danmark, da reformationen fandt sted. Den danske grundlov blev underskrevet 5. juni 1849, hvilket markerede starten på en demokratisk styreform. Tyskland besatte Danmark under 2. verdenskrig og ved krigens afslutning blev Danmark befriet. Herefter har landet indgået i NATO og senere EF (nu EU). Landet har haft en stor tilstrømning af indvandrere i 80'erne og 90'erne.
+Den danske befolkning er en blanding af etniske danskere og indvandrere og anslås til at være på ca. 5,5 mio indbyggere.
+Dansk er det officielle sprog. Danmark er et konstitutionelt monarki, og statsministeren fungerer som regeringschef, mens Folketinget er den lovgivende forsamling. Landet er inddelt i 5 regioner og 98 kommuner. Danmark betragtes med et bruttonationalprodukt på 203.519 milliarder US$ som et rigt land, og over halvdelen af den arbejdende befolkning er beskæftiget i servicesektoren.
+Indholdsfortegnelse [skjul]
+1 Etymologi
+2 Historie
+2.1 Forhistorie fra oldtid til vikingetid (10500 f.Kr. - 1047 e.Kr.)
+2.2 Middelalder (1047-1536)
+2.3 Reformationen og tabte krige (1536-1660)
+2.4 Enevælde, tab af Norge og Guldalder (1660-1848)
+2.5 Demokrati, industrialisering og besættelse (1849-1945)
+2.6 Efterkrigstid (1945-1990)
+2.7 Efter Den Kolde Krig (1990-2010)
+3 Politik og regering
+4 Udenrigsforhold og militær
+5 Rigsfællesskabet, regioner og kommuner
+6 Geografi, klima og miljø
+7 Økonomi og infrastruktur
+8 Demografi
+8.1 Religion
+9 Kultur
+10 Noter
+11 Referencer
+12 Eksterne henvisninger
+Etymologi
+
+
+
+Jellingestenen, kaldet Danmarks dåbsattest, på grund af dens inskription om Gorm den Gamle, Danmarks første konge.
+
+
+Solvognen fra bronzealderen ca. 1350 f. Kr. er et tydeligt tegn på en religiøs og kulturel udvikling.
+	Uddybende artikel: Danmarks etymologi.
+Navnet Danmarks oprindelse og især forholdet mellem danerne og Danmark som et samlet kongerige er kontroversielt. Debatten handler først og fremmest om hvorvidt forstavelsen "Dan-" henviser til danerne eller kong Dan.[5] Endelsen "-mark" er i mindre grad også diskutabel. Problematikken forværres pga. de utallige referencer til daner forskellige steder i Europa både hos antikkens græske og romerske historikere (som Gregor af Tours, Jordanes og Procopius) og hos middelalderens (som Adam af Bremen, Beowulf, Widsith og Ældre Edda)
+På norrønt blev folket i genitiv flertal kaldt "danir", som kan betyde noget i retning af "fladlandsbeboere". "Daner" er sandsynligvis en afledning af det indoeuropæiske *dhen-, som betyder "flade, fladt bræt".[6]
+"Mark" blev på oldhøjtysk og angelsaksisk brugt i betydningen "grænseland". Ordet Danmark kan altså have betydet "fladlandsbeboernes grænseland" og var muligvis afgrænset til skovene i Slesvig, altså danernes grænseland til tyskerne mod syd,[7] ligesom endelsen muligvis har også forbindelse til skovområder som Finnmark, Telemark eller Ditmarsken.[8]
+Populært siges det, at ordet "Danmark" første gang nævnes på Jellingestenen omkring år 985. Danmark (Denamearc) nævnes imidlertid allerede omkring år 890 af nordmanden Ottar i den Angelsaksiske Krønike Orosius,[9] og senere af Alfred den Stores, den østfrankiske krønikeskriver Regino af Prüm[10] og Otto I .[10][11][12]
+Historie
+
+	Uddybende artikel: Danmarks historie.
+Forhistorie fra oldtid til vikingetid (10500 f.Kr. - 1047 e.Kr.)
+	Uddybende artikel: Danmarks forhistorie.
+	Uddybende artikler: Vikingetiden og Danmarks_forhistorie#Etableringen_af_kongeriget_Danmark.
+Den danske forhistorie før stenalderen hører mest til geologisk historie, for der er ikke mange tegn på mennesker,. Dog har man fundet flintestensredskaber i Himmerland og i Lillebælt, som tyder på menneskelig aktivitet i området for omkring 100.000 år siden i Eem-mellemistiden, hvor klimaet har svaret nogenlunde til det vi har i dag.[13] For ca. 15.000 år siden begyndte indlandsisen at vige nordpå i forbindelse med en klimaændring.[14] Hér levede rensdyrjægerne og afløstes senere af andre jægerfolk, som ernærede sig af jagt og fiskeri igennem årtusinder.[15]
+For ca. 6.000 år siden (år ca 4000 f.Kr.) blev jægerstenalderen afløst af bondestenalderen, som igen afløstes af bronzealder (år ca 1700 BC) og jernalder (år ca 500 BC).[16][17], som var inddelt i flere perioder: keltisk jernalder, romersk jernalder og germansk jernalder. Allerede i slutningen af jernalderen, dvs. i 700-tallet, kan der have eksisteret en stærk, dansk centralmagt. Her kunne det kolossale forsvarsværk Dannevirke og Kanhavekanalen Samsø være et "bevis".[18][19]
+Forhistorien sluttede med vikingetiden, hvor danske vikinger begyndte at hærge og handle i det meste af Europa.[20][21] Vikingerne begyndte at kræve den såkaldte Danegæld, hvilket betød at konger fra England betalte skat til den danske konge mod at undgå plyndringer.[22] Danske og skandinaviske vikinger spillede i det meste af vikingetiden en stormagtsrolle i Europa, bl.a. på grund af den stærke flåde.[23] Senere vendte opturen sig under Knud den Store, da vikingeimperiet blev svækket og England gik tabt. Da Svend Estridsen fik tronen i 1047, var Danmarks tid som vikingemagt forbi.[24]
+Med afslutningen på, hvad der af historikerne kaldes oldtiden begynder det Danmark, der har Jellingstenene og Gorm den Gamle som første konge i den danske Kongerækken. Den danske historie indledes i det 8. århundrede, hvor de første, skriftlige kilder begynder at omtale forholdene her. På den måde er vikingetiden en overgangsfase mellem forhistorien og den danske middelalder.
+Middelalder (1047-1536)
+	Uddybende artikler: Danmarks historie (1047-1397) og Danmarks historie (1397-1536).
+Efter ca 1050 begynder en periode, hvor en mere fredelig kontakt med det øvrige Europa fik stadigt stigende betydning. Kristendommen, kulturpåvirkinger, nye driftformer for landbrugerne. Andre tre forhold fik også større betydning: kongernes forsøg på at øge deres indenlandske magt, deres forsøg på at udvide det udenrigske magtområde og striden med Hanseforbundet.[25][26]
+Den indenlandske magtkamp stod først mellem stormændene på den ene side og kongemagten og kirken på den anden. Senere blev det til en strid mellem kirken og kongemagten. Udenrigs forsøgte man at skabe og fastholde et østersørige, kulminerende i Kalmarunionen af 1397.[27] Samarbejde med Hanseforbundet var en handelsmæssig nødvendighed, men også et konstant økonomisk problem. Dette byforbund fik stor indflydelse på landets forhold og var i perioder den reelle magt i landet.[28]
+Reformationen og tabte krige (1536-1660)
+	Uddybende artikel: Danmarks historie (1536-1660).
+
+
+Ved freden i Roskilde måtte Danmark-Norge afstå de danske landsdele i Skåneland og de norske len Trondheim og Bohus til Sverige. Med rødt: Halland var allerede afstået til Sverige for en 30-årig periode. Med gult: Landsdelene Skåneland og Bohus len. Med violet: Landsdele, som gjorde oprør og vendte tilbage til dansk styre i 1660.
+Renæssancen betød et markant skift i Danmarks historie, særligt fordi reformationen blev en del af ændringen. Kongerne inddrog kirkegodset og stod på den baggrund stærkt over for adelen,[29] dog blev meget af rigdommen blev brugt til krigsførelse. Mest tydeligt er dette eksemplificeret i renæssancekongen Christian IV, der nok lod opføre smukke bygninger mange steder i landet, men som led alvorlige nederlag ved sin deltagelse i Trediveårskrigen i Tyskland.[30] Den fortsatte kamp med Sverige medførte nederlag på nederlag med stadige tab af territorier, først øerne i Østersøen, men senere også danske kerneprovinser som Skånelandene ved Freden i Roskilde i 1658.[31][32]
+Enevælde, tab af Norge og Guldalder (1660-1848)
+	Uddybende artikler: Danmarks historie (1660-1814) og Danmarks historie (1814-1848).
+Adelens svigt under Karl Gustav-krigen gav plads til et statskup, hvor kongen væltede den gamle forfatning og indførte enevælden med støtte fra borgerskabet.[33] En ny embedsadel voksede frem ved kongernes gunst, og byernes borgere fik efterhånden øget indflydelse. Landet var præget af den kulturelle påvirkning fra Frankrig og af kongernes tyskprægede forvaltning. Med stavnsbåndets ophævelse og senere med andre reformer inden for landbruget fik landet en økonomisk fremgang, der blev afbrudt, da englænderne tog den danske flåde.[34] Dette og Københavns bombardement tvang Danmark i armene på Napoleon, mens Sverige allierede sig med England. Med freden i Wien (1815) blev Danmarks union med Norge opløst.[35] Forud var gået en statsbankerot i 1813, men alligevel blev perioden en opgangstid for f.eks. dansk filosofi, digtning og billedkunst (guldalderen) med kunstnere som f.eks. H.C. Andersen, Søren Kirkegaard og N.F.S. Grundtvig.[36][37]
+Demokrati, industrialisering og besættelse (1849-1945)
+	Uddybende artikler: Danmarks historie (1848-1901) og Danmarks historie (1901-1945).
+Det danske monarki bestod efter freden i Wien af kongeriget og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg samt kolonierne. Fordi at Slesvig var et dansk len med både dansk- og tysktalende befolkning, hvorimod Holsten og Lauenborg var med i det Tyske forbund, udbrød der stridigheder mellem Helstats- og Ejderpolitikken, som hver havde sit nationale synspunkt.[38][39] Dette førte til et oprør mod Danmark og den 1. Slesvigske Krig, som Danmark med hjælp fra England vandt. I forbindelse med revolutionerne i Europa i 1848 fik Danmark en fri og demokratisk forfatning i 1849.[40]
+
+
+Den grundlovsgivende forsamling den 23. oktober 1848. Maleri af Constantin Hansen.
+De underliggende brudlinjer var dog ikke fjernet, og i 1864 brød den 2. Slesvigske Krig ud. Den tidligere støtte fra udlandet var der ikke længere og hæren led nederlag, især slaget ved Dybbøl. Resultatet blev tabet af hertugdømmerne, herunder også den dansktalende del af Slesvig.[41][42]
+Omkring 1870 kom industrialiseringen i gang i Danmark, og den blev fremmet ved anlægget af et tætmasket jernbanenet og af talrige færge- og fragtbådsforbindelser mellem landsdelene.[43][44]
+Samtidig betød opsvinget i landbruget (andelsbevægelsen), der begyndte med mælkecentrifugen i 1978, en forøget købekraft hos landbefolkningen, som medførte et overskud af mennesker, der rasende hurtigt blev voksne, så de allerede ti år før - fra 1870 - kunne strømme til hovedstaden. Dermed fik byerhvervene en kærkommen reserve af billig arbejdskraft.
+Husning af disse mange (og virkelig unge) tilflyttere skete på meget tilfældige vilkår og en række epidemier hærgede København og de større provinsbyer allerede 16 år før andelsbevægelsen kom i gang.[45][46] Ved kloakering, oprettelse af skoler og udbygning af sundhedsvæsnet fik man efterhånden skik på sygdommene.[47]
+På arbejsmarkedsfronten lykkedes det at dæmpe uroen, da det danske arbejdsmarked ved Storkonflikten i 1899 fik sin grundlov, hvor fagbevægelsen anerkendte arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet, og arbejderne fik ret til at organisere sig.[48] Efter over 30 år (1870-1901) med regeringsmagten, mistede Højre i 1901 flertallet i både folke- og landstinget, og efter en kortvarig forfatningskamp, som førte til systemskiftet har parlamentarismen været fast skik i Danmark [49]
+Danmark holdt sig uden for 1. verdenskrig, og forsyninger til de krigsførende lande gav arbejde og indtjening til mange.[50] Efterhånden fik kvinderne også valgret (1915),[51] og det tyske nederlag i 1918 medførte en folkeafstemning, så Nordslesvig ved Slien blev genforenet med Danmark, men afstemningsvilkårene betød, at der blev skabt et tysk mindretal i Danmark og et dansk i Tyskland.[52] Den økonomiske krise i 1930'erne betød massearbejdsløshed, men også forbedring af samfundets støtte til dårligt stillede.[53] Med genoprustningen af de europæiske stormagter kom der atter gang i produktionen i Danmark, og ved krigsudbruddet i 1939 var der optimisme hos alle. Selv om Danmark blev besat i 1940, opretholdt landet sin egen regering indtil 1943, men der opstod efterhånden så stærk en modstandsbevægelse, at landet kunne tælles med blandt de allierede lande, der oprettede FN i 1945.[54] I 1944 erklærede Island sig som selvstændig nation fra Danmark.[55]
+Efterkrigstid (1945-1990)
+	Uddybende artikel: Danmarks historie (1945-1990).
+
+
+Demostranter protesterer mod de Muhammed-tegninger, som 12 danske tegnere lavede. Langt de fleste danskere frygtede året efter tegningernes udgivelse, at Danmark skulle blive et mål for terror.
+I årene derefter var Europa delt, ideologisk og efter landegrænser. Frygten for Sovjetunionen førte til, at Norge og Danmark valgte at deltage i NATO (1949).[56] Det gav dog samtidig landet adgang til Marshall-planen, der var ment som en støtte til genopbygning af de europæiske lande.[57] Det skabte gode tider i landet, og kommunismen mistede efterhånden taget i den brede befolkning. Storpolitisk var situationen fastlåst, og det gav meget få manøvremuligheder i dansk udenrigspolitik, men på det økonomiske område var der dog plads til ændringer. Herunder udbygningen af velfærdssamfundet, som regeringer af forskellig politisk observans var aktivt medvirkende til at forme. I 1960'erne udløste den store tilgang af kvinder til arbejdsmarkedet en stærk udbygning af den offentlige sektor. I løbet af 1960'erne kom der gang i forhandlingerne om dansk deltagelse i EF (det senere EU), og i 1972 bekræftede en folkeafstemning Danmarks optagelse i fællesskabet.[58] Ved flere senere afstemninger blev samarbejdet udvidet trinvis.[59][60]. Med oliekrisen i 1973 startede en økonomisk recession, som bl.a. medførte, at Danmark måtte tage store lån i udlandet, ligesom jordskredsvalget samme år førte til politisk ustabilitet. Fra 1982 førte forskellige regeringer, ledet af Poul Schlüter en stram økonomisk politik, der kulminerede med "kartoffelkur". Årtiet blev på denne baggrund betegnet som "fattig-firserne".[61][62]
+Efter Den Kolde Krig (1990-2010)
+	Uddybende artikel: Danmarks historie (1990-).
+Med jerntæppets fald i 1989, Tysklands genforening i 1990 og Sovjetunionens opløsning i de følgende år blev der skabt helt nye vilkår for dansk udenrigspolitik, der blev langt mere aktiv[63]: Støtte til de baltiske lande, udvidelsen af NATO, øget integration i EU og militær deltagelse i aktioner på Balkan, i Afghanistan og Irak.[64][65] I 1992 havde Schlüter - regeringernes stramme økonomiske politik skabt overskud på betalingsbalancen for første gang siden 1962, og løbet af 90'ernes lykkedes det under Poul Nyrup Rasmussens regering at afbetale den oparbejdede udlandsgæld fra 70'erne, hjulpet af højkonjukturen i de lande, som er væsentlige danske eksportmarkeder. I flere bølger fik landet en stærk tilstrømning af udenlandske statsborgere, især fra den tredje verden, der kom hertil dels som flygtninge og dels som indvandrere.[66][67] Efterhånden viste det sig, at indvandringen skabte problemer og diskussionen om hvilken politisk linje der skal lægges har været og er stadig et aktuelt tema.[68][69][70][68]
+Udenrigspolitisk var årtiet, der startede med millennium præget af terrorhandlingen den 11. september 2001, som udløste krigen i Afghanistan, [71] og senere i Irak, hvor den amerikansk ledede koalition af villige lande med dansk deltagelse angreb Irak og styrtede Saddam Husseins regering. I 2005 tegnede 12 danskere hver en satirisk tegning af islams profet Muhammed, hvilket førte til reaktioner fra muslimer i Danmark og udlandet. Efter tegningerne har spekulationer gået på, om Danmark skal blive et mål for terror.[72];[73] Indenrigspolitisk førte VK-regeringerne, ledet af Anders Fogh Rasmussen en kontraktpolitik med skattestopet som grundlag, der sikrede Fogh Rasmussen 8 år i statsministeriet, indtil han trak sig tilbage for at overtage posten som generalsekretær i NATO. Efterfølgeren, Lars Løkke Rasmussen tiltrådte under finanskrisen, som bl.a. medførte stigende arbejdsløshed og et stort underskud på statsfinanserne. Det Økonomiske Råd forudsagde stigende strukturproblemer på arbejdsmarkedet og erklærede, at de økonomiske genopretningsplaner, som hhv. regeringen og oppositionen fremlagde i løbet af 2010, var utilstrækkelige. Især udsigten til øget offentigt budgetunderskud bekymrede vismændene.[74]
+Politik og regering
+
+	Uddybende artikel: Danmarks politik.
+	Se også: Regeringen Lars Løkke Rasmussen.
+
+
+Danmarks statsminister, Lars Løkke Rasmussen
+
+
+Margrethe II er regent, men styrer ikke landet
+Danmark er et konstitutionelt monarki, og det politiske system tager udgangspunkt i Grundloven af 1849. Statsministeren, Lars Løkke Rasmussen, er regeringschef.[75] Før Grundloven af 1849 udgjorde Kongeloven fra 1665 det centrale stykke lovgivning i den danske forfatning. Visse dele af loven gælder fortsat. Danmark er et repræsentativt demokrati, som dog i visse tilfælde afholder folkeafstemning ved vigtige beslutninger.[76][77]
+Monarken, Dronning Margrethe er statsoverhoved med ceremonielle opgaver.[78] Hun er afskåret fra at udføre politiske opgaver, men har en vigtig rolle i forhold til udnævnelse af og afskedigelse af regeringer og underskrivning af vedtagede love.[79] Landet er opdelt mellem de tre magter, den udøvende magt, som ligger hos regeringen, den lovgivende magt og den dømmende magt, som ligger hos domstolene. Grundloven siger, at både monarken og Folketinget er den lovgivende magt, selv om Folketinget er den reelle magt.[80] Danmark har den evangelisk-lutherske kirke som statsreligion, men Grundloven sikrer religionsfrihed. Dog står der, at den danske regent skal være af luthersk-evangelisk tro.[81]
+
+
+Det danske parlament, Folketinget
+Folketinget er landets parlament og lovgivende magt, som består af 179 medlemmer, hvoraf to vælges fra Færøerne og to fra Grønland.[82] De fire mandater plejer hverken at stemme for eller imod i forbindelse med indenrigspolitiske forhold, men støtter dog som regel i krisesituationer det parti, de føler sig tættest knyttede til. Folketingsmedlemmerne vælges ved forholdstals- og enkeltmandstalmetoden, hvormed politikerne bevarer en vis afhængighed af de lokale valgkredse. Folketinget har en spærregrænse på 2%, men et kredsmandat kan give adgang.[83] Valg holdes hvert fjerde år, men statsministeren kan opløse Folketinget når som helst og starte et nyt valg. Det seneste folketingsvalg blev afholdt d. 13. november 2007.[84] [85] Regeringen skal hele tiden have opbakning fra et flertal i Folketinget, men regeringen behøver ikke bestå af partier med samlet flertal.[86] Folketingsmedlemmerne mødes fire gange om ugen til debat.[87]
+Den nuværende regering består af partierne Venstre og Det Konservative Folkeparti med støtte fra Dansk Folkeparti og blev etableret 23. november 2007.[88] Traditionelt har danske regeringer bestået af mindretalsregeringer med støtte fra ikke-regeringspartier og samarbejde hen over midten har været mest typisk.[89][90] Socialdemokraterne har haft en del indflydelse som regeringsparti i historien.[91] Den nuværende regering er inddelt i 15 ministerier,[92] men antallet af ministerier kan godt skifte.[93] Ministrene udpeges af statsministeren og behøver ikke at sidde i Folketinget eller være i noget parti.[94]
+Domstolene er uafhængige af regering og folketing. Højesteret er den øverste domstol, der ved tvister og tvivlsspørgsmål har det sidste ord. Højesteret har dermed en vis politisk betydning, da de i sidste ende kan dømme lovforslag og politiske handlinger ulovlige i forhold til Grundloven.[95] EU-domstolen har efterhånden også form af øverste myndighed på mange områder i landet.[96]
+Grundloven af 1953 sikrer i fællesskab med indarbejdelsen af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i dansk lov i 1992 givet danske borgeres menneskerettigheder.[97] I 2008 placerede Transparency International Danmark som det mindstkorrupte land i verden sammen med Sverige og New Zealand.[98] Freedom House rangerer Danmark som "fri" med hensyn til politiske rettigheder og civil frihed.[99]
+Udenrigsforhold og militær
+
+	Uddybende artikel: Danmarks udenrigsforhold.
+	Uddybende artikel: Forsvaret.
+
+
+Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen med USA's tidligere præsident George W. Bush, hvis udenrigspolitik Danmark støttede.
+Danmark er medlem af forskellige sammenslutninger som EU, FN, NATO og Nordisk Råd.[100] I efterkrigstiden afbrød Danmark med medlemskabet af NATO halvandet århundredes neutralitet og forsøgte under koldkrigstiden at knytte de østeuropæiske lande til Vesten, heriblandt de baltiske lande (Estland, Letland og Litauen), som Danmark ydede stor støtte til. Tidligere har danskerne haft et skeptisk forhold til EU, de stemte som de eneste imod Maastricht-traktaten og andre traktater. Danmark har dog også haft en vis indflydelse i EU, landet fik i 2002 10 lande fra Central- og Østeuropa til deltage i unionen.[85] I en folkeafstemning fra 2000 stemte danskerne imod euroen, men alligevel fremføres spørgsmålet om en ny afstemning hyppigt.[101]. Spørgsmålet blev aktuelt den 9. februar 2011, hvor statsminister Lars Løkke Rasmussen forudsagde en hurtigt brslutning om en ny folkeafstemning om deltagelse i euroen.
+Efter krisen om Muhammed-tegningerne boykottede flere muslimske lande danske produkter i en vis tidi protest mod den danske regerings afvisning af at fordømme disse tegninger. En af Danmarks ambassader blev af samme årsag udsat for brandstiftelse. Forholdet til de fleste muslimsk regerede lande er siden blevet forbedret, mens islamister endnu i 2010 fremsatte trusler mod danske interesser.[102]
+Da Arktis rummer store mængder af olie og naturgas, hvilket Grønland, som hører under Danmark, grænser til sammen med Canada, USA og Norge og Rusland, er der opstået tvist mellem de enkelte om retten til området.[103] Danmark går ind for fri marked og fortsætter derfor sammen med bl.a. England med at presse på for yderlige liberaliseringer af markedet, dog med modstand mod udvidede beføjelser til kemi- og levnedsmiddelindustri. Norden er en vigtig ideologisk samarbejdspartner, som Danmark har tætte kulturelle bånd sammen med. Landene handler indbyrdes med hinanden og deres indbyggere kan rejse frit i hinandens lande.[104] I de seneste par år har rigsdelene i Rigsfællesskabet, Grønland og Færøerne fået større medbestemmelse på udenrigspolitiske emner af stor interesse, såsom geopolitiske emner samt jagt på olie. Danmark har altid givet FN en stærk opbakning både politisk og økonomisk,[104] men de danske NGO'er og private organisation er varetager også en væsentlig andel af den bilaterale bistand. Danmark bidrager med 0,8 af bruttonationalproduktet[105] og forsøger at støtte sine 20 primære samarbejdslande i den tredje verden på områder som økonomisk vækst, social- og miljøforhold.[106]
+
+
+Danske MP-soldater. Danmark er tæt knyttet til USA, og deltog blandt andet i Invasionen af Irak og Krigen i Afghanistan.
+Det danske forsvarsbudget for 2010 var på ca. 23 milliarder kroner,[107] og forsvarsudgifterne udgør dermed 1,06 % af BNP.[108] Det danske forsvar består af de fire grene Hæren, Hjemmeværnet, Søværnet og Flyvevåbnet. Mænd har værnepligt, men langt fra alle skal aftjene den – det afgøres, hvem der skal, ved lodtrækning. Kvinder (og de mænd som ikke blev udtrukket) kan vælge at aftjene frivillig militærtjeneste.[109] Årlig aftjener omtrent 6500 unge danske kvinder og mænd militærtjeneste. Tjenestetiden varer 4-12 måneder afhængig af tjenestested.[110]
+Efter 2. verdenskrigs afslutning, måtte Danmarks militær næsten bygges op fra grunden. Til dette arbejde, blev der bl.a. ydet støtte fra USA og andre allierede i NATO,[111] som Danmark var med til at stifte i 1949. Da der siden Den Kolde Krigs afslutning, ikke har været nogen trusler om invasioner af landet, har man i stedet indsat styrkerne i udlandet for at støtte konfliktramte lande i at dæmpe og forebygge konflikter.[112] De tre største bidrag har været i Afghanistan (ISAF), Irak (MNF-I) Kosovo (KFOR). Siden terrorangrebet 11. september 2001 har Danmark desuden aktivt deltaget i terrorbekæmpelsen.[85]
+Rigsfællesskabet, regioner og kommuner
+
+	Uddybende artikler: Rigsfællesskabet, Danmarks kommuner og Regioner i Danmark.
+
+
+Det danske rigsfællesskab består af Danmark, Grønland og Færøerne
+Udover det Danmark der ligger i Skandinavien, ligger også, gennem Rigsfællesskabet, de to områder, Grønland og Færøerne. Områderne hører ifølge grundlovens §1 til Kongeriget Danmark, og deler derfor grundlov og statsoverhoved med Danmark. De to områder har dog begge egen regering ledet af henholdsvis en Landsstyreformand (Grønland) og en Lagmand (Færøerne). Færøerne opnåede indre selvstyre i 1948 og Grønland i 1979. De to områder er dog ikke fuldt uafhængige,[113] f.eks. skal folkeskolerne udover det lokale sprog undervise i dansk, begge områder modtager bloktilskud fra Danmark, og udenrigsforhold varetages som hovedregel af regeringen i København. Hvert land repræsenter også to sæder i Folketinget.[82]
+Danmark er inddelt i fem regioner og 98 kommuner. Regionerne blev oprettet 1. januar 2007 og erstattede de tidligere 13 amter. På samme tid blev kommunerne samlet til større enheder og tallet reduceredes fra 270 til 98.[114] De nye regioners største ansvar er at opretholde sundhedssektoren.[115]
+Regionerne er Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland.
+Ertholmene er ikke del af nogen kommune, men hører under Forsvarsministeriet.[116]
+Geografi, klima og miljø
+
+	Uddybende artikel: Danmarks geografi.
+	Uddybende artikel: Danmarks flora og fauna.
+Danmark er med sine 43.094 km² verdens 132. største land og er i areal lidt mindre end Estland og lidt større end Holland.[117] Danmark ligger i Skandinavien, beliggende i det nordlige Europa, og grænser kun til Tyskland mod syd. Landet er omgivet af flere have: Vesterhavet mod vest, Skagerrak mod nord, Kattegat og Øresund, og Østersøen mod syd.[118] Mellem disse have findes mange sunde og bælter: Dels Limfjorden (som er et sund) mellem Vesterhavet og Kattegat, dels Lillebælt, Storebælt og Øresund mellem Kattegat og Østersøen og dels en lang række mindre farvande mellem øerne. Den største del af arealet udgør halvøen Jylland (23.872 km²), mens resten fordeler sig på 1419 øer, heraf 443 navngivne.[119] De tre største øer er Sjælland, Den Nørrejyske Ø (Vendsyssel-Thy) (siden 1825, nuværende åbning siden 1862) og Fyn.[120]
+
+
+Sandet kyst på Vendsyssel, Nordjylland
+Det lille land har på grund af det store antal mindre øer og fjorde en af Europas længste kystlinjer på 7.314 km.[121] Visse steder findes der mange små søer. Landskabet er generelt fladt med sletter, klinter og klitter og Lammefjord som det laveste punkt på landjorden med -7,5 m.[122][118] Det højest ikke-menneskeskabte punkt er Møllehøj[123] ved Skanderborg med 170,86 m, næsthøjest Yding Skovhøj med 170,77 m og endelig Ejer Bavnehøj med 170,35 m. Disse punkter er alle beliggende i samme område nogle km sydvest for Skanderborg.[124]
+Landskabet varierer på de forskellige landsdele: Østdanmark har et varieret terræn. Heriblandt har Bornholm et specielt landskab med grundfjeld. Vestjyllands landskab består af marker, plantager og smalle enge. Nordjylland har sandede kyster med storklitter og lave forsumpede sletter.[125]
+
+
+Bøgetræet findes stort set overalt i Danmark
+Danmarks klima er tempereret. Vintrene er milde med temperaturer på 0 grader celsius i januar og februar og somrene er kølige med temperaturer på 15,7 grader celsius i august.[126] Undertiden kan der forekomme kolde, kontinentalt prægede vintre, kaldet isvintre, ligesom der kan forekomme hede somre. Den højeste temperatur, som hidtil er blevet målt i Danmark (siden 1874) er 36,4 °C, hvilket blev målt 10. august 1975 i Klosterheden ved Holstebro.[127] Den laveste temperatur, som siden 1874 er blevet målt på dansk jord er -31,2 °C, som blev målt i Hørsted i Thy 8. januar 1982.[127]
+Danmarks flora har en større mangfoldighed, end det forventes af sådan et lille land. De danske skove består næsten kun af bøgetræer, som trives bedre i Danmark end noget andet land i Europa. Træer som eg, ask og elm er sjældne i den danske natur. Dyrelivet ligner det samme som i resten af Centraleuropa. Kronhjorten og andre større dyr er uddøde. De typiske husholdningsdyr, bortset fra geden, findes i Danmark.[14] Udbygningen af infrastrukturen udsætter dyrenes genpulje i at blive større, hvilket er årsag til, at mange arter er truede eller uddøde i Danmark.[128]
+Økonomi og infrastruktur
+
+	Uddybende artikel: Danmarks økonomi.
+	Uddybende artikel: Danmarks infrastruktur.
+
+
+Landbrug er en lille, men vigtig økonomisk, sektor i Danmark
+Den danske valuta er kronen og landets økonomi er bygget op om den skandinaviske velfærdsmodel, der sikrer alle borgere sociale ydelser. Danmark har også verdens højeste skatteprocent, og for personer i de højeste indtægtsgrupper kan skatteprocenten komme op i 62,3 (plus 8 % sundhedsafgift).[129] Bruttonationalprodukt blev vurderet til at være på 203,519 milliarder US$ (købekraftsparitet) i 2008, mens indbyggerindkomsten var 37.264 US$ ifølge Den Internationale Valutafond.[130] Gennem Den europæiske vekslingsmekanisme er den danske krone tæt knyttet til euroen, og vekslingskursen ligger altid på omtrent 7,45 kroner pr. euro. Dette opnår man ved at lægge pengepolitiken meget tæt op imod Den Europæiske Centralbanks politik.[131] Danmark møder kravene, som skal til at tage del i eurosamarbejdet, men i en folkeafstemning fra september 2000 valgte man med en lille margin at beholde kronen.
+Økonomien i landet er meget afhængig af samhandel med udlandet og pga. det har Danmark en stor interesse i, at varer og tjenesteydelser frit kan handles mellem landene. Danmark er derfor medlem af EU, OECD og WTO.[132] 76% af den arbejdende befolkning beskæftigede i 2004 sig med serviceerhverv og 21% med industri[133], selvom landbruget trods sin størrelse også er en vigtig økonomisk sektor. Danmark får heraf også 10 milliarder kroner årligt i landbrugsstøtte.[134] Ca. 10% af Danmarks areal er dækket af skov, og årligt fældes 2 mio. m3, hvilket giver 800 mio. kr., men som kun dækker 25% af træforbruget.[135] Fiskeri udgør omkring 3% af den samlede eksport, og de vigtigste fiskerihavne ligger i Esbjerg, Thyborøn, Hanstholm, Hirtshals og Skagen.[136] Ifølge Verdensbanken har Danmark Europas mest fleksible arbeidsmarked, og det er enkelt både at ansætte ny arbejdskraft og at nedbemande. Denne politik kaldes "flexicurity". Den danske arbejdskraft tæller omkring 2,9 millioner personer.[137] Turisterne i Danmark kommer hovedsageligt fra de nordiske lande, og turismen er en voksende sektor.[138] Blandt de største turistattraktioner er Den Lille Havfrue, Tivoli og Christiania, alle sammen beliggende i København. Arbejdsløshed er et stigende problem,[139] og flere borgere lever også af statskassen end der bidrages til den.[140] Landet er selvforsynende med energi, og udvinding af naturgas og olie i Nordsøen giver en stor indtægt som f.eks. i 2006, hvor værdien var på 60,7 milliarder kroner, hvoraf staten fik 31,5 milliarder.[141] Energien kommer hovedsageligt fra kul, olie og naturgas, men også i stigende grad vindenergi. Imens udgør biobrændsel, solenergi og geotermisk energi en lille del.[142] Frem til begyndelsen af 1980'erne var økomomien plaget af store stabilitetsproblemer, som man kun gradvis og med besvær fik bugt med i løbet af 1980'erne. Under Schlüters regering kom en såkaldt "Kartoffelkur", som gjorde lån meget dyre og fik forbruget til at rasle ned.[143] Arbejdsløsheden var rekordhøj i 1993.[144] Også det problem blev efterhånden bekæmpet ret effektivt, takket være regeringerne Poul Nyrup Rasmussen og Anders Fogh Rasmussens effektive, men ret kostbare arbejdsmarkedspolitik, berømmet i udlandet under navnet flexicurity.[145]
+
+
+Storebæltsbroen forbinder Fyn og Sjælland
+Danmarks infrastruktur er veludbygget og generelt i god stand[146] og består hovedsageligt af almindelige landeveje, motorveje og et tognet med to primære togselskaber, Arriva og DSB. Danmark er et af de lande i verden med mest motorvej pr. indbygger. Lastbilen er oftest den del af transportskæden, der leverer godset til den endelige destination, og dominerer derfor den danske godstransport. Den står også for ca. 80 pct. af den samlede godstransport, skibe og færger står for ca. 19 pct., mens jernbanen står for kun ca. 1 pct.[147] Mere end 170 millioner passagerer bliver årligt transporteret på jernbanenettet.[148] Der findes fem internationale lufthavne i Danmark, hvor Kastrup Lufthavn med sine knap 21 millioner passagerer årligt er Skandinaviens største lufthavn.[149] Den fungerer som lufthavn ikke bare for danskere, men også for store dele af den sydsvenske befolkning. Andre store lufthavne er Billund Lufthavn i Jylland, samt Ålborg, Esbjerg og Århus.
+Som en af verdens største søfartsnationer, har Danmark et omfattende færgenetverk, både i ind- og udland.[150] Færgerne bruges dog ikke specielt meget til de forskellige landsdele, idet de er forbundet med Lille- og Storebæltsbroen. Danmark har den bedste pressefrihed i verden.[151] DR er Danmarks offentlige broadcaster,[152] og landet har 26 tv-stationer plus 51 repeatere.[133] Internet og mobiltelefon er meget udbredt; der findes mere end dobbelt så mange mobiltelefoner end normale telefoner.[133]
+Demografi
+
+	Uddybende artikel: Danmarks demografi.
+	Se også: Danmarks største byer.
+
+
+København er den største by i Danmark med over 1 million indbyggere
+Ifølge estimater fra juli 2008 havde Danmark en befolkning på 5.482.266 indbyggere,[153] hvoraf etniske danskere udgjorde pr. 1. januar 2007 91,1%, 4.968.436, af indbyggerne, mens de resterende 8,9%, som var indvandrere og efterkommere udgjorde 477.700.[154] Befolkningen er ujævnt fordelt: I Østdanmark bor ca. 250 personer pr. km², mens der vest for Storebælt bor omkring 100 personer pr. km².[155] I hovedstaden København bor lidt over 1 million eller ca. en femtedel af hele landets befolkning.[156] 85% af befolkningen bor i byerne.[157] Der findes et tysk-sindet mindretal i Sønderjylland.
+Næsten en femtedel af befolkningen er under 15 år eller 65 år eller over, mens over halvdelen er 15-64 år.[133] Det danske folk rangeres som det gladeste folk i hele verden, baseret på helbreds-, velfærds- og uddannelsesstandarder.[158]
+
+
+Kirke i Danmark: kristendommen er den mest udbredte religion i Danmark
+Landet er befolket af forskellige etniske grupper som skandinavere, grønlændere, færinger, tyskere, tyrkere, iranere og somaliere.[133] Siden 2003 har der bl.a. været arbejdskraftindvandring fra Polen, Tyskland, Litauen og andre europæiske lande.[154] Antallet af immigranter, der kommer ind i Danmark pga. familiesammenføring er faldet dramatisk i perioden 2001 - 2006. I den samme periode er antallet af asylansøgelsesgodkendelser også faldet dramatisk, hvilket også gælder asylansøgerne.[159] I 2007 kom den største gruppe af flygtninge fra Irak.[160]
+I forbindelse med den stigende udvikling og industrialisering er Danmarks befolkning også steget stødt. I 1700-tallet steg befolkningstallet kraftigt.[161] Den første folkeoptælling af Danmarks indbyggere går helt tilbage til 1735,[162] hvor befolkningen der dengang lå på ca. 718.000.[163] Fra 1769 til 1900 mere end tredoblede befolkningen.[161][164] Frem til 1960'erne var Danmark et meget ensartet samfund, da indvandringen langsomt til.[164]
+Dansk som er det officielle sprog, tales overalt i landet.[165] Dansk består af mange dialekter og kan deles ind i tre hovedgrupper: Østdansk, ødansk og jysk.[166] Færøsk, grønlandsk, og tysk er minoritetssprog. Engelsk er et meget udbredt fremmedsprog.[133]
+Religion
+Danmark har religionsfrihed, 80,9% af den danske befolkning var i 2010 medlem af den evangelisk-lutherske, danske folkekirke.[167] Det var et fald på 4% gennem 10 år; i 2000 var det næsten 85%.[168] Alligevel betragter kun 71% sig som troende,[169] og lidt under halvdelen sig som religiøse[170] og få som meget religiøse.[171] Med en stigende indvandring fra især muslimske lande er islam blevet Danmarks næststørste religion med omkring 3,8-4,0 % muslimer (2004).[172] De øvrige trosretninger er katolicisme 35.000 tilhængere, Jehovas vidner med 15.000 tilhængere, 7.000 jøder, baptister med 5.500 tilhængere, 5.000 tilhængere af Pinsebevægelsen, og 4.500 er mormoner. Desuden en del andre trosretninger med under 3.000 medlemmer hver. I 2006 mente omkring 5,4% at de ikke havde nogen religiøs tilknytning, og 1,5% ser sig selv om ateister.[173]
+Kultur
+
+	Uddybende artikel: Danmarks kultur.
+
+
+Rugbrød med leverpostej og evt. med noget rødbede er en typisk dansk mellemmad
+Den danske kultur ligner til størstedels, det man finder i andre europæiske lande. Man fejrer fødselsdag, konfirmation og fastelavn. Dansk humor og begrebet hygge er ting, som opfattes som særligt danske.[174]
+Den danske mad er sammensætning af traditionel dansk mad som rugbrød og frikadeller og udenlandsk mad som pizza, burger og kebab.[175] Det mest almindelige måltidsmønster består af tre hovedmåltider (morgenmad, frokost og aftensmad),[176] hvoraf aftensmaden for de fleste er det største og vigtigste måltid. Det kolde bord, som er en sammensætning af kolde og lune retter med brød serveres typisk ved højtider, som jul, og påske. Danskerne har på verdensplan det største eller et af de største forbrug af kød pr. indbygger på over 100 kg årligt.[177]
+De første kendte komponister fra Danmark var faktisk tyskere, C.E.F. Weyse og Friedrich Kuhlau fra slutningen af 1700-tallet og frem. Sammen med B.S. Ingemann og J.P.E. Hartmann blev Niels W. Gade toneangivende i dansk musik i 1800-tallet. Carl Nielsen fra starten af 1900-tallet er den eneste internationalt kendte danske, klassiske komponist. Det var først i 2000'erne, at dansk musik gjorde internationalt bemærket. Popgrupper som Aqua og Cartoons synger både i og uden for Danmark, og visse danske rockmusikere synger på engelsk. Ved andre genrer som hiphop har Den Gale Pose gjort sig bemærket internationalt.[178]
+
+
+Den verdenskendte danske digter, Hans Christian Andersen
+Fodbold er den mest populære sport i Danmark, og landsholdet har kvalificeret sig til VM 3 gange.[179] Brian Laudrup, Michael Laudrup og Peter Schmeichel er blandt Danmarks mest kendte fodboldlegender.[180] Sejl- og vandsportsgrene er også populære, og ligeså er badminton og håndbold, mens håndbold også er opfundet i Danmark.[181] I løbet af 90'erne og 2000 vandt det danske kvindelandshold i håndbold adskillige præmier.[182]
+Danske film har fået international anerkendelse, ikke mindst for sin vilje til at eksperimentere.[152] I 1995 udviklede danske filminstruktører en helt ny filmart, Dogme 95, der udfordrede filmreglerne og skabte stor international opmærksomhed omkring dansk film.[183] Biograffilmsproduktionen var på 18 biograffilm i 1975 og steg siden til 41 biograffilm i 2005, hertil kan høre, at de danske films anerkendelse de senere år er vokset.[184] Blandt berømte filminstruktører er Lars von Trier, Bille August, Thomas Vinterberg og Susanne Bier.
+
+
+Frederiksborg Slot der er i renæssancestil
+Den første danske litteratur stammer helt tilbage i 400 f.Kr.[185] Senere kom nedskrivninger af sagn og folkeeventyr man kender fra 1100- og 1200-tallet. En del af den første danske litteratur er derfor også de islandske sagaer og Snorre Sturlasson, som tilhørte den fælles nordiske litteratur dengang.[186] Saxo Grammaticus fra 1100-tallet er den første store danske forfatter, selv om han skrev på latin.[185] Lidt dansk litteratur kendes fra middelalderen i øvrigt, men først i løbet af den spirende oplysningstid begyndte den danske litteratur for alvor med Ludvig Holbergs stadig aktuelle komedier. Som forløber for romantikken kan nævnes Johannes Ewald og Jens Baggesen. Den bedst kendte dansker er forfatteren H.C. Andersen, der er kendt for sine eventyr som Den Lille Havfrue og Den grimme ælling.[187]
+Den danske arkitektur har sin tid helt tilbage hos vikingerne.[188] Den blev mere betydelig i middelalderen, da de første kirker i romansk og gotisk stil opstod i hele landet.[189][190] Frederik 3. og Christian 4. fik hollandske og flamske designere til at bygge storslåede kongeslotte og paladser i renæssancestil.[191][192] I sin sene regeringstid kunne Christian 4. også indføre barokstilen, som var populær i en vis periode. Den neoklassiske arkitektur kom oprindeligt fra Frankrig, men blev langsomt indført af danskere, som i stigende grad udtrykte stilen. En produktiv periode med historicisme endte med at udvikle sig til den nationalromantiske stil. Det var dog ikke indtil 60'erne, at danske arkitekter gjorde sig bemærket udenlands med en stilart kendt som funktionalisme.[193] Den har udviklet det, der i dag kendes som Sydney Opera House og Storebæltsbroen.[194]
+Danmark har fire verdensarve: Jellingestenene, Kronborg Slot, Roskilde Domkirke og Ilulissat Isfjord.

data/source_texts/english.txt

@@ -0,0 +1,35 @@
+Lorem Ipsum is simply dummy text of the printing and typesetting industry. Lorem Ipsum has been the industry's standard dummy text ever since the 1500s, when an unknown printer took a galley of type and scrambled it to make a type specimen book. It has survived not only five centuries, but also the leap into electronic typesetting, remaining essentially unchanged. It was popularised in the 1960s with the release of Letraset sheets containing Lorem Ipsum passages, and more recently with desktop publishing software like Aldus PageMaker including versions of Lorem Ipsum.
+
+It is a long established fact that a reader will be distracted by the readable content of a page when looking at its layout. The point of using Lorem Ipsum is that it has a more-or-less normal distribution of letters, as opposed to using 'Content here, content here', making it look like readable English. Many desktop publishing packages and web page editors now use Lorem Ipsum as their default model text, and a search for 'lorem ipsum' will uncover many web sites still in their infancy. Various versions have evolved over the years, sometimes by accident, sometimes on purpose (injected humour and the like).
+
+ 
+Contrary to popular belief, Lorem Ipsum is not simply random text. It has roots in a piece of classical Latin literature from 45 BC, making it over 2000 years old. Richard McClintock, a Latin professor at Hampden-Sydney College in Virginia, looked up one of the more obscure Latin words, consectetur, from a Lorem Ipsum passage, and going through the cites of the word in classical literature, discovered the undoubtable source. Lorem Ipsum comes from sections 1.10.32 and 1.10.33 of "de Finibus Bonorum et Malorum" (The Extremes of Good and Evil) by Cicero, written in 45 BC. This book is a treatise on the theory of ethics, very popular during the Renaissance. The first line of Lorem Ipsum, "Lorem ipsum dolor sit amet..", comes from a line in section 1.10.32.
+
+The standard chunk of Lorem Ipsum used since the 1500s is reproduced below for those interested. Sections 1.10.32 and 1.10.33 from "de Finibus Bonorum et Malorum" by Cicero are also reproduced in their exact original form, accompanied by English versions from the 1914 translation by H. Rackham.
+
+There are many variations of passages of Lorem Ipsum available, but the majority have suffered alteration in some form, by injected humour, or randomised words which don't look even slightly believable. If you are going to use a passage of Lorem Ipsum, you need to be sure there isn't anything embarrassing hidden in the middle of text. All the Lorem Ipsum generators on the Internet tend to repeat predefined chunks as necessary, making this the first true generator on the Internet. It uses a dictionary of over 200 Latin words, combined with a handful of model sentence structures, to generate Lorem Ipsum which looks reasonable. The generated Lorem Ipsum is therefore always free from repetition, injected humour, or non-characteristic words etc.
+
+Translations: Can you help translate this site into a foreign language ? Please email us with details if you can help.
+There are now a set of mock banners available here in three colours and in a range of standard banner sizes:
+  
+Donate: If you use this site regularly and would like to help keep the site on the Internet, please consider donating a small sum to help pay for the hosting and bandwidth bill. There is no minimum donation, any sum is appreciated - click here to donate using PayPal. Thank you for your support.
+WWW::Lipsum Chrome Firefox Add-on TeX Package Java Class Python Interface GTK Lipsum ActionScript3 Rails Groovy
+The standard Lorem Ipsum passage, used since the 1500s
+
+"Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipisicing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua. Ut enim ad minim veniam, quis nostrud exercitation ullamco laboris nisi ut aliquip ex ea commodo consequat. Duis aute irure dolor in reprehenderit in voluptate velit esse cillum dolore eu fugiat nulla pariatur. Excepteur sint occaecat cupidatat non proident, sunt in culpa qui officia deserunt mollit anim id est laborum."
+
+Section 1.10.32 of "de Finibus Bonorum et Malorum", written by Cicero in 45 BC
+
+"Sed ut perspiciatis unde omnis iste natus error sit voluptatem accusantium doloremque laudantium, totam rem aperiam, eaque ipsa quae ab illo inventore veritatis et quasi architecto beatae vitae dicta sunt explicabo. Nemo enim ipsam voluptatem quia voluptas sit aspernatur aut odit aut fugit, sed quia consequuntur magni dolores eos qui ratione voluptatem sequi nesciunt. Neque porro quisquam est, qui dolorem ipsum quia dolor sit amet, consectetur, adipisci velit, sed quia non numquam eius modi tempora incidunt ut labore et dolore magnam aliquam quaerat voluptatem. Ut enim ad minima veniam, quis nostrum exercitationem ullam corporis suscipit laboriosam, nisi ut aliquid ex ea commodi consequatur? Quis autem vel eum iure reprehenderit qui in ea voluptate velit esse quam nihil molestiae consequatur, vel illum qui dolorem eum fugiat quo voluptas nulla pariatur?"
+
+1914 translation by H. Rackham
+
+"But I must explain to you how all this mistaken idea of denouncing pleasure and praising pain was born and I will give you a complete account of the system, and expound the actual teachings of the great explorer of the truth, the master-builder of human happiness. No one rejects, dislikes, or avoids pleasure itself, because it is pleasure, but because those who do not know how to pursue pleasure rationally encounter consequences that are extremely painful. Nor again is there anyone who loves or pursues or desires to obtain pain of itself, because it is pain, but because occasionally circumstances occur in which toil and pain can procure him some great pleasure. To take a trivial example, which of us ever undertakes laborious physical exercise, except to obtain some advantage from it? But who has any right to find fault with a man who chooses to enjoy a pleasure that has no annoying consequences, or one who avoids a pain that produces no resultant pleasure?"
+
+Section 1.10.33 of "de Finibus Bonorum et Malorum", written by Cicero in 45 BC
+
+"At vero eos et accusamus et iusto odio dignissimos ducimus qui blanditiis praesentium voluptatum deleniti atque corrupti quos dolores et quas molestias excepturi sint occaecati cupiditate non provident, similique sunt in culpa qui officia deserunt mollitia animi, id est laborum et dolorum fuga. Et harum quidem rerum facilis est et expedita distinctio. Nam libero tempore, cum soluta nobis est eligendi optio cumque nihil impedit quo minus id quod maxime placeat facere possimus, omnis voluptas assumenda est, omnis dolor repellendus. Temporibus autem quibusdam et aut officiis debitis aut rerum necessitatibus saepe eveniet ut et voluptates repudiandae sint et molestiae non recusandae. Itaque earum rerum hic tenetur a sapiente delectus, ut aut reiciendis voluptatibus maiores alias consequatur aut perferendis doloribus asperiores repellat."
+
+1914 translation by H. Rackham
+
+"On the other hand, we denounce with righteous indignation and dislike men who are so beguiled and demoralized by the charms of pleasure of the moment, so blinded by desire, that they cannot foresee the pain and trouble that are bound to ensue; and equal blame belongs to those who fail in their duty through weakness of will, which is the same as saying through shrinking from toil and pain. These cases are perfectly simple and easy to distinguish. In a free hour, when our power of choice is untrammelled and when nothing prevents our being able to do what we like best, every pleasure is to be welcomed and every pain avoided. But in certain circumstances and owing to the claims of duty or the obligations of business it will frequently occur that pleasures have to be repudiated and annoyances accepted. The wise man therefore always holds in these matters to this principle of selection: he rejects pleasures to secure other greater pleasures, or else he endures pains to avoid worse pains."